DEBAT INDLÆG af Klaus Kroll

Giv med den ene hånd og tag med den anden. Det bliver med al sandsynlighed udfaldet af det kommende forsvarsforlig.

Siden budgetanalysen blev lækket, har diskussionen om et- eller tostrenget model kørt, ligesom de mange snedigt udtænkte punkter i sparekataloget har fundet vej til offentligheden.

En rettidig offentliggørelse af budgetanalysen havde været en indlysende god ide, så konsekvenserne af de forskellige forslag kunne have været diskuteret i det åbne, da den sædvanlige lukkethed fører til spekulationer og usikkerhed, samtidig med at der rimeligvis kan stilles ganske store spørgsmål ved det ”substantielle løft”.

Forsvarsministeren, forsvarsudvalgets formand og andre med aktier i det substantielle løft har haft usædvanligt travlt med at mane analysens indhold i jorden, og koblingen mellem en besparelse, forklædt som effektivisering, er blevet udlagt som spekulation og uvidenhed. Nogen er endda blevet udråbt til grædekoner, fordi de sagligt og engageret har deltaget i den offentlige debat. Det siger vist alt om osteklokkens iltfattighed på Christiansborg.

For at fjerne fokus fra endnu en sparerunde og omstruktureringer er debatten styret ind på det sædvanlige emne; værnepligt. I samme ombæring som analysen anbefaler en kraftig reduktion i officerskorpset, vil man øge antallet af værnepligtige både i antal og længden på uddannelse. Den manøvre er ganske interessant da det altid vækker dybe følelser hos både fortalere og modstandere.

I stedet for at holde debattens fokus på en markant omstrukturering hvor både faglighed og styrke risikerer at forsvinde som dug for solen, skal vi nu igennem den sædvanlige diskussion om det er forsvarets opgave at opdrage curlingbørn.

LÆS OGSÅ :  FAKTA: Det vil regeringen med Forsvaret
Annonce

Værnepligten giver god mening, hvis vi har et større mobiliseringsforsvar, har en plan for brug af dette, afsætter midler til uddannelse og materiel og i samme åndedrag undlader at skære i de sidste rester af personel, der rent faktisk er hele forudsætningen for at kunne uddanne dem.

Der pusles med en brigade størrelse, hvilket måske på papiret ser ud til at være en styrkelse, men fra de glade dage med DIB´en (danske internationale brigade) kan man måske huske at brigaden havde en række enheder rundt om sig til at støtte med ydelser, når den ikke selv kunne holde sig kørende.

En brigade, med sidemandsoplæring, uden skolestøtte og enheder der kan friske med personel er som at sætte et cykelhold i Tour de France til at køre uden servicebiler og lade rytterne klare indkvartering og forplejning selv.

Foruden værnepligten er det nye sort i forsvarsdebatten brugen af teknologi. Køb nogen droner, udrust skibene med missiler og ansæt en bataljon hackere, så er vi sikret i al evighed. Fly, kampvogne, artilleri, infanterister og Hjemmeværn kan køres på Tøjhusmuseet, da de ikke længere er tidssvarende. Den argumentation er ofte bundet sammen med brugen af værnepligtige, der ses som et oldtidslevn, hvor teknologien i nogens øjne er den sande vej. Den holder bare ikke.

For det første er ”boots on the ground” stadig en nødvendig, og helst mange af dem, og for det andet er vi stadig ikke kommet til et punkt hvor teknologien kan afløse den menneskelige indsats i konflikter. Havde den kunnet det, havde vi ikke taget tab i Irak og Afghanistan, ligesom konflikten i Ukraine kun havde krævet materielle tab.
Skulle vi endda opleve en atomeksplosion vil langt den største del af vores elektronik være ligeså anvendelig som en brugt sommerferie, når den elektromagteniske puls (EMP) har slukket for legetøjet.

LÆS OGSÅ :  Soldaterforening: Flere værnepligtige er spild af penge

Ny teknologi kan supplere, men ikke afløse det nuværende forsvar og professionelle soldater er ikke så kvalitativt meget bedre end en ordentligt uddannet værnepligtig at denne kan afløse 5-10 eller 20 soldater i en reservestruktur.
Hele forligsøvelsen i 2017 sker på baggrund af eftervirkninger fra kampflyindkøbet der vil plage forsvaret i mange år frem, og måske er det kommende forlig en forsmag på hvad konsekvenserne bliver.

Hver gang der sker noget uforudset (eller rettere forudset, men udeladt af konsekvensanalysen) vil det skulle inddækkes under den eksisterende økonomiramme. Det seneste eksempel, hvor der skal afsættes 200 mio. ekstra til udvidelse/ombygning af flyvestationen i Karup, bliver næppe taget fra andre statslige områder, men ”effektiviseret” ud fra enten de operative områder i forsvaret, eller en udskydelse af materielindkøb.

Øvelsen med det kommende forlig bliver at holde øje på boldens både for- og bagside. De mange sindrige forslag i budgetanalysen risikerer at blive en grønthøster der køres ind af bagvejen, mens politikerne står i kø for at vise de nye penge ved hovedporten.

LÆS OGSÅ :  Kontreadmiral: Investering i ubåde vil være eklatant fejl

Vores medlemskab af Nato indeholder nogen forpligtelser og i landende omkring os ser man anderledes alvorligt på både trusselsbillede og forpligtelsen, i stedet for at lade indenrigspolitisk omfordelingspolitik stå i vejen for en 2% målsætning.

Så længe vi ikke har det mål som et oprigtigt ønske vil bilafgifter, velfærd og separatkloakering altid stå foran i køen af politiske emner, da det er borgernært, nemt at forklare og nemt at sælge ved et kommende valg.

At det så hverken er forudsætningsskabende for en sikker fremtid, eller ansvarligt i forhold til vores alliance, virker til at være mindre væsentligt da taburetten åbenlyst er mere vigtig end landets bedste.

Med et ben i politik og et ben i forsvaret er jeg oprigtigt bekymret for det kommende forlig. Dels fordi man har forsøgt at snige en gevaldig besparelse og strukturændring ind af bagvejen, samtidig med at det substantielle løft er på bekostning af militærfagligheden.

Særligt bekymret er jeg for den vigende forsvarsvilje blandt de borgerlige partier, hvor man måske siger ”substantielle løft”, ”styrkelse” og ”robusthed”, men i virkeligheden mener, hvor lidt kan vi slippe afsted med, uden de opdager det.

Det kommende forlig er et af de vigtigste i nyere tid, og uanset partifarve skal vi slås for at undgå et forlig, hvor forsvaret bliver omstruktureret til et punkt, hvor det ikke længere er funktionelt.

– KLAUS KROLL
Kaptajn af reserven.
Folketingskandidat og forsvarsordfører, NyeBorgerlige


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

10 KOMMENTARER

  1. Godt skrevet, igen!

    Det er ufatteligt det hvergang lykkes for forsvarstoppen, civil som militær, – at få så mange parametre skudt ind, før – under – og efter forligsforhandlingerne, at det er en tidrøvende opgave for “håndværkerne” at sammensætte meningen med deres tilværelse!

    Og, det er dem der fører kampen!

    Glæder mig til at se en ny top-generation der knokler synligt og gennemskueligt for det danske Forsvar!
    ( Har 12 forlig på bagen!)

  2. @KK

    Du lyder som en gammel gnaven mand.

    Fokuser nu på, Danmark vil lave en international brigade på 4000 mand. Løfter alle små og store NATO lande på samme niveau – vil det samlet give en øget kampstyrke i Baltikum/Polen/Rumænien på mindst 250.000 tropper. Læg hertil de 75.000 som Polen/Baltikum/Rumænien selv kan stille med – så tror jeg også USA ser velviljen og kan stille med 75.000 – 100.000 mand i en krisesituation.

    Så har NATO en styrke der overgår den russiske hær på det europæiske kontinent.

EFTERLAD ET SVAR