06.00 mandag morgen stod hele 3. HRU KMP klar i appelgården, klar til alt. Rygsækkene var pakket og hovederne indstillet på fem hårde, våde og forhåbentligt fede øvelsesdage i Finderup. Materiel og våben blev låst ud af våbenkammeret og smidt op på lastbilerne, hvorefter vi satte kursen sydpå. I Finderup blev det sidste klargjort, den elskede grønne maling smurt i hovedet og efter en moralsk og motiverende indsprøjtning fra kaptajnen (alla ”nu skal I satme give den gas og give den alt hvad I har!”) forsvandt de tre delinger ud i terrænet.

Mandag var for 3. deling en ganske rolig dag. Vi lagde ud med lidt observationsteknik, hvor begreber som bokse og prioriterede områder kom på banen. Kort sagt: Hvordan man systematisk afsøger de områder, man bevæger sig igennem. Ikke just det mest ophidsende, men noget, der i sidste ende kan få enorm betydning, og som derfor skal ligge på rygraden hos alle. Derefter stod det på delingens afsiddede fremrykning i skov og eftermiddagen og aftnen bød på momentspil for en anden deling.

Efter en god, men kort nats søvn – hip hurra for [[BSO]] gård (hvor bliver alting lettere og en anelse mere tørt under tag og på ”fast grund”, frem for i en mudderpøl under presenning) og vagt jævnfør fredstid (lidt mere søvn til enkeltmand) – var vi tirsdag morgen klar til delingens defensive kamp, først i dagslys og senere i mørke. Der blev fundet og udbedret gode stillinger i Brun 1, delingens forreste stilling, og hele vejen tilbage til stillingen Violet 1, hvorfra det sidste og afgørende slag skulle vindes. Klokken tre lå delingen klar i den første stilling og efter lidt begyndervanskeligheder (momenterne var ikke helt klar over, hvor delingen befandt sig, hvorfor de med deres første PMV styrede direkte ind i stillingen; en ommer!) kom der gang i forestillingen og delingen begyndte langsomt at trække sig tilbage mod Violet 1, via de forberedte stillinger. Da delingen ramte stillingen Violet 1 og med kommandoen ”klar til hul i hegn, klar til hul i hegn – iværksæt!” havde fået nedkæmpet de sidste ihærdige momenter, var det tid til næste udfordring; at få forsvarets fantastiske, nyindkøbte og en ”smule” usamarbejdsvillige primusser til at opvarme aftnens gourmet måltid, spaghetti bolognese på dåse. Dertil blev der genladet og forberedt mørkekamp udstyr og vi var nu klar til hele manøvren en gang til – denne gang i mørke. Hvor gennemførelsen i dagslys gik ganske glimrende var gennemførelsen i mørke en del mere kaotisk. Til trods for natkamp udstyr er det ikke helt let at holde sig orienteret i mørket – Hvor er jeg? Hvor er de andre?! – endsige finde de forberedte stillinger og holde sig til planen. Men vi gjorde en indsats og blev en del erfaringer rigere!

Onsdag morgen fik vi forevist en rute gennem [[Finderup]]s øvelsesterræn, og fik befaling for dagens manøvre. Delingen skulle indøve at være forspids. Således gik det meste af dagen med at køre rundt i terrænet, hvor delingens forreste gruppe med jævne mellemrum kom i føling. Gruppen sad af og genoptog følingen, alt imens DF fik manøvret de to øvrige grupper ud i hensigtsmæssige stillinger, så fjenden hurtigst muligt kunne komme til kort. Om aftnen stod det på angreb i mørke, og med erfaringerne fra tirsdag aften, var angrebet ganske vellykket og fjenderne blev i et hastigt, men sikkert tempo nedkæmpet.

Torsdag var den helt store eksamens dag for [[KMP]]. En flok høje herrer fra Slagelse, der er ansvarlig for [[HRU]] uddannelsen, kom forbi og skulle overvære KMP debut i kamp fra stilling, frigørelse og tilbagegang. Indtil torsdag er manøvrerne blevet holdt på delingsniveau, så mon ikke en stemning præget af spænding og en lille smule nervøsitet var herskende blandt DF og kaptajn, da der torsdag omkring klokken 13.00 kom meldinger fra højere net om, at spejdersektionen havde observeret fjenden røre på sig syd for Finderups øvelsesterræn? Mavefornemmelsen hos de fleste burde dog være helt i orden. Stillingerne var godt forberedte, de sidste tvivlsspørgsmål var blevet afklaret under indøvelsen og de fleste var generelt ganske godt med på klumpen. Det bar det meste da også præg af, da slaget for alvor gik i gang og de HBUske horder (et HBU kompagni fra Slagelse var indsat som momenter) blev nedkæmpet efter alle kunstens regler. Det gik ikke stille for sig; momenterne kæmpede i vildskab (når de altså ikke lige farede vild og måtte overgive sig i hobetal), og den heldigt udvalgte fra hver gruppe, der lå bag stillingen og genopladede et anseeligt antal magasiner havde sin sag for. Selv da vi troede, at roen havde lagt sig, og vi sad op i PMV for at frigøre, dukkede en gruppe momenter op, og så var der jo ikke andet for, end at DF, en gruppefører og en heldig [[LMG]] skytte måtte nedkæmpe de sidste stædige momenter fra toppen af [[PMV]]. Angrebet fortsatte til lidt før midnat, hvorefter vi med tilfredshed kunne få stemplet ”bestået” og et par opmuntrende ord fra en af herrerne fra Slagelse.

Annonce

Fredag morgen røg vi tidligt ud af poserne. Der skulle pakkes sammen, vaskes PMV, ryddes op i terrænet og alt delingsmateriel skulle optælles helt ned i detaljen. Det sidstnævnte var ikke helt ligetil, da der er en ordentlig portion stumper at holde styr på, men efter en times fiflen frem og tilbage med antenner, radioer osv. var resultatet, at der i hele KMP manglede et enkelt abeøre. Acceptabelt efter fem vilde og lange dage i felten og [[NK]] KMP virkede da også ganske tilfreds, da han efter KMP appel klokken 10 satte os på busserne med retning Holstebro. Hjemme igen stod det på yderligere vedligeholdelse, hvorefter vi snævert omkring klokken 16, efter et par tilfredse ytringer fra kaptajnen, kunne klappe hælene sammen og se frem til en god, velfortjent weekend.


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

EFTERLAD ET SVAR