Konservative vil have flere kampfly og mere pilotuddannelse

USA’s ambassadør i Danmark mener, at vi bør investere i flere kampfly. Det har hun ret i, mener Konservative.

F-35. Foto: Forsvaret.no

Danmark bør lytte til den amerikanske opfordring om købe flere kampfly og øge bevogtningen i Arktis.

Det mener forsvarsordfører Niels Flemming Hansen (K).

– For det første har vi længe ment, at vi har købt for få kampfly. Og for det andet er det fuldstændig rigtigt, at vi har behov for en oprustning i Arktis.

– Den bevogtning, vi har deroppe lige nu, minder mest af alt om en kystbevogtning ovre ved Varde, siger Niels Flemming Hansen.

LÆS OGSÅ :  FAKTA: Nye kampfly leveres drypvis over seks år

Mindst fem af de 27 nye danske F-35-kampfly skal stå permanent i USA.

Ifølge den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, bør Danmark styrke forsvaret med blandt andet flere kampfly, siger hun i et interview med Jyllands-Posten.

Opfordringen kommer ni dage inden Natos store topmøde i London. Carla Sands påpeger, at det er Nato, der efterspørger flere kampfly.

LÆS OGSÅ :  USA opfordrer Danmark til at købe flere kampfly

Ifølge Niels Flemming Hansen bør penge fra det økonomiske råderum bruges på forsvaret – og specifikt på uddannelsen af piloter.

– Piloterne i F-16-fly har i dag 180 træningstimer om året. Når de får nye fly, kommer de ned på noget, der ligger omkring 68 træningstimer.

– Jeg er nervøs for, om de kommende piloter når et lige så højt niveau som vores nuværende. Og vi må bare spørge os selv, om vi kan være det bekendt over for vores allierede, at vi ikke stiller med fly nok og trænede piloter nok, siger han.

LÆS OGSÅ :  Prisen for F-35-flyhangar er steget til milliardbeløb

Carla Sands mener også, at Danmark bør indfri tre år gamle løfter om at styrke forsvaret og overvågningen i Arktis.

Her henviser Sands til en rapport fra Forsvarsministeriet om opgaverne i Arktis fra 2016.

 

/ritzau/

Skrevet af KrigerenDK

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loader…

0

Din reaktion / kommentar ? Du kan enten vælge at benytte via Facebook, eller nederst (standard kommentar)

0 kommentarer