IVECO har trukket sig i konkurrencen om at levere nye lastvogne til Forsvaret. Nu står valget mellem Scania og Rheinmetall MAN.

Udbuddet af lastvogne til Forsvaret begyndte officielt i 2. halvår 2015, og kandidaterne blev testet i april-maj-juni 2016.

I maj 2016 forhandlede Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) med fire leverandører (Scania, Rheinmetall MAN, Mercedes og IVECO) for at få afklaring af tvivlsspørgsmål og for at få identificeret de områder, der skulle præciseres i udbudsmaterialet. 

Den 4. november var der så deadline for kandidaterne i forhold til, at afgive deres endelige tilbud (Best And Final Offer ”BAFO”).

Kun Scania og Rheinmetall MAN har afleveret BAFO, og FMI bekræfter over for krigeren.dk, at man ikke har modtaget fra IVECO.

I juli 2016 meldte Mercedes ud, at man har valgt at trække fra konkurrencen.

LÆS OGSÅ :  Valget er truffet - Her er danmarks nye artillerisystem
Annonce

Dermed at der altså kun to finalister tilbage i konkurrencen, om at vinde en rammeaftale med Forsvaret på køb af op til 900 lastbiler og serviceydelser, til en estimeret værdi af op til 1.5 milliarder kroner.

  • Scania Danmark A/S (Sverige)
  • Rheinmetall MAN Military Vehicles GmbH (Tyskland)

Forsvaret stiller ekstremt store krav

Scania skriver i en pressemeddelelse, at de har afleveret over 1.000 siders justeret besvarelse i forbindelse med BAFO til FMI. Det er dermed afslutningen på 3 års arbejde.

– Det har været en spændende rejse, som har involveret mere end 100 kolleger både på lokalt og internationalt niveau, fortæller Scanias projektchef Henrik Tarris.

– Forsvaret stiller ekstremt store krav til sin fremtidige samarbejdspartner, hvilket er meget forståeligt, når der er tale om et langvarigt samarbejde over de næste 20 år og en forventet investering på over 1,5 milliarder DKK, fortæller Henrik Tarris

Nu afventer kandidaterne resultatet af Forsvarets evaluering, som formodentlig foreligger første kvartal 2017.

Når afgørelsen foreligger, starter arbejdet op omkring udvikling af de endelige prototyper, som blandt andet indebærer integration af Forsvarets eget udstyr, opbygninger, og evt. pansring. etc.


LÆS OGSÅ :  Nye paksække, bagagetasker og køjesække til Forsvaret

Du kan høre et interview med chefen for landkapacitet ved FMI, oberst Anders Mærkedahl, omkring lastvogn-udbudsprocessen. (optaget juni 2016)

LÆS OGSÅ :

Forsvaret er færdige med test af de nye lastvogne


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

41 KOMMENTARER

  1. Er det bare mig, eller virker det som de sidste i udbudet MAN og Scania, er 2 vogne til 2 forskellige formål? MAN ser udtil at være klar til INTOP i højrisiko områder med panser og IED sikring klargjort til TMG m.v. Scania ligner mere en almen lastbil til civilt formål.

  2. Jeg holder 100% på Scania, mener der er 80% af delene på en Scania der er fuld competibel med en vilken som helst anden Scania, så hvis eller når der kommer en stor mission, og man får brug for ekstra biler, sætter man “bare” et panseret førerhus på et par biler fra flyvevåbnet eller søværnet, og så er det afsked med dem…

  3. Tsk tsk.. MAN og Scania er en og samme virksomhed nu om dage..
    De er ejet af WV og deler rigtigt mange komponenter idag og endnu flere i fremtiden..
    Enig at begge 2 er gode kvalitets biler og resten vist bare er “religion” el. andet abstrakt der ;-)

EFTERLAD ET SVAR