Gensyn med Balkan: ”Nu færdiggør jeg min mission”

Novo Selo, Kosovo: Det er 21 år siden, han første gang var på Balkan med blå baret. Det var i Bosnien. Derefter fulgte fem udsendelser tilbage til Bosnien, to til Kroatien og en til Afghanistan. Nu er han i Kosovo. Med sin baret fra hjemmeværnet, men udsendt af HOK.

Frank viser stolt bamsen frem. Det er ikke bare en bamse, naturligvis. Den er en øgle; en officiel del af marchholdet Øglerne. Den har været med ham i Nijmegen, i Afghanistan og nu Kosovo. Medaljerne på dens uniform vidner om dens bedrifter. Adgangskortet til lejren fortæller, at den er en af de særlige, der må alt – og ikke skal visiteres. Den er dog ikke usårlig; den ene arm er i gips efter en tur på infirmeriet. Det er ikke ufarligt at være tøjdyr i krig.

Ellers er der ikke meget, der associerer Frank, overkonstabel af 1. grad, med tøjdyr. Den ene arm er dækket med tatoveringer fra Afghanistan. Han var udsendt i en bevogtningsdeling i FOB Armadillo (nu Budwan) på ISAF hold 7. Den anden arm er dedikeret til familien; konen og børnene derhjemme. Han fortæller med begejstring om sin motorcykel, der venter på ham. En ven tager sig af den, så den ikke ruster helt fast. Han når lige hjem fra Kosovo, før han og Thomas, der også er i sektionen, skal af sted til Nijmegen. Igen. Han er frivillig i Motoriseret Infanterikompagni Jonstrup, og når ens kompagnichef er fører for marchholdet, går man selvfølgelig med.

”På en måde er det her min mulighed for at lukke min egen mission. Jeg røg jo hjem efter ulykken,”.

Gensyn med Balkan
Det er femte gang, Frank er udsendt i det, der engang var Jugoslavien. Han var værnepligtig i Sjællandske Livregiment og fortsatte derefter i systemet. Det er noget særligt for ham at være tilbage på Balkan. ”Sidste gang i Bosnien kørte jeg galt efter fire måneder,” fortæller han. ”Jeg skylder sådan set forsvaret en GD, griner han. Dengang var der ikke meget at grine af. Det var en ulykke, der var tæt på at gøre ham lam. Men den har ikke ødelagt hans glæde ved det tyske køretøj. Hjemme i kompagniet er han kører
”På en måde er det her min mulighed for at lukke min egen mission. Jeg røg jo hjem efter ulykken,” forklarer han. Og det var anderledes dengang. Meget anderledes. Men han har ikke dårlige minder om Balkan. Det, der har generet ham mest, var, at han ikke fuldførte, hvad han var i færd med.

Lidt mere støv, tak
Bevogtningsopgaven er udmærket, for han vidste, at det var det, han gik ind til. Men han savner lidt mere støv i luften. ”Jeg kunne bedre lide Armadillo,” siger Frank. Det var mere primitivt. ”Her kan vi tage ud at spise om aftenen. Det kan jeg ikke rigtigt finde ud af.”

LÆS OGSÅ :  Hjemmeværn har mistet overblik over 16 skydevåben

”Jeg havde lidt svært ved at falde til i begyndelsen. Nu går det fint, men jeg er ikke interesseret i at tage af sted igen.” Nu er det prøvet. ”Nej, skal jeg af sted igen, skal det være på piratjagt,” siger han, velvidende at det ikke er en aktuel opgave for hjemmeværnet. Slet ikke den grønne del, han tilhører. Men man ved selvfølgelig aldrig.

Missionen som helhed giver dog mening, og det betyder meget for ham. I de danske medier er det svært at finde spalteplads, der omtaler Mitrovica og den berømte bro, hvor konflikten manifesteres. Blot i dagene omkring interviewet er fire tyske soldater blevet såret, ligesom de har skudt mod, og ramt, serbiske demonstranter. ”Vi hjælper jo. Var vi her ikke, ville det være Ragnarok,” siger han. Krigen er overstået, men konflikten fortsætter.

”Om Kosovo har ændret noget? Jo, denne mission har ændret mit syn på franskmænd,” griner han. I Bosnien var han ikke imponeret, men her i den franske lejr fungerer samarbejdet upåklageligt. Der findes også et positivt gensyn med Balkan. Det har det været for Frank. Han har færdiggjort sin mission.

Om det danske KFOR-bidrag
Det danske bidrag i KFOR består af en bevogtningsdeling på 30 mand og fem stabsofficerer i hovedkvarteret.
Hjemmeværnet skal i første omgang stille med bevogtningspersonel indtil udgangen af 2012.
Krigeren.dk følger op med en beskrivelse af situationen i Kosovo.


Tekst og foto: Jeanette Serritzlev – krigeren.dk

Jeanette Serritzlev

Skrevet by Jeanette Serritzlev

Hun har i mere end 10 år beskæftiget sig med information og kommunikation i Forsvaret.
Hun er analytiker på Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet, hvor hun arbejder med forskellige former for information og påvirkning. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og kommunikation samt Master i Militære Studier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *