Danske jægersoldater har været i kamp i Irak for første gang, siden mandatet blev slået endeligt fast i januar.

Det er længe siden, danske landstyrker har været i ildkamp under en international operation.

Det skete torsdag i sidste uge, da en bil fyldt med sprængstoffer kørte frem mod de irakiske styrker, som de danske soldater træner på deres rådgivningsmission.

Bilen blev nedkæmpet, oplyser forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i et svar til Folketingets forsvarsudvalg.

– De danske styrker befandt sig cirka 2,5 kilometer bag de irakiske enheder, da disse blev angrebet fra siden med en bilbombe.

– De danske styrker åbnede ild mod køretøjet og fik det nedkæmpet sammen med andre enheder, hvorefter køretøjet eksploderede, skriver han.

Annonce

Hverken danske soldater eller koalitionsenheder blev såret under angrebet.

LÆS OGSÅ :  Danske soldater kan blive længe i Irak trods IS' fald

Det fremgår ikke, om der var tale om krigere fra den militante organisation Islamisk Stat.

Danske soldater står for at træne og rådgive al-Furat-brigaden til at fordrive Islamisk Stat fra Irak – og muligvis trænge ind i Syrien.

Brigaden har samlet flere hundrede krigere fra 20 forskellige stammer.

I januar i år blev det på Christiansborg slået fast, at de danske specialstyrker får lov til at følge de irakiske styrker på patrulje i Irak og Syrien.

Forsvarsministeren orienterede dengang aftalepartierne om behovet for en mere “aktiv tilstedeværelse” end hidtil tænkt.

Det indebærer eksempelvis, at de danske soldater kan indgå i ildstøtte, hvis der er behov for det. Og det var der torsdag.

– Da danske soldater nu for første gang har stået i denne situation, finder jeg det rigtigst at orientere Nævnet og Forsvarsudvalget om hændelsen, skriver ministeren.

LÆS OGSÅ :  Regeringen vil styrke kampen mod IS med flere soldater

Det er længe siden, danske landstyrker har været i ildkamp under en international operation og første gang den nuværende mission har været det.

– I dette tilfælde skete det i selvforsvar sammen med de irakiske sikkerhedsstyrker, siger oberst Jens Lønborg fra Operationsstaben i Værnsfælles Forsvarskommando i en pressemeddelelse.

/ritzau/


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

37 KOMMENTARER

  1. Krig avler intet godt, jo for de meget få elite mennesker. Men ellers er det blot død og ødelæggelse og en masse penge ned i et stort sort hul, mens de få klapper sig i lårene over unge som voksne mænd og kvinder gider sætte sit liv og lemmer på spil for andres agendaer.

    Så få det lort hjem! Stop krig og brug penge på fred istedet.

    • Mindes jeg så en artikel engang hvor der stod at siden mennesker begyndte at skrive deres historie ned for flere tusinde år siden, har der kun været fred på jorden i ca 45 år

    • Man kunne jo også se det på en anden måde ? Jorden som det er pt. bliver hurtigere og hurtigere overbefolket. Der er ganske simpelt ikke resourcer til det kan løbe rundt i det lange løb. Så lidt “regulering” giver vel bare jorden mere tid :P Vi er helt enige at krig ikke er en løsning, men som der allerede er sagt så vil der altid være konflikter og ja som set hele tiden ender det i krig på krig på krig.

    • Nichlas Støttrup Nielsen Blot det du siger “feder og kæmpe der nede” fortæller du jo simpelthed bare du ikke har tænkte den tanke til ende. Hvis tingende fortsætter som den krigsliderlige nation som USA og vi som skøde hunden bliver ved med at hoppe når de siger hop, så bliver det du kaldte “nede” også her. Og iøvrigt er de fleste krige startede på falsk flag, det er et old gammelt trick magthaverne har benyttet igennem tiderne og befolkning er total hypnotiseret og hopper i gang på gang, ved at støtte magthaverne uden at gå efter problemet, nemlig dem (magthaverne).

    • Bo Mortensen Sørensen Overbefolket..? Der er massere af plads på vores skønne jord. Og jorden få ikke mere tid, alene fordi vi er i krig, jorden bliver konstant bombede med radiobølgestråler, kemi på markerne (som vi iøvrigt spiser og kan få kræft af) “regulering igen som også gælder dig” og nanoplastik i verdens havende, ja listen er lang som du nok også allerede ved.

      Det er da hundrede gange bedere at lade krigsnationen selv køre sin krigs halløj og så kan vi bruge alle de mange mange pengende på hospitaler, ældre, skoler, ja ind da fred og kærelighed, istedet for som USA, død og ødelæggelse som jorden i forevejen ikke har brug for. Hvor fanden er de gode mennesker tilbage der ikke tænker i krudt og kugler hele tid?

      Fred, kærlighed og harmoni.

    • Nick Larsen. Hvordan kan man forestille sig at når to mennesker i et parforhold ikke kan enes, hvordan skulle en hel verden så kunne. Det ville være dejligt hvis vi alle kunne leve i fred og harmoni. Men det sker desværre nok aldrig og så må DK osse bidrage til fredsskabende og fredsbevarende opgaver.

    • Hans Peter Jørgensen det muligt du ikke kender nogle der kan enes. Noget tyder på idag, at folk bliver skilt som aldrig før, fordi det er så nemt blot at finde sig en ny, istedet for at arbejde på at lære hinanden bedere at kende. Det hele er så skide overfladisk nu til dags.
      – Men når det er sagt, så har det intet afgøre med krige ude i verden. Selv to mennesker der ikke kan enes i et parforhold, kan man spøger, om de går ind for krig eller fred, hvor jeg med garanti vil gætte på svaret vil være fred.

      Og når det kommer til krig har det kun noget afgøre med dem der bestemmer, som regenten og præsidenterne, som skal agere som voksne menneskeret og ikke som små børn. Og det kræver dens befolkning fortæller dem hvad de vil have og IKKE have. Men folk har ingen mening idag og går bare med armene langs ned af kroppen. De kan kun lige støtte en krigsgal mand som Trump, Obama og Bush når de fortæller os alle hvorfor det ene land efter det andet skal ned med nakken, løgne på løgne og udenom snak til propaganda.

    • Nick Larsen. Du må indse at menneskeheden er og bliver primitiv. Vi tager aldrig ved lære af historien. Men visse dele af verden ledes af psykopater eller religiøse hule mennesker som kun vil deres naboer og alle andre til livs. Sådanne mennesker kan man ikke forhandle med; de må bekæmpes med alle midler desværre. Og når DK så er med i en forsvarets alliance, så må vi bidrage på lige fod med alle andre, osse selvom det koster liv desværre.

    • Hans Peter Jørgensen Det vil jeg giver dig tildels ret i, fordi folk forstår ikke, at vores egen vestlige verden ledes af såkaldte psykopater, som kun tænker resurser og magt samt penge, hvor menneskeliv kommer i aller sidst i rækken, hvor du og jeg er en af dem. Vi er jo heller ikke med i nogle forsvars alliance men en angrebs alliance. Sådanne simpel ting forstår folk bare ikke, fordi de ser for meget fjernsyn/nyheder og er autoritetstro med det og politikerne.

      Du kan jo blot se på hvor mange gange USA har været i krig og hvor mange millitær baser de har rundt i verden. Du kan virkelig ikke mene, at det er forsvar, det er et imperie som vil knuse alt og alle der ikke makker ret. Det viser historien tydeligt, selv i din leve tid. – men igen, når medierne og politikerne er i ledtog med de såkaldte psykopater, så kan de kontroller masserne og informationen ud til befolkningen. Selv det har folk svært ved at forstår.

      Det er bevist at forskellige kulture og mennesker kan leve i fred og harmoni, men det lever militærindustrien jo ikke godt af, ligesom resurserne heller ikke kommer flyvende når nogle vil have dem i profittens navn.

      Kærelighed og fred er den eneste vej frem, som kræver vi står sammen. Vil du ikke stå sammen om det da?

EFTERLAD ET SVAR