Forsvarsforliget ventes klar søndag

Hvor mange værnepligtige skal der være, og hvor mange penge skal Forsvaret have? Det kommer der svar på snart.

Værnepligts hold aug. 2015 Livgarden. Foto: Krigeren.dk

Partierne bag forsvarsforliget er efter alt at dømme tæt på at være blevet enige om rammerne om det danske forsvar frem til 2023.

I hvert fald indkalder Forsvarsministeriet til afsluttende møde med efterfølgende doorstep, altså udtalelser til pressen, søndag middag.

Forliget ventes at indeholde den første egentlige budgetforøgelse siden afslutningen på den kolde krig og skal rykke dansk forsvar en division op.

Annonce
Annonce

Aftalen vil medføre 500 flere værnepligtige – ifølge kilder tæt på forløbet – hvilket var en del af regeringens udspil fra oktober. Tanken er, at de nye værnepligtige kun skal rekrutteres blandt frivillige.

Generelt skal musklerne i højere grad bruges på at sikre eget territorium og nærområderne ved Østersøen og i Arktis. Men under forhandlingerne er forligskredsen også blevet enig om et større internationalt engagement.

LÆS OGSÅ :  Forlig med flere værnepligtige og mere genopbygning på vej

Bidraget til Freds- og Stabiliseringsfonden bliver løftet med 75 procent, så Forsvaret bidrager med 150 millioner kroner om året til at forebygge og stabilisere konflikter, når det er fuldt indfaset.

Det fremgår af et udsnit af aftaleudkastet, som Ritzau har set, og det skal ske i regi af FN, Nato og andre koalitioner.

Puljen til internationale operationer skal ifølge aftaleudkastet løftes fra en halv milliard til 750 millioner kroner om året. Det er tilføjet, at midlerne ikke kun skal gå til militære operationer, men også stabiliseringsindsatser.

Udgifterne til cybersikkerhed skal øges med 900 millioner kroner over seks år, hvilket flugter med regeringens udspil.

Forleden kunne DR oplyse, at der er udsigt til 700 ekstra ansatte i Forsvaret. De skal ifølge DR fordeles mellem Bornholm, Region Midtjylland og Region Syddanmark.

LÆS OGSÅ :  Forsvarsforliget retter op på hul i lovgivningen om erstatning til veteraner

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har også fortalt, at planen er, at Forsvarets ledelse skal have større manøvrerum, og at politikerne skal detailstyre mindre.

Regeringens udspil fra oktober var at tilføre Forsvaret 12,8 milliarder kroner over seks år og at oprette en brigade på 4000 mand. Den skal kunne rykke ud til eksempelvis Baltikum, hvis russernes ageren gør det nødvendigt.

Foruden de tre regeringspartier og støttepartiet DF består forligskredsen af Socialdemokratiet og De Radikale.

/ritzau/

12 kommentarer

Skriv et svar
    • Morten tro du selv på den? Det løft de snakker om er at give de penge tilbage som forsvaret skulle spare i forliget 2015-19 så vi er faktisk bare tilbage på 2015 niveau.

    • Den er ikke ubrugelig for den enkelte, MEN for FSV er der i dagens rekruttering ikke behov for en værnepligt, ihvertfald ikke at øge antallet eller midler til det.

      Det der er behov for hvis man vil noget med et forsvar, er at øge midlerne til den professionelle del af Hæren, altså de folk og det (manglende) materiel der skal og kan indgå i eks. den nye BDE og kan sendes i INTOPS. Det er helt fejlfortolket (fra politikerne og civile uden indsigt), at en VPL direkte vil bidrage til at styrke Forsvaret.

      De allerede dygtige og meget erfarne med special kompetencer flygter, og forlader Forsvaret i alle 3 personel grupper. De specialer og erfaring kan de 4 måneders basis værnepligt slet ikke rette op på eller kompencere for. Derfor er nøgleordet også flere midler til fastholdelse, af eksisterende personel.

  1. Det øgede ‘løft’ vil sikkert blive brugt på at udvikle et dynamisk regneark, som kan bruges til at vise et fortegnet billede af forsvaret. Til det skal der jo bruges en del regnedrenge ……hov vent, det har vi jo allerede

Skriv et svar til Søren Josefsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Forlig med flere værnepligtige og mere genopbygning på vej

F-35 på Luke Air force Base, Arizona. USA. Foto: C. Sundsdal

Jagerpiloter undsiger minister i sag om F-35-kampfly