Hjemmeværnet vil gøre op med fordomme

Med en ny kernefortælling vil Hjemmeværnet styrke organisationen indadtil og gøre op med fordomme. Vi leger ikke soldater for sjov, siger stabschef

Hjemmeværnet. Foto Krigeren.dk

Hjemmeværnet. Det er sådan nogle søndagssoldater, som drikker masser af kaffe og dirigerer trafikken, når danskerne skal på festival eller til dyrskue.

Sådan tænker mange om Hjemmeværnet, og det er ofte det billede, man møder i medierne af Danmarks frivillige militære organisation.

Men Hjemmeværnet er meget mere end det – og derfor har organisationen sat sig for at skabe en ny kernefortælling, der i korte vendinger skal indkapsle det særlige ved Hjemmeværnet og skabe en stolthedsfølelse hos både frivillige og ansatte, skriver Kristeligt Dagblad.

Annonce
Annonce

”Hjemmeværnet har op til 30 forskellige opgaveløsninger hver eneste dag, såsom hjælp til folk i havsnød eller oversvømmelser. Det skulle gerne være sådan, at når man tog sin hjemmeværnsuniform på, så var man stolt og glad for at vise sig frem, men jeg tror, at der er nogle, der stadig er lidt udfordrede, fordi der er den her fejlagtige opfattelse af, hvad Hjemmeværnet gør,” siger brigadegeneral Jette Albinus, der er stabschef for Hjemmeværnskommandoen.

LÆS OGSÅ :  Claus Hjort: Hjemmeværnsfolk skal trænes og udstyres som "rigtige soldater"

I løbet af efteråret drager Hjemmeværnets ansatte derfor ud på såkaldte roadshows i landets forskellige distrikter for at høre, hvilke ord de frivillige bruger om sig selv og deres opgaver. Målet er efterfølgende at få kogt de mange input ned til en kort fortælling, som alle i organisationen kender til.

Ifølge Jette Albinus kan en sådan fortælling både handle om Hjemmeværnets mange kompetente frivillige, hvordan de gør en forskel, og hvordan medlemmerne er soldater, men også leverer støtte til samfundet. En fortælling, der også kan bidrage til at nuancere opfattelsen af Hjemmeværnet, som siden juni 2016 blandt andet har haft til opgave at udføre grænsekontrol sammen med politiet.

”Der er brug for os og stor efterspørgsel på vores kernekompetencer som militær beredskabsorganisation. Folk melder sig, fordi de gerne vil være soldater i deres fritid og gerne vil gøre en forskel – så er det jo også sådan, de helst skal ses, og ikke som nogen, der render og leger soldater for sjov,” siger Jette Albinus.

LÆS OGSÅ :  Hjemmeværnsfolk ser frem til mere træning og udstyr

Hjemmeværnet blev oprettet i 1949 med udgangspunkt i besættelsestidens modstandsbevægelse.

2 kommentarer

Skriv et svar
  1. HJV blev oprettet af Frihedsbevægelsen, som lokale foreninger, da 250 frihedskæmpere mødtes i Odense 9. juni, 1945, . Den berømte Toldstrup – lederen af de grupper i Jylland, som “tog imod, hvad der kom fra himlen ned” – altså containere med våben, ammunition og sprængstof – afholdt i marts 1945 det såkaldte Ranum Konvent, hvor 22 venner mødtes for at drøfte, hvad der skulle ske efter Besættelsen var overstået. Toldstrup foreslog så, man oprettet lokale bevæbnede foreninger, landet over, af frygt for vi igen, som i 30erne, blot ville få et Radikalt “forsvar”, og det blev en succes, så da vi kom med i NATO, blev vi altså statslige i 1949.

  2. Medlemmer af Hjemmeværnet er også med til at gøre en forskel i udlandet! Det gøres ved at kombinere en militær uddannelse med en civil uddannelse, og derigennem kunne sende økonomer og jurister til i øjeblikket Afghanistan, hvor deres kombination er med til at gøre en forskel i opbygningen af det afghanske forsvarsministerium. De har udfordringer med korruption og med at udnytte bevillingerne bedre, og der har vi i Danmark mange års erfaring at byde ind med. Fotoet er taget af en af kandiaterne til udsendelse til Afghanistan fra den forberedende uddannelse forud for udsendelsen. Denne forberedelse gør i øvrigt heller ikke kandidaterne ringere på den militære front.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *