Arkivfoto - Forsvaret
Arkivfoto - Forsvaret

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) vil have undersøgt, hvad politikere, embedsmænd og generaler kan lære af 13 års krig i Afghanistan. En krig der har kostet 43 danske soldater livet, mens hundredvis er blevet såret, og et ukendt antal unge danskere har fået dybe sår på sjælen.

Vi skal kunne lære af det, vi har gjort godt, og det, vi har gjort mindre godt. Det skylder vi soldaterne, de pårørende og danskerne”, siger Martin Lidegaard.

Således skrev og citerede Politiken den 16. august 2014, på baggrund af at regeringen, Enhedslisten og de Konservative meldte ud at de ville have lavet en undersøgelse af Danmarks indsats i krigen i Afghanistan.

Nu har partierne bag indsatsen i Afghanistan (S, RV, V, K, DF, LA og SF) så forhandlet sig frem til en aftale om, at der skal udarbejdes en erfaringsopsamling om ”den samtænkte danske Afghanistanindsats”. Nyheden om aftalen blev i al stilhed offentliggjort på Udenrigsministeriets hjemmeside i fredags og har således først fået omtale i dagens udgave af Information.

”Jeg har hele tiden støttet fuldt og helt op om krigen i Afghanistan, og det gør jeg fortsat. Men det er naivt at tro, at der slet ikke er noget, vi kan lære af indsatsen i Helmand. Derfor har jeg foreslået Afghanistan forligskredsen, at vi foretager en uafhængig undersøgelse af krigen i Afghanistan. Både så vi kan lære af de fejl, der blev begået – men også for at anerkende de ting vi faktisk gjorde rigtigt”

– Lene Espersen, forsvarsordfører (K), til Information 2/8 2014

LÆS OGSÅ :  Søren Espersen: Vigtigt at Hjemmeværnet er med på missioner

Der er dog ikke meget som tyder på at Lene Espersen har fået sit ønske opfyldt under forhandlingerne. Undersøgelsen er ikke at betegne som uafhængig og ordet krig optræder på intet tidspunkt i den halvanden side lange rammebeskrivelse for erfaringsopsamlingen.

Annonce

det er tydeligt, at det er en intern undersøgelse, og at eksterne eksperter ikke spiller nogen rolle i den danske del af evalueringen. De to ’eksterne’ institutioner, som involveres i undersøgelsen er de facto ikke eksterne, men hører under henholdsvis Forsvars- og Udenrigsministeriet. Det smager af et markant ønske om kontrol.” – udtaler Sten Rynning, professor ved Center for Warstudies ved Syddansk Universitet, i dagens udgave af Information.

Det understreges endvidere i teksten, at fordi der var så bred politisk enighed bag alle beslutninger om de overordnede politiske rammer for den samlede indsats fra dansk side, er det ikke hensigten at placere ansvar eller vurdere den politiske proces bag beslutningen om, at Danmark skulle bidrage militært og civilt til den internationale indsats i Afghanistan.

LÆS OGSÅ :  Søren Espersen: Vigtigt at Hjemmeværnet er med på missioner

Om et fremtidigt resultat af ”erfaringsopsamlingen om den samtænkte danske indsats i Afghanistan”, så vil levere den lærdom som udenrigsministeren mener at vi skylder soldaterne, de pårørende og danskerne, må tiden vise.

[alert type=white ]Link til PDF-fil fra UM.dk[/alert]


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

6 KOMMENTARER

  1. kunne være dejligt hvis vi kunne få undersøgt den politiske del af krigene.
    blev soldaterne sendt afsted med den rigtige opgave, og/eller blev den ændret undervejs?
    blev soldaterne sendt afsted med det rigtige udstyr og materiel?
    og hvis ikke hvor hurtigt blev nyt materiel bevilget indkøbt og sendt ned til soldaterne?
    kom gerne med flere spørgsmål til vores politiker så de ikke bare vasker deres hænder i forsvaret.

EFTERLAD ET SVAR