Hjemmeværnet afløser 125 betjente ved grænsen

Det er i dag besluttet at indsætte Hjemmeværnet ved grænsen for at hjælpe politiet med den midlertidige grænsekontrol i forbindelse med flygtninge- og migrationssituationen.

Ifølge DR nyheder kan Hjemmeværnet hjælpe politiet med det, der svarer til 125 årsværk. Samtidig skrues grænsekontrollen ned med 40 årsværk, som betyder, at 165 betjente kan vende hjem til politikredsene.

”Fra regeringens side er vi – og jeg selv som forsvarsminister – meget tilfredse med, at Hjemmeværnet træder til og støtter politiets indsats i den aktuelle flygtninge- og migrationssituation. Det er en særlig situation, vi står overfor, og derfor er det også en vigtig opgave, som vi her beder vores hjemmeværnsfolk om at udføre. Jeg har fuld tiltro til, at Hjemmeværnets dygtige mænd og kvinder kan løse opgaven – ligesom de løbende gør for politikredsene på forskellig vis. Altid med stor professionalisme og effekt.” , udtaler Forsvarsminister Peter Christensen i en pressemeddelelse udsendt af Forsvarsministeriet. 

LÆS OGSÅ : Hjemmeværnets nye fly skal aflaste og supplere helikopterne

Hjemmeværnet assisterede politiet 1.364 gange i 2015. Støtte til grænseindsats med færdselsregulering og kontrol af køretøjer og personer ligger tæt op ad de opgaver, som Hjemmeværnet i forvejen løser for politiet. Hjemmeværnet støtter allerede politiet med blandt andet overvågning til søs og i luften og med logistik på jorden.

Hjemmeværnets personale vil ikke være bevæbnet eller komme til at udføre opgaver, som kræver politimyndighed, for eksempel i forhold til at håndtere frihedsberøvede personer.

38 kommentarer

Skriv et svar
  1. Håber virklig der bliver set på. hvem der bliver sent til grænsen.
    Der er mange gode folk i HJV. Men der er f…. også mange tåber. Hold tåberne hjemme.
    Sørg for folk ser ordenlige ud, hele tiden. Det må ikke være de gamle tykke tåber, der er med til cykelløb.

    • Du skal ikke med Kurt. Du staver for dårligt og må være en af de tåber som skal blive hjemme.

  2. Er det ensbetydende med frivillige, ulønnede, ubevæbende kontrollanter uden myndighed til at gribe ind? Jeg tænker, det må kunne gøres bedre… Så var det måske på tide at overveje, at genskabe det gamle Gandarmeri ved grænsen med dygtige og dedikerede personer, som kunne aflaste politiet permanent i området.

  3. Ok men kommer nok til hver der de skal nok på kontrakt så vis det blive sådan da jeg har en ryg skade og er på førtidspension men passer min Hjv i POSVJ og rygge ud hver der blive ringe vi skal ud de opgaver vi får

  4. hvis ikke de har myndighed og er bevæbnede ,hvad i hedehusene laver de der så, mon ikke hellere landets åh så uduelige skvadderhoveder af politikere skulle finde sig noget andet at lave og så lade folkder vil gøre en ordentlig indsats komme til

  5. Ja det ender vel med at de ikke får noget for det andet end måske tabt arbejdsfortjeneste og så skal hjemmeværnet selv finde penge til det og selve opgave løsningen. Men så er det jo som det plejer når regeringen får en idé

  6. Helt ærligt. Dette bør ikke være et spørgsmål om kroner og ører. Man kan spørge sig selv om hvad Hjemmeværnet står for, og hvorfor vi har et. Hjemmeværnet er et frivilligt beredskab der løser mange opgaver, både for Forsvaret OG for samfundet. Mere end 500.000 mandetimer pr år siger ikke så lidt. Og er man i Hjemmeværnet pga økonomi bør man nok tænke på, om det er der man skal lægge sine frivillige kræfter. Man kan sende Hjemmeværnet til krigsramte områder og bistå Forsvaret med netop bevogtningsopgaver. Men man tøver og stiller spørgsmålstegn omkring Hjemmeværnets evner til at klare en bevogtningsopgave i grænselandet !!?? I disse tider er det kun naturligt at Danmark bruger de ressourcer som står til rådighed for at sikre Danmarks fremtid bedst muligt.

  7. Søren Træ påstod at regeringen har 2 milliarder til projektet, samtidig med man nedsparer resten af forsvaret, utroligt at det kan fortsætte. Nå men lad os se hvilke tumultagtige ting HJV kan få til at ske.
    PS: jeg orker ikke at diskutere uddannelseskompetencer på et følelsesladet niveau.
    Ja. HJV er sikkert billigere end mig og mine kollegaer !

    • Hvis du er ansat i militæret kunne Militæret jo passende lave bevogtningsopgaver i København og selvfølig være bevæbnede selvom at der er politikere der er ved at besvime over at bevæbnede soldater skal stå vagt i Københavns gader så vil jeg bare minde om at Livgarden har stået vagt ved Amalienborg gennem mange år uden at have skudt nogen så hvis politikerne kunne vise tillid til de danske soldater synes jeg at det ville være opgave som er selvskreven til militæret

  8. Det kan de da også sagtens, og soldaterne kan overtage bevogtningen, De har da fået masser af skydetræning, De kan bruges til udsendelse i andre lande, så må vi da for søren også stole så meget på deres kunne ,så dekan det.

  9. Hjemmeværnet er en frivillig organisation, som udføre opgaver i medlemmernes fritid. Skal hjemmeværnet afløse politiet efter kl 16, og i weekenden? Jeg holder meget af, at hjemmeværnet løser opgaven, men dette lugter af udnyttelse og social dumpning såfremt der ikke foreligger kortsigtede kontrakter, der sikre at medlemmerne kan løse opgaven uden at risikere jobbet grundet fravær. Ledige medlemmer, der står udenfor arbejdsmarkedet kan kun benyttes i meget begrænset omfang, da der er grænser for hvor meget frivilligt arbejde man må tage uden at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

  10. Jeg har gentagne gange oplevet Hjemmeværnet i pressede situationer.

    Professionel adfærd og kompetent adfærd er ikke jeres kernekompetencer!

    Tykke gamle mænd med store egoer (og maver) der opfører sig som om de ser lidt for mange krigsfilm og kun færdes blandt andre indskrænkede typer i deres specialarbejderverden.

    Send veluddannede og kompetente, dem må der findes nogen af selv i Hjemmeværnet…

  11. Jeg har gentagne gange oplevet Hjemmeværnet i pressede situationer.

    Selvkontrol og professionel adfærd er ikke jeres kernekompetencer!

    Tykke gamle mænd med store egoer (og maver) der opfører sig som om de ser lidt for mange krigsfilm og kun færdes blandt andre indskrænkede typer i deres specialarbejderverden.

    Send veluddannede og kompetente medarbejdere. Dem må der findes nogen af selv i Hjemmeværnet?

  12. Inkompetente udtalelser på noget man ikke har forstand på.
    Opgaven, som HJV skal løse, er mange af HJVs folk uddannede i. Våben har man kunnet stå med i udlandet, over for civilbefolkningen der. Mange lande, som vi sammenligner os med bruger dele af deres forsvar i det civile (Frankrig eksempelvis). I Sverige bevæger svensk HJV sig rundt blandt civile som “skytsvagter”. Men her vælger vi det laveste trin – det ubevæbnede.
    Aflønning? Her forventer jeg da, at enten aflønnes de involverede hjemmeværnsfolk som de de erstatter, eller de får den løn som militærpersonel, som den stilling svarer til de besætter.
    Jeg forventer også, at der laves lovmæssige tiltag så hjemmeværnsfolkene ikke kan fyres (offentligt ombud svarende til eksempelvis barselsorlov)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *