Det rykker ikke ved forsvarsministerens plan, at regnestykke bag køb af kampfly kaldes “meget optimistisk”.

Det får ingen betydning for regeringens planer om at købe 27 nye kampfly, at der nu igen bliver sået tvivl om regnestykket bag det milliarddyre indkøb.

Det siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), efter at en nylig beretning fra Rigsrevisionen har vurderet, at det antal flyvetimer, som regeringen forventer at kunne få ud af de enkelte fly, er “meget optimistisk”.

– Vi lytter selvfølgelig til Rigsrevisionens beregninger, men jeg mener, at vores regnestykke hviler på et meget solidt grundlag, og jeg kan ikke se, at vi ikke kan opfylde det, siger Claus Hjort Frederiksen.

Stridens kerne er Forsvarsministeriets vurdering af, at hvert af de nye F-35-kampfly vil kunne flyve 250 timer om året – og endnu mere i de perioder, hvor de er udsendt til andre Nato-lande eller på internationale missioner.

LÆS OGSÅ :  Danmark kan blive tvunget til at indkøbe flere kampfly eller skære i antallet af opgaver

Til sammenligning får flyvevåbnet omtrent 165 timer årligt ud af hver af de nuværende 30 operative F-16-jagere.

Annonce

Alligevel fastholder Claus Hjort Frederiksen, at han vil gå efter at få penge til 27 fly, når han senere i denne måned indleverer sin anmodning til finansudvalget om i alt 66,1 milliarder kroner til indkøbet.

– Ser man på en tilsvarende amerikansk enhed, så er de i dag oppe på 250 timer, og der er også nogle, der får endnu flere timer ud af dem, siger forsvarsministeren.

Spørgsmål: Hvem?

– Det er desværre omgærdet af fortrolighed, så det kan jeg ikke sige. Men det afgørende er, at der i dag er fly i drift, som er oppe på 250 timer.

Norge og Holland, der ligeledes har købt F-35-fly, regner begge med at få markant færre timer ud af deres fly. Men heller ikke det får ministeren til at ryste på hånden.

LÆS OGSÅ :  Statsrevisorer: Ministerium ser for optimistisk på kampfly

Spørgsmål: Men hvorfor ikke bare købe et fly mere med al den uvished?

– Jo, men det skal jo ses i en større sammenhæng, hvor vi også skal have råd til en social sektor, et skolevæsen og et sundhedsvæsen. Og det her er jo noget, der beslaglægger mange penge.

Indkøbet af de 27 fly bliver den største statslige enkeltinvestering nogensinde.

/ritzau/


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

56 KOMMENTARER

  1. Ingen er overrasket.
    Hvorfor er det at man tror at fly i Danmark kan flyve markant flere timer om året end identiske fly i Holland? Hele beslutningen om at købe F35 er dybt mistænkelig. Og hvordan er det lige man fik et flyvende IC4 til at være billigere end F18 super hornet, som allerede er i production og i brug…
    Suk

  2. Jeg håber at det er en spøg. Er vi enige om at der er 8.760 timer på et år det giver 730 timer pr md. vil det sige at de nye kamp fly kun kan flyve 14 dage pr år ? Det giver ingen mening !!!

    • Vi er enige så langt, som at 365,25 dage gange 24 timer giver 8766 timer i et år. Og at 8766 divideret med 12 giver 730,5 timer i en måned. Jeg forstår dog ikke hvad du skal bruge de udregninger til.
      Hvis det “bare” er fordi du vil have de 250 årlige flyvetimer omregnet til flyvedøgn kan du jo bare dividere de 250 med 24. Det giver 10.4 flyvedøgn om året. Vil du have det i arbejdsdage giver det cirka 31.25 arbejdsdage (8 timers dage). Hvad du skal bruge tallene til forstår jeg dog stadig ikke..

    • Morten Schmidt-Petersen i mine øjne lyder det også af meget lidt. 10,4 flyvedøgn på et år, er dælme da ikke meget, selvom jeg godt ved, at der aldrig vil blive fløjet i døgndrift. Tænk på alle de flyvetimer vores F16 fløj under bombningerne.

  3. Det gør det ikke bedre at man køber 27 fly, og de 5 af dem skal stå permanent i USA til træning..

    De 22 operative fly i DK er jo ikke meget, så det bliver da interessant at se når de bliver et par år gamle hvor meget de holder på værksted, og hvor presset alting bliver når man har store forventninger til at kunne fortsætte med at udsende fly til baltikum, island og måske fremtidige konflikt områder rundt omkring i verden.

    Mon ikke det ender med at man får de 22 nye fly, og så beholder man xx f16 fly som man renovere og forlængere leve tiden på .

    Det vil ihvertfald være tåbeligt at udfase f16 helt når man kun har 22 nye fly i fremtiden når naboen spiller med musklerne ( rusland ).
    Så hellere mere udstyr end for lidt.

  4. trods kritikken, og den mulige og forventede fiasko, så er der nok en ansvarlig minister, der ender i en international topstilling ;) det er snart Danmark’s eksportvare… uduelige, og inkompetente politikere, men giv dem da en topstilling, ganske som vi ser det i statslige virksomheder… rygklapperi :)

Skriv et svar til Jesper Burlund Drop svar