Ethvert barn ved, at der var noget med en krig i 1864. At Mallebrok var med, og at han døde af det. Filiongonggong og tingelingeling. Men det fatale nederlag i dansk historie har nu fået en ny melodisk fortælling. Af en noget anden art.

Af Jeanette Serritzlev

”På afstand kan man ikke lugte krudt og bajonetter og panik.” Sådan lyder en linje i Lars Lilholts nye sang ”Danmarks Killing Fields”, der handler om 1864. Over seks minutter fortæller Lilholt en historie om et nederlag, der kostede Danmark halvdelen af sit territorium og en tredjedel af befolkningen. Om en krig med meget store menneskelige omkostninger og nogle politikere, der valgte at holde sig til planen frem for at forholde sig til virkeligheden.

Selv om mange måske ikke på stående fod kan redegøre for det eksakte forløb, er og bliver nederlaget en vigtig del af dansk selvforståelse. Det er ikke tilfældigt, at 1864 i litteraturhistorien omtales som ”den nationale kastration”.

Ikke mindst takket være Tom Buk-Swientys velskrevne bøger ”Slagtebænk Dybbøl” og ”Dommedag Als” er der en fornyet interesse for krigen i 1864. En interesse, der selvfølgelig også hænger sammen med landets moderne krigshistorie.

Da Danmark gik sin undergang i møde
Lilholts interesse blev vakt, da han besøgte Historiecenter Dybbøl. Sangen skulle skrives. Men den skulle også visualiseres. Lokale firmaer har derfor sponsoreret musikvideoen, der er optaget på Dybbøl, og hvor deltagerne blandt andet er sortkrudtskytter og elever fra Hærens Sergentskole.

Det er nærliggende at mistænke sangen for at være en forklædt kommentar til nutidens krigsindsats, men teksten modsatte sig nærværende (erkendt analysefagskadede) skribents forsøg på at kvæle en sådan (mis)tolkning ned over den. Budskabet er klart; holdningen er klar. Det samme er temaet: Det er en fortælling om Danmarks nederlag fra storstat til lilleputstat. Thi herefter skulle det udad tabte indad vindes.

Det tjener kun sangen til ære og gør fornøjelsen større, at den afholder sig fra at blande tingene. Sangen glimrer også ved ikke at forsøge at være smart, moderne eller letkøbt. Det er en stor historie, og derfor tager den tid at fortælle. Intensiteten går op og ned, således som historien forløb. Det fatale nederlag varsles allerede i tredje linje – omkranset af hurraråb:
Politikerne lagde landet øde
under hurraråb
da Danmark gik sin undergang i møde
under hurraråb
i 1864
Og derfra gik det, som bekendt, ned ad bakke.

Annonce

Det er en prisværdig indsats fra alle aktører, der har bidraget til, at projektet er lykkedes; herunder en musikvideo, der er en visuel nydelse, som spiller på alle tangenter. Med rekonstruktioner i farver og nutidige musikere i sort/hvid. Med rigtige våben, masser af krudt og desillusionerede blikke.

Tid til historien
Det er en sang om fejlslagen politik, men også om menneskelig tragedie, skræk og følelser. Det tager tid at komme ind i sådan en historie. Med Lilholts sang har man seks minutter til det. Det er lang tid. Heldigvis. Der er langt fra børnerim og filiongonggong til slagmarkerne omkring Dybbøl.
”Danmarks Killing Fields” er et bidrag af høj kvalitet til den krigshistoriske populærkultur.

[hdplay id=23 ]

Læs mere
Lars Lilholts hjemmeside kan du finde hele teksten en video om sangen.


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

EFTERLAD ET SVAR