Kronik: Derfor har vi et forsvar!

Af: Klaus Kroll, reserveofficer (oktober 2012)

I en tid hvor politikere, desværre på begge fløje, er ved at nedskære forsvaret til et historisk lavt niveau er det måske på tide at sætte tingene lidt i perspektiv.

Lidt historie;
Vi blev befriet af allierede tropper i 1945, baseret på at amerikanere og englændere i hundrede tusindvis mistede livet for at bekæmpe Nazismen på det europæiske kontinent. Vi havde selv afmilitariseret os og stod uden reel mulighed for at kæmpe, hvilket netop blev konsekvensen. Efter krigen meldte vi os ind i Nato selvom medlemskabet i en lang periode var mere at  tage end at give. Først med udsendelsen af flådebidraget i første Golfkrig, blev en mere aktivistisk udenrigspolitik indvarslet. Den er fortsat op igennem halvfemserne til at omfatte regulær kampindsats i Afghanistan.
Vores ry som nølende Nato land er gradvist blevet afløst af en international respekt for vores bidrag til de internationale missioner i en tid, hvor det kræver tab og hårdt slid på personel og materiel.  Nogen vil drage konklusionen at nu har vi gjort vores pligt, men det har vi langt fra. Pligten til at hjælpe holder aldrig op, og hvis det rationale havde været fremherskende i i midten af 1940´erne, i England og USA, havde vores modersmål været afløst af tysk.

Annonce
Annonce

Nato.
Vi er en del af Nato, og har en ikke uvæsentlig forpligtelse til at kunne deployere enheder til andre lande i tilfælde af angreb, en egenskab der fuldstændig er ved at blive elimineret.  Skulle det ske at Syrien forsøgte sig med et direkte angreb på Tyrkiet, står vi faktisk i den situation at vi på baggrund af Nato´s musketér ed er forpligtet til at hjælpe. Vi kan stadig stille med fly og flådeenheder, men så heller ikke meget mere. Er det troværdigt? Næh egentlig ikke og med udsigten til en halvering af vores kamptropper ender vi med en størrelse på vores hær, selv Luxemburg vil grine af.
Selvom de Radikale traditionelt har været pacifister, så når det nye højder af tåbelighed og mangel på historisk forståelse at plædere for at barbere de, i forvejen, reducerede kamptropper ned til en størrelse hvor de hverken kan bruges internationalt eller nationalt. Måske en eller anden barmhjertig sjæl ville tage Zenia Stampe en tur ud i den virkelige verden og se hvilken forskel vores soldater gør på daglig basis?

Nato anbefaler at landende, herunder Danmark, anvender 2% af BNP på forsvaret hvilket er en hel del mere end de ca. 1½ % vi bruger i dag. Dette er endda før de forventede 10-15% nedskæringer. Selvom vi ligger i top med hensyn til at konvertere til et omstillingsparat forsvar, er det ikke godt nok.

“Det er som at komme et plaster på et åbent benbrud at gennemføre nødhjælp midt i borgerkrige og blodige regionale konflikter“

Fremtidsudsigterne.
Hvem forudså sammenbruddet og de efterfølgende krige på Balkan? Hvem forudsagde at USA blev ramt af nutidens største terroranslag og efterfølgende intervenerede Afghanistan?  Hvem kiggede i krystalkuglen og forudsagde at Libyen disintegrerede i et kaos?

Ingen af vores folkevalgte… er det ganske sikre svar. Det til trods for at man, specielt til venstre for midten i folketinget, meget skråsikkert forudsiger at der intet behov vil være for hverken fly eller landbaserede tropper i de næste mange år. SF vil helst have det danske forsvar konverteret til en nødhjælps organisation, de radikale ser helst resterne af forsvaret konverteret til noget der ligner et fredskorps, og Enhedslisten kan kun acceptere forsvaret hvis de kan bruges som redskab i en væbnet revolution.  Nuvel en anelse sat på spidsen, men ikke desto mindre er det et faktum, at skiftende politikere mener at kunne spå om fremtiden, i en tid hvor vi står midt i et Arabisk forår, reelle udfordringer langs de Østafrikas kyster samt en spirende radikalisme, i en stadigt større del af Sahara regionen.

Udgør ovenstående en direkte mod trussel mod Danmark? Både ja og nej. Ja, hvis man kigger på vores internationale aktiver og interesser, og nej hvis man ser det isoleret som et muligt angreb på de sjællandske kyster eller Dybbøl Mølle.

Vores kommercielle flåde fragter en tocifret procentdel af verdens varer rundt på havene, og de er truet en række steder og til trods for at vi af økonomiske årsager er tvunget til at prioritere er det nok ikke snedigt at skære der, hvor en af landets største indtægter ligger.

Hjælper vores indsats?
Ja! Selvom mange måske ikke har fået det fulde indtryk af hvordan vi igennem en række år har hjulpet med at stabilisere lande rundt om i verden, og forhindret overgreb på civilbefolkninger er det blandt andet på grund af vores væbnede styrker, at Balkan er rimelig rolig, Saddam, Osama og Gadaffi fjernet og pirateriet væsentligt mindsket ud for Somalias kyster.

Med udsigten til voldsomme besparelser på vores forsvar, tegner der sig et dystert billede af fremtidsudsigterne. Når diplomatiet spiller fallit og vi som humane vestlige demokratier ikke stiltiende kan acceptere etniske udrensninger, borgerkrige og international kriminalitet, er væbnede styrker sidste udvej, uanset hvor pacifistisk man end måtte være.

Holger K har gentagne gange opfordret til at vi skulle ændre fokus og gå i retning af at mere nødhjælp og færre våben. Herfra må opfordringen lyde, at der vist er en der skulle være gået til Louis Nielsen for det kniber i alvorlig grad med at se virkeligheden i øjnene. Det er som at komme et plaster på et åbent benbrud at gennemføre nødhjælp midt i borgerkrige og blodige regionale konflikter. Hvis ikke de lokale krigsherrer løber med den humanitære støtte ender det med at forsvinde på det sorte marked. Dette sagt med den dybeste respekt for de nødhjælpsarbejdere der risikerer deres liv på daglig basis rundt om på kloden!

“Mister vi vores kapaciteter, kan vi kun råbe af en ny Milosevic men ikke slå. Vi kan fordømme massedrab og etniske udrensninger men ikke stoppe dem. Vi kan bevæbne handelsskibe med vagter, men mister evnen og midlerne til at bekæmpe roden til problemet på land. Den del af virkeligheden, udenfor velfærdsramte Danmark er åbenbart ikke politisk korrekt, men ikke desto mindre sand.“
– Klaus Kroll
 


Hvad nu?
Vi har stort set intet artilleri tilbage, ubådene er lagt på museum, kampvognene er reduceret kraftigt i antal og en række andre kapaciteter er fjernet. En besparelse på 2,7 milliarder kan ikke findes ved rationaliseringer og dermed er vejen åbnet for at pille ved grundstenene i forsvaret.

Vil en ansvarlig politiker turde lukke livsvigtige kapaciteter og vide at vi om ganske få år risikerer at stå i en situation hvor en ny konflikt, måske endda i vores nærområde, udspiller sig uden vi kan gøre andet end at kigge på? Mister vi vores kapaciteter, kan vi kun råbe af en ny Milosevic men ikke slå. Vi kan fordømme massedrab og etniske udrensninger men ikke stoppe dem. Vi kan bevæbne handelsskibe med vagter, men mister evnen og midlerne til at bekæmpe roden til problemet på land. Den del af virkeligheden, udenfor velfærdsramte Danmark er åbenbart ikke politisk korrekt, men ikke desto mindre sand.

Det er mit ydmyge håb at dette indlæg, samt andre skriverier, kan være medvirkende til at tænke lidt over hvad vores folkevalgte er ved at fjerne, og ikke mindst huske dette næste gang jeres kryds skal sættes.
Vi kan være uenige om det fornuftige i at deltage i Afghanistan og Irak. Vi kan også være uenige om hvorvidt indsatsen hjælper, men vi bør ikke være uenige om at vi skal have kapaciteten til massivt at kunne støtte i både fredsskabende og fredsbevarende missioner, selvom jeg godt kan være svært bekymret for, om der er politisk villighed til at bevare et troværdigt forsvar.

Slutteligt skal jeg bemærke, at ovenstående udelukkende er egne meninger og holdninger.

Klaus Kroll

Skrevet by Klaus Kroll

Gæste/ kronikskribent, kaptajn af reserven, forfatter, selvstændig

12 kommentarer

Skriv et svar
  1. så godt skrevet det der det skulle de have sgu have lov til at læse på Christiansborg så de kunne se at den stil de har gang i er fuldstændig tåbeligt kan kun sige DEL DEL DEL få spredt budskabet

  2. Helt enig i det der er skrevet på nær en ting..man har også bare råbt ad Milosevich indtil etnisk udrensning blev overstået og så har man i “fredens” navn foræret dem som har udført opgaven halv del af Bosnien……Respekt til de danske soldater som var derned og som har handlet med ære og i virkeligheden har hjulpet lokal befolkning med fuld hjerte…Gid andre var lige så ærefulde som danskerne i det land :-)

  3. Som i skriver er det 2 % af BNP vi skal bruge men som det er nu inden nedskæringen er det altså kun lige 1.3 % som bliver brugt på forsvaret
    hvor imod vi bruger 0.8 % af vores BNP på udlandshjælp og målet er 1% BNP, hvor FN siger 0.7% hvor EU siger 0.59% af BNP
    Så hvorfor spare man ikke der ?? mener hvis vi bliver ved med at spare koster det liv, enten i form af dårlig uddannede soldater som ikke ved hvordan man skal gøre tingene eller fordi man ikke har det rigtige udstyr fx. helikoptere osv…
    og ganske rigtig er Amerikanerne rigtig godt trætte af at vi ikke betaler vores andel og at de føler at de skal klare det hele og det ender jo med at hvis regeringen forsætter deres nedskæringer på forsvaret tjah så ender det jo med at vi ikke kan opfylde vores økonomiske ansvar overfor NATO og så må man vel gætte sig frem til hvad konklusionen bliver på det.

  4. Timmo: fordi nogle var dumme nok til at stemme SF ind i regeringen. I det hele taget stemme rødt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *