Et stykke nord for Price og Gereshk, på den vestlige side af Helmandfloden, ligger en lille patruljebase med navnet Rahim, efter den lille by den ligger ved. Lejren er også kendt blandt danskere som Sandford, som var dens forrige navn.

Patruljebasen ligger på kanten af ørken med udsigt ned over Rahim by og Den Grønne Zone nedenfor. Eller basen lå med rettere, for den er nu for historie. Jeg og min deling var oppe og deltage i nedbrydning af den.
Basen blev lukket, grundet ændret operations mønster og en overlevering til ANA (Afghanistan National Army) af området. Og med lukningen forsvandt et lille stykke dansk militærhistorie her i landet. Basen var nemlig en af de første danske patruljebaser. Nu er området overdraget og stedet er givet tilbage til den lokale ejer.

Vejen op til Rahim, for os, bragte os på vores første tur ud i ørken for alvor. Fra Price krydsede vi Highway 1 og derfra ændrede landskabet sig. Et par enkelte compounds lå langs vejen fra hovedvejen, men de blev hurtigt færre og færre og snart var der kun sand, sten, skrænter og højdepartier tilbage.
Ørken området på den vestlige side af Helmandfloden er præget af mange store sten der dækker overfladen og mange store, dybe og lange wadier.
En wadi dannes af regnvand fra regntiden, der løber ned fra bjergene og højderne, og samler sig i stadig større løb der borer store fordybninger ned igennem landskabet på vej ned til Helmanddalen og Helmandfloden. Og det skaber overtid disse store og meget brede wadier….

Læs resten på Sylvestersens krigerblog

[box_info]Sylvestersen er infanterikampkøretøjs kommandør ISAF hold 14 [/box_info]

Annonce

[signoff1]


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

EFTERLAD ET SVAR