Forsvarsministeren har formelt overdraget Flyverhjemmeværnets nye kapacitet; to stk. Britten Norman Defender fly.
De nye fly går en travl tid i møde, på grund af deres avancerede sensorpakke og fordi de er langt billigere at sende i luften end f.eks helikopterne. 

»For fremtiden når Politiet retter henvendelse til Forsvaret – og Forsvaret skal finde ud af hvad de bedst kan stille til rådighed; helikopter eller fly , så vil Forsvaret meget ofte i fremtiden trække på Hjemmeværnets nye fly« forklarer forsvarsminister Peter Christensen (V) til krigeren.dk
»Både fordi de kan bruges til at sende skarpe billeder på meget lange afstande, men også fordi at de er billige at have i luften. De er f.eks langt billigere at sende i luften end helikopterne«

Begge fly der får base i Roskilde og Aalborg, flyves af frivillige piloter. De er på en times beredskab 24/7/365 og skal bistå Forsvaret, Politiet, SKAT, Beredskabsstyrelsen og andre myndigheder.

Hjemmeværnets nye fly Britten-Norman Defender Foto: C. Sundsdal
Hjemmeværnets nye fly Britten-Norman Defender Foto: C. Sundsdal

 

En flyvende sensorplatform

Den flyvende kapacitet i Hjemmeværnet er i sig selv ikke nogen nyhed. Siden 2007 har Hjemmeværnet lejet otte enmotors Cessna, som mest har været anvendt til øvelser, hvor de har ageret mål for eksempelvis Søværnets skibe. Men de små fly havde begrænset rækkevidde og hastighed og havde derfor eksempelvis svært ved at flyve længerevarende overvågning over hav. Når deres skulle tages billeder fra luften, var det på god gammeldags måde: En mand med et helt almindeligt håndholdt kamera.

LÆS OGSÅ :  Ny aftale lemper dagpengeregler for frivillige i Hjemmeværnet

De nye fly er udstyret med varmesøgende og stabiliserede dag/nat-kameraer der har kilometers rækkevide.  Den avancerede sensorpakke kan sende live-feed til mange forskellige enheder på jorden og på vandet. Blandt andet til håndholdte terminaler, jordstationer men også til helt almindelige smartphones og tablets. Alt sammen i HD kvalitet.

Det betyder at Hjemmeværnet bl.a. kunne bidrage til at skabe overblik i forbindelse med større indsættelser, fx skov- og hedebrande, grundstødninger, større ulykker, mv.

De vil endvidere kunne deltage i eftersøgnings- og redningsberedskabet, samt anvendes i forbindelse med eventuelle nye opgaver inden for havmiljøområdet, fx verifikation af forureningsomfang. Og de kan støtte Forsvaret i øvelses- og uddannelsessammenhæng, samt udføre lette operative transportopgaver, fx transport af sensitivt udstyr.

Opgaverne kan udføres både dag og nat, og flyene vil kunne indsættes under både visuelle og instrument vejrforhold.
Rækkevidden er på 1400 km, og det svarer til at det kan : flyve en time ud – hænge over et område i ca to timer – og flyve en time hjem.

“Forsvaret vil meget ofte i fremtiden trække på Hjemmeværnets nye fly. De er langt billigere at sende i luften end helikopterne“
-forsvarsminister Peter Christensen (V)

Minus vedligeholdelse

I første omgang er de to fly blevet leaset på en 5 årig kontrakt med luxembourgske CAE Aviation, med en yderligere option på forlængelse på 2 år. Og selve leasing tanken -med en så avanceret kapacitet – passer utrolig godt i en organisation som Hjemmeværnet.
»Vi får leveret en platform inklusiv sensorpakke, hvor vi ikke har noget med vedligeholdelsen at gøre. Hverken på selve flyet eller sensorpakken. Det er leverandøren der sørger for at flyene er i orden, og det gør det meget lettere for os som organisation at håndtere denne nye kapacitet.« fortæller chefen for Flyverhjemmeværnet, oberst Bernt Christiansen.
Iflg. Berlingske får CAE Aviation 8,3 mio. kroner om året for at stille med fly sensorer og vedligeholdelse. De første 900 timers flyvning er inkluderet i prisen.

LÆS OGSÅ :  Søren Espersen bliver ny kommitteret for Hjemmeværnet

Unikke frivillige kræfter

»Det er frivillige kræfter som løfter denne opgave. Og det er helt unikt med et så kompliceret område. Men det er en glødende interesse for flyvning, kombineret med at ville gøre en forskel for samfundet« forklarer Bernt Christiansen.
»Vi har valgt, kun at tage piloter ind som har commercial pilot licence, så de har den grundlæggende pilotuddannelse, og bliver så klædt på til at flyve vores fly og til at kunne håndtere de type opgaver som vi skal kunne løfte.«

Mandag d. 22 feb kl 14:10 blev de to nye fly blev officielt overdraget til Hjemmeværnet af forsvarsministeren ved Roskilde Lufthavn. Ud over ministeren, var der ved den officielle overdragelse i også deltagelse af chefen for Flyverstaben i Værnsfælles Kommando, generalmajor M.A.L.T. Nielsen, chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Finn Winkler og den kommitterede Bjarne Laustsen, som alle fik en demo-flyvning.

LÆS OGSÅ :  Søren Espersen: Vigtigt at Hjemmeværnet er med på missioner
Britten Norman defender specs
Britten Norman defender specs
Chefen for Flyverhjemmeværnet, oberst Bernt Christiansen forklarer de indbudte gæster om de opgavetyper som er defineret for hjemmeværnets nye fly
Chefen for Flyverhjemmeværnet, oberst Bernt Christiansen forklarer de indbudte gæster om de opgavetyper som er defineret for hjemmeværnets nye fly

Britten-Norman Defender BN-2B 26


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

15 KOMMENTARER

  1. Det ville klæde forsvaret, at betale en anstændig løn til Hjemmeværnets piloter; men nok ikke de lønninger som forsvarets piloter ligger på (hvor de ligger omkring SAS niveau, for at fastholde dem i forsvaret). Hjemmeværnsfolkene vil jo gerne hjælpe forsvaret; men ikke nødvendigt med fastholdelsestillæg!

    • Fornemmer man en anelse brødnid? Nu er det politiet, forsvaret mfl., der forespørger på kapaciteten; det er ikke bare noget, Flyverhjemmeværnet har drømt op, så stik piben ind… I øvrigt blev luftmeldekorpset nedlagt for mange år siden, så du bør måske følge lidt med.

  2. Den er godt nok træls at have hængende oppe over sig i flere timer. Lidt utrolig hvad de kan se med den, men også skræmmende hvis man forsøger at gemme sig for den. Tror de skræmte mange på blå negl :-)

EFTERLAD ET SVAR