Forsvarsforliget retter op på hul i lovgivningen om erstatning til veteraner

Forsvarsforliget retter op på en skævhed i veteraners mulighed for at få erstatning.

Arkiv foto: krigeren.dk

Forsvarsforliget retter op på en urimelig skævhed i veteraners mulighed for at få erstatning for skader på krop og sjæl.

Det siger formanden for organisationen Danmarks Veteraner, Niels Hartvig Andersen.

– Det rummer en hel del forbedringer, som vi har kæmpet for, siger han om forliget. Det blev indgået søndag af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale.

Annonce
Annonce

Vigtigst er ifølge formanden, at forliget åbner for, at veteraner, der er kommet til skade under udsendelse før 14. august 1996, kan få erstatning.

– Vi har haft den situation, at hvis man var kommet til skade den 13. august 1996, kunne man ikke få erstatning, mens man godt kunne, hvis datoen var 14. august, siger han.

Loven opererer med skillelinjen 14. august 1996, fordi politikerne ifølge formanden dengang ikke ville lovgive med tilbagevirkende kraft.

LÆS OGSÅ :  Kritik af jobordning for veteraner: - Den rammer helt skævt

Det betød, at nogle veteraner blev efterladt uden samme muligheder for at søge erstatning som deres kolleger.

Det gik eksempelvis ud over soldater, der blev udsendt til det daværende Jugoslavien i begyndelsen af 1990’erne.

Niels Hartvig Andersen vurderer, at ændringen vil gavne op mod “et par hundrede veteraner”.

– Det er en stor gevinst for hele veteranverdenen, at politikerne har lyttet til os, siger han.

Politikerne bag forliget åbner også for at ligestille udsendte soldater i forhold til pensioner.

Her har der ifølge Niels Hartvig Andersen været forskel, afhængig af om soldaten var udsendt som statstjenestemand eller ej.

Formanden for veteranorganisationen glæder sig også over, at forliget sætter fokus på psykisk robusthed hos soldater, der udsendes.

– Man lægger op til, at man vil have en skærpet opmærksomhed omkring psykisk parathed for soldater, der udsendes. Altså en bedre udvælgelse af soldater, inden de sendes på mission, siger Niels Hartvig Andersen.

LÆS OGSÅ :  Kritik af jobordning for veteraner: - Den rammer helt skævt

Det vil ifølge formanden minimere risikoen for, at soldater vender hjem fra udsendelse med psykiske problemer.

/ritzau/

6 kommentarer

Skriv et svar
  1. Så mangler man bare at psykisk skader ligestilles med fysisk skader. men det ved man nok godt hvad ville koste,og derfor er det billigere bare at komme med skål taler til flagdagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *