Hensyn til familien trækker søhelte i land [DR]

Arkivfoto: Forsvarsgalleriet

Besætningerne på de danske støtteskibe Absalon og Esbern Snare hyldes nærmest som helte, når de bekæmper pirater ved Afrikas Horn. Eller når de sejler kemiske stoffer væk fra borgerkrigen i Syrien.

Men ombord på skibene er der ingen jubelstemning. Faktisk har flere end hver femte besætningsmedlem søgt anden hyre indenfor det seneste år.

Det er især hensynet til familien, der får besætningsmedlemmerne til at søge væk.

Annonce
Annonce

– Vi har behov for bedre planlægning og mere information om togterne, siger fællestillidsrepræsentant Tommy Haubt.
Specielt 2014 var et travlt år for støtteskibene, og på et tidspunkt søgte hver fjerde medlem af de to besætninger væk. Flere søgte til forsvarets 1. eskadre, der primært overvåger danske farvande, og andre søgte over i handelsflåden.

Absalon sejler i dag den 10. september på årets første mission – pirat-jagt – der er planlagt til 22. december. Her er 15 mand lånt fra Espern Snare. Udover den faste besætning er der en specialstyrke på 31 personer ombord.

De danske støtteskibe Absalon og Esbern Snare kan ikke holde på besætningen. I dag stævner Absalon ud på ny mission.

Kilde: Hensyn til familien trækker søhelte i land | Nordjylland | DR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *