Kæmperegning for luftkrig venter forude

Foto : Dansk F16 - Wikipedia
Regningen for Flyvevåbnets mission over Libyen kan løbe op i mange hundrede millioner kroner, skriver nyhedsbureauet Ritzau her til morgen. Status er, at efter to ugers indsættelse har Flyvevåbnets F-16 fly kastet mere end 126 bomber mod libyske kampvogne og militære installationer. Til sammenligning, så kastede Flyvevåbnet kun 19 bomber på et helt år over Afghanistan, da de var indsat tilbage i 2003.

Hvis danske fly fortsætter med det nuværende aktivitetsniveau, så kan det gå og vise sig meget dyrt for skatteyderne. Beregninger viser, at hvis bliver ved med at kræve ligeså mange bomber som nu, så kan den årlige regning for missionen over ørkenstaten ende med at koste op imod 850 millioner kroner.
– Det duer ikke at tænke, at jeg må hellere lade være med at ramme det mål, fordi det godt nok koster mange penge. Det vigtigste er, at vi levere effekten, og det gør vi lige nu, udtaler Anders Rex, chefen for de danske F-16 fly på Sigonellabasen i Syditalien til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Selvom indsættelsen af Flyvevåbnet over Libyen blev vedtaget med historisk bred støtte, så er der langtfra enighed om hvor langt Danmark skal gå i konflikten. Indtil videre, så har Flyvevåbnet fløjet mere end 54 togter over Libyen, og ønsket om at standse den mangeårige diktatator Muammar Gaddaffis evne til at nedkæmpe det væbnede oprør synes tilsyneladende indfriet.

Annonce
Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *