Hvis regeringen indfører grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse, vil Politiet blive så hårdt presset på bemanding og ressourcer, at Rigspolitiet kan blive nødt til at anmode Forsvaret om SÆRLIG HJÆLP. Forsvaret er allerede i gang med at uddanne mandskab til opgaven.

Der er mulighed for at regeringen vil indføre midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse, som konsekvens af den svenske grænsekontrol. Derfor har regeringen har bedt Politiet om at forberede sig på, at det kan blive aktuelt med en øget kontrol ved indrejse i Danmark.

De danske myndigheder er »meget langt« med forberedelserne til en sådan grænsekontrol, bekræfter udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ministeren til TV 2 News.
»Der er rigtig mange mennesker, der skal sættes ind i det her arbejde. Der er vagtplaner, der skal falde på plads. Det er politifolk, der skal bruges. Derfor er det nødvendigt at få det forberedt«, siger hun.

LÆS OGSÅ :  Nye topchefer i Forsvaret

200 mand sendt på mini-MP-uddannelse
Krigeren.dk erfarer at Jydske Dragonregiment mandag morgen har sendt 200 mand på pistolskydebanen. De skal have en mini-MP-uddannelse (brug af peberspray, førergreb, osv.) så de kan være på 48 timers beredskab til at hjælpe Politiet, hvis det besluttes at Danmark skal indføre grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse.
Hjemmeværnet er klar til at iværksætte det samme, hvis de får besked på det.

I tilfælde af at Rigspolitiet anmoder Forsvarets om SÆRLIG HJÆLP, skal Hæren og Hjemmeværnet indsættes med samme magtmidler som Politiet.

UPDATE 4. jan kl 18:15 :
– Det er rigtigt, at vi nu går i gang med at uddanne forsvarspersonel, der skal kunne bistå politiet med grænsekontrol – det er for at undgå at trække alt for meget på politiet, for når man tager betjente ud til midlertidig grænsekontrol fra forskellige politikredse, så mangler de i deres daglige beredskab, siger integrationsminister Inger Støjberg til DR Nyheder.

LÆS OGSÅ :  Nye topchefer i Forsvaret
Annonce

Indtil videre har den danske regering indført midlertidig grænsekontrol i 10 dage. Uddannelsen af Forsvarets folk til opgaven vil dog tage et par uger, oplyser ministeren.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har beklaget, at Sverige indfører kontrol på grænsen til Danmark, fordi det er til gene for både borgere og erhvervsliv. På samme måde har politikere i Tyskland udtrykt kritik af den danske melding om en mulig kontrol på den dansk-tyske grænse.

Definitionen af ‘Særlig Hjælp’
Særlig Hjælp til Politiet ydes i de helt ekstraordinære tilfælde, hvor forsvaret bistår politiet i forbindelse med opretholdelse af sikkerhed, fred og orden eller til forhindring og efterforskning af forbrydelser, og hvor der kan blive tale om at bistå politiet direkte under udøvelse af dets magtbeføjelser.

Særlig Hjælp til politiet rekvireres af Rigspolitiet og forudsætter altid Justitsministerens og Forsvarsministerens godkendelse.

LÆS OGSÅ :  Nye topchefer i Forsvaret


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

84 KOMMENTARER

  1. Øh,,, er grænsekontrol ikke bare kontrol af legitimation?
    Undersøge folks legitimation og sige go eller no go.
    No go indebærer sikkert andre problemer som andre myndighder så må tage sig af.
    Jeg er klar til at stille op på grænse og lave legitimationskontrol efter de danske myndigheders beføjelser.
    Jeg har prøvet det før ved grænsekontrol med SKAT og Politi for nogle år siden.
    Så hvis det bliver en opgave for HJV, så er jeg klar.

    • Den sidste “store” indsættelse for HJV var ved COP15 som for de fleste parter drejede sig om en indsættelse på i omegnen af 12 timer om dagen over to uger.

      Jeg ved at dem fra mit KMP som deltog – var mere end mættede efterfølgende. Det var folk som brugte deres ferie på at ligge alle de timer.

      Så ja, to uger ville vi nok kunne klare – men hvad så derefter? Hvad nu hvis bevogtningen skal blive i seks måneder?

    • Jeg var selv med på COP 15 vagten og havde ansvaret for vagterne på Langebro med 12 timers vagt.
      Det er ikke en situation man kan sammenligne med almindelige civile forhold.
      Du går over i en tilstand hvor alt kun drejer sig om vagt og hvile. Man hviler når man kan for at være klar til den næste vagt, som måske kan komme overraskende.
      Hvad gjorde soldaterne under den store verdenskrig i skyttegravene, som varede i flere år?
      Hvad gør soldaterne når de er udstationeret i dag?

  2. Forstår ikke hvorfor det skal være Særlig Hjælp, for det er jo bevæbnet hjælp.
    Forsvaret opererer normalt kun bevævnet ved militære og særlige civile opgaver.
    Vil en grænsekontrol være så meget særlig at den fordrer bevæbning?

    • Men spøg til side.. det er sgu på tide at forsvaret begynder OG IKKE HJV begynder at levere varen… det er sket i alle europæiske lande, vi skal ikke være så hysteriske omkring at anvende proffesionelle styrker i andre opgaver end at bevogte kongehuset. Det vil give Politiet et pusterum og få dem til at forstå at de ikke nødvendigvis er ene om opgaven..l der er vel en årsag til at man kalder det forsvaret.. Det eneste der absolut ikke må ske er at man henter HJV frem fra deres gemmer.!

  3. Hvis Hæren indsættes til særligt hjælp til Politiet, må man formode at man opdatere tidligere lov om Gendarmeri, I HJV er Politikompagnier uddannet til støtte for Politi dog skal de opdateres i ID-kontrol.

  4. Bare udvælg nogle veteraner med international erfaring. Mange er jo omskolet til pistol og har i forbindelse med internationale missioner også modtaget undervisning i at bruge føregreb osv. Yderligere har mange erfaring med checkpoint kontrol af køretøjer osv.

    Men de har dog behov for et regel kursus og instruktion i hvordan man helt nøjagtigt ønsker grænse kontrollen gennemført.

    Hvis det haster så kan man da i en overgangs periode kombinere 1 veteran og 1 politi betjent som makker par, hvor betjenten er bevæbnet og veteranen ikke er.
    Den danske grænser er jo ikke lige frem det vilde vesten med kugler som flyver om ørerne på folk ;-)

  5. God ide ,,Hjemmeværnet har jo i mange år haft et Politikompagni ,,så hvorfor ikke gøre brug af dem/ det Til Rolf Steengaard,Vi sender Hæren ud over hele verden ,til brændepunkter..Hvorfor så ikke gøre brug af dem herhjemme for en gang skyld ..Veteran 1957 – 1965..

  6. Politiet er sat i verden mhp at tjene og beskytte befolkningen. Forsvaret er sat i verden for at nedkæmpe fjenden. Jeg ville ikke håbe, at de sølle stakler som kommer sydfra nu pludseligt er blevet til fjenden.

    • Tag en tur til Odenses Vollsmose kvarter, eller Gjellerupparken, så finder du ud af at de “stakkels” mennesker i hvert fald ikke vil Danmark noget godt.

  7. Sikke noget pjat! “uddanne forsvarets personel til at foretage pas kontrol” Det er jo bare simpel vagt/adgangskontrol tjenest/ chekpoint tjeneste, det har vi mindst 20.000 nuværende og tidligere soldater som er uddannet til.

EFTERLAD ET SVAR