Krigsveteran for altid
Krigsveteran for altid

Af Jeanette Serritzlev

Historierne er stærke. Fem soldater, der var med i halvfemserne på Balkan – flere af dem også i Irak og Afghanistan, fortæller om de omkostninger, det har haft. Om minderne og mareridtene.

Der bliver grædt meget i bogen. Forløsende og i frustration. For soldaterne Jesper, Tonny, Kristian, Torben og Martin har udsendelserne haft store omkostninger. Hjemkomsten har typisk været præget af mareridt og skuffelser.

Som for Torben Rønne, der må ringe og rykke for sin tapperhedsmedalje. Andre har modtaget den; hvorfor har han så ikke? Chefen viste ham jo papirerne i Kroatien. Indstillingen er blevet tabt, forlyder det. Han får dog medaljen. Forsinket, men ved en ceremoni, der bringer ham videre. Til Kongens Artilleriregiment. På sergentskole – og senere til Frederiksberg Slot.

LÆS OGSÅ :  Britiske prins Harry vil møde sårede danske soldater

Eller historien om Kristian Fribo, der bliver ramt i ryggen i Sarajevo og bliver sendt hjem en måned før tid. På Farum Kaserne deltager han i hjemkomstparaden. I civil. Kammeraterne forsøger at få ham med over til dem. Men han bliver, hvor han er. Blandt tilskuerne. Han er ikke længere en del af bataljonen.

Bogens styrke er de stærke fortællinger, det er svært ikke at blive berørt af. Dens svaghed er en forfatter, der vil det gode, men som ikke kender (nok) til det system, han beskriver. Undervejs i portrætterne er beskrivelserne generelt gode, men det kammer over i det afsluttende kapitel ”Hvad er en krigsveteran?”, hvor forfatteren fabulerer. Han har et par enkelte kilder, jf. litteraturlisten, beskriver begreber og fortæller, hvad man (forsvaret) bør gøre. Det burde han have ladet være med, og skal bogen trykkes i et andet oplag, må man håbe, at det ryger ud.

LÆS OGSÅ :  Britiske prins Harry vil møde sårede danske soldater
Annonce

”Krigsveteran for altid” er historien om fem skæbner, der har fortsat kampen herhjemme. Kampen for at komme videre; det er et vigtigt og opbyggeligt budskab i bogen, at det er lykkedes. Jeg kunne godt have undværet forfatterens indskud som ”hold kæft” og ”fuck”, der ikke bringer mig nærmere hovedpersonerne og deres oplevelser. Det er særligt irriterende, fordi forfatteren ofte evner at beskrive de voldsomme handlinger med en høj grad af indlevelse. Men hvor han skulle have sat det sidste punktum, skriver han videre: ”Flyet falder hurtigt mod jorden, og Jesper klemmer om sit gevær. Hold da kæft, mand. Det er vildt.”

Eller: ”Han står præcis, hvor den serbiske delingsfører stod, da han og Torben udkæmpede deres kamp. Her kunne det have været slut. Puh …”

LÆS OGSÅ :  Britiske prins Harry vil møde sårede danske soldater

Puh selv. Jeg er som læser interesseret i soldaternes historier. Ikke forfatterens udbrud og skriftlige råberi.

Bogen får tre af fem stjerner. Indholdet kunne have været til fem. Formen er det ikke. Men historierne gør den stadig værd at læse.

 


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

OVERBLIK OVER ANMELDELSER
Rating
Jeanette Serritzlev
Kommunikatør, tekstforfatter og journalist med erfaring som informationschef, udsendt presseofficer og ekstern lektor i kommunikation.

EFTERLAD ET SVAR