Hver anden vil have Danmark med i en EU-hær

Hidtil har regeringen frygtet, at debatten om en EU-hær kunne skræmme folk fra en dag at stemme for at afskaffe det danske forsvarsforbehold. Men spørger man danskerne, virker de fleste langtfra skræmt.

50 procent er helt eller delvist enige i, at Danmark bør gå med i en EU-hær. Blot 31 procent er helt eller delvist uenige, viser en måling, som YouGov har foretaget for Tænketanken Europa. Det skriver Politiken søndag.

Svarene overrasker en EU-ekspert.

»Det er dybt interessant, at en EU-hær ikke bliver opfattet negativt længere. Da danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992, sagde 70 procent, at de ikke ønskede en EU-hær«, siger Derek Beach, EU-professor ved Aarhus Universitet, til Politiken.

Modstand mod en EU-hær var en direkte årsag til, at Danmark efterfølgende fik et forbehold mod at deltage i EU’s forsvarssamarbejde, påpeger Derek Beach:

»Dengang sagde man, at danskerne ikke ville finde sig i, at franske generaler skulle kommandere rundt med danske jenser i en eller anden krig i Afrika. Men en EU-hær har åbenbart ikke længere disse negative konnotationer«.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ser svarene som udtryk for, at danskerne forstår, at verden har ændret sig.

»Danskerne har forstået, at vi lever i mere usikre tider. At der er problemer rundt omkring os, hvor vi kan se, at den amerikanske præsident stiller spørgsmål ved, om USA skal melde sig ud af Nato. De signaler opfanger danskerne jo. Det afspejler en erkendelse af, at vi er nødt til at sikre os på forskellig vis«, siger Claus Hjort Frederiksen og fortsætter: »I usikre tider finder folk en større logik i, at de europæiske lande samarbejder mere«.

Comments

Skriv et svar
  1. Det skyldes formodentligt den propaganda der har været imod Trump, og som har sået tvivl om Nato. Det eneste han har gjort er, at bede de europæiske lande om at leve op til den 2% aftale de har lovet at bringe forsvarsudgifterne op på.
    Nato er og bliver den bedste forsvarsløsning for Danmark, ikke en dysfunktionel EU hær. Når nu den største og mest slagkraftige militære styrke i Europa snart forlader EU giver det endnu mindre mening.

  2. Det lyder helt fint. Så må vi håbe at alle dem der vil stemme ja til at DK skal med i en EU-hær også vil tage en tørn på slagmarken, hvis det bliver nødvendigt. DK har rigeligt at gøre i NATO og FN. Jeg fornemmer at det danske folketing tror at DK kan stille 50.000 M/K. Men der er knap 20.000 ansatte i Forsvaret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loader…

0

Din reaktion / kommentar ? Du kan enten vælge at benytte via Facebook, eller nederst (standard kommentar)

0 kommentarer