Krestens breve og dagbøger – En dansker på vestfronten i første Verdenskrig

Kresten Andersen var en af de omkring 26.000 danske soldater som gjorde tjeneste i den tyske hær under den første Verdenskrig. Fra 1914 førte han dagbog og skrev utrolig mange breve hjem til familie og venner, indtil han i 1916 blev meldt savnet ved Somme.
Kresten Andersen er aldrig blevet fundet.

Som bogens titel siger, så er det Kresten Andersens breve og dagbøger som her er samlet i én bog.  Brevene var kun kendt i den afskrift som moderen havde foretaget i forbindelse med at hun udgav dem i 1919… resten af de originale breve ansås som tabt.
I 2010 under en oprydning i en stald, i Sønderjylland dukkede der en stor stak ikke-tidligere publiceret breve op.

[pullquote_right]Kresten Andersens breve og dagbøger giver en oplevelse af krigen set fra en helt almindelig soldat, dog med den evne at kunne skrive som man selv var der.[/pullquote_right]Hele brevsamligen ligger på Sønderborg slot museum og en del af Kresten Andersens breve, og udsnit fra hans dagbøger er udstillet. Her tænker du nok, “Fint med det, lad bare historikerne hygge sig med det og bruge det som reference og dokumentation i historiebøger“.

Annonce
Annonce

Men Kresten Andersen var for sin samtid ikke en helt almindelig ung mand. Han var student og havde læst filosofi i København. Kresten Andersen var en lært mand. Det kommer man som læser til at opleve igen og igen. For Kresten Andersen skriver utroligt godt, med ganske få ord får han fortalt en masse og på en meget nærværende måde. Det er absolut en af bogens stærke sider. Tit kan det med nutidens stave og sprogbrug virke lidt fjollet, men er med til at lærer Kresten Andersen bedre at kende igennem bogen, samt opleve livet i skyttegraven og den dagligdag som soldaterne havde dengang.

Som så mange andre soldater under første Verdenskrig, deltog Kresten Andersen kun i ganske få slag. Kresten deltog i slaget ved Soissons i januar 1915 og senere ved Somme august 1916. I de mellemliggende perioder levede soldaterne skiftevis ude i skyttegravene, eller tilbage i hvilestillinger. Kresten Andersen kommer til skade med sit ben, da han uheldigt falder og det giver ham mere tid bag fronten… langt væk fra skyttegraven.

Den megen ventetid må have været ganske uudholdelig for soldaterne, hvor tankerne og ofte fantasien får frit løb.
Drømmen om fred, drømmen om at komme hjem, endog bare på orlov, fylder Kresten Andersens tanker mere og mere. Til tider virker det som om han er ved at blive skør.

Kresten Andersens breve og dagbøger giver en oplevelse af krigen set fra en helt almindelig soldat, dog med den evne at kunne skrive som man selv var der.
Jeg vil indrømme at den her bog havde jeg aldrig fået læst, hvis jeg ikke havde fået den til anmeldelse. Men den var en kæmpe overraskelse.
Dog vil jeg anbefale man læser Claus Bundgård Christensen’s “Danskere på Vestfronten 1914-1918”, (Gyldendal ISBN 978-87-03-04012-7) først,  da Kresten Andersens breve og dagbøger vil gøre sig bedre og mere forståligt, hvis man har den historiske baggrund med.
Man skal være lidt historie nørd for at kaste sig over denne bog. Men er man det!? Så er denne bog anderledes, men virkelig god.

Da hele bogen er breve og dagbogs skriverier, altså korte afsnit… så jeg måtte ofte lige have ét brev læst mere, inden jeg lagde bogen fra mig.

En rigtig god læseoplevelse.

Karakter
4.3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *