Overblik: Taksøe-Jensens bud på Forsvarets fremtidige indretning

Her er Taksøe-Jensen’s konkrete anbefalinger for Forsvarets fremtidige indretning. Fordelt på de enkelte områder.

Mandag fremlagde regeringens såkaldte udenrigsgransker, Peter Taksøe-Jensen sin 90 sider lange rapport.
Kapitel 6 i rapporten handler om Forsvaret, hvor Taksøe-Jensen kommer med anbefalinger på Forsvarets fremtidige indretning. Forsvaret i sin helhed, men også fordelt på de enkelte værn. Og dem har vi samlet herunder.
Helt konkrete anbefalinger der lander tæt på forhandlingerne til det nye/ kommende forsvarsforlig.
Nederst på siden finder du info om rapporten, samt download links (PDF filer)

ANBEFALINGER – HÆREN

▪ Fastholde og videreudvikle evnen til at udsende bidrag (op til en bataljonskampgruppe) med kort varsel i en international mission med mulighed for at opretholde bidraget i en længerevarende periode. Hæren bør fortsætte udviklingen af bataljonskampgrupperne med træning og genanskaffelse og opdatering af materiel, således at de kan gennemføre det fulde spektrum af opgaver.

Annonce
Annonce

▪ Styrke personelsiden med henblik på etablering af en let infanteribataljon eller lette infanterikompagnier til de eksisterende kampbataljoner, der blandt andet vil kunne indsættes med kort varsel med helikopter eller transportfly. Det vil tilføre hæren strategisk mobilitet. Sådanne enheder vil være velegnede til hurtig indsættelse, f.eks. i de baltiske lande, som led i NATO’s kollektive forsvar eller til stabiliserings- og krisestyringsopgaver.

▪ Forøge antallet af soldater i de eksisterende enheder, således at der opnås større robusthed.

▪ Have langsigtet fokus på trinvis udvikling af brigadeniveauet, som efterspurgt af NATO, der vil give Danmark bedre mulighed for at opstille større bidrag til NATO’s genforsikring, afskrækkelse eller indsættelse i kollektivt forsvar i kortere perioder. Denne ambition vil formentlig kun kunne virkeliggøres over tid, og såfremt forsvaret tilføres betydelige nye midler.

ANBEFALINGER – SØVÆRNET

▪ Fastholde og videreudvikle evnen til udsendelse af bidrag – to store enheder med kort varsel eller en stor enhed i længere tid – i internationale missioner.

▪ Forøgefregatterneskampevnemeden områdeluftforsvarskapacitet ved køb af luftforsvarsmissiler m.m. Det vil tilføre fregatterne en fleksibel kapacitet, der vil være anvendelig til nationale opgaver, afskrækkelses- og genforsikringsopgaver, blandt andet i Østersøområdet samt deltagelse i internationale missioner. Potentialet i eventuel koordination med nære allierede kan undersøges med henblik på at afdække mulighederne for og hensigtsmæssigheden ved fælles indkøb, logistik, opbevaring, vedligeholdelse m.v. af dele af våbensystemet.

▪ Styrke personelsiden med henblik på etablering af en yderligere fregatbesætning, der vil muliggøre en bedre udnyttelse af de tre fregatter og indsættelse af flere enheder på samme tid.

▪ Øge den fleksible tilgang til brug af søværnets enheder på tværs af eskadrerne, herunder periodevis anvendelse af eksempelvis fregatter eller støtteskibe til opgaver i Nordatlanten eller Arktis. Dette vil i et vist omfang kunne frigøre inspektionsskibe og -fartøjer til andre opgaver.

▪ Udmønte beslutningen om dansk bidrag til NATO’s missilforsvar. En fregat bør udstyres med sensorkapacitet, således at den kan stilles til rådighed for NATO.

ANBEFALINGER – FLYVEVÅBNET

▪ Fastholde og videreudvikle evnen til med kort varsel at udsende op til tre samtidige luftmilitære bidrag.

▪ Prioritereindkøbafnyekampfly,hvorvedevnentil at løse flyvevåbnets opgaver vil være sikret mange år frem, hvis der anskaffes et tilstrækkeligt antal fly, og hvis antallet af piloter og støttestruktur til kampflyene dimensioneres til de forventede opgaver.

▪ Eventuelt forøge den nuværende transportflykapacitet (C-130 Hercules) med ét
fly i lyset af, at der hos FN og blandt partnere er efterspørgsel efter denne type transportkapacitet.

▪ Endelig bør det overvejes at prioritere udviklingen af en evne til anti-ubådsoperationer baseret på de nye SEAHAWK-helikoptere med henblik på indsættelse i Østersøen.

ANBEFALINGER – CYBERKAPACITET

▪ Øge fokus på cyberkompetencer og -uddannelse på alle niveauer, herunder eventuelt overvejelser om en cyberuddannelseskapacitet ved Forsvarsakademiet.

▪ Styrke danske myndigheders muligheder for at kommunikere sikkert, eksempelvis gennem en national dansk løsning for sikring af højt klassificeret kommunikation.

▪ Iværksætte et udredningsarbejde, der skal afdække mulighederne for yderligere at begrænse det danske samfunds sårbarhed over for cyberaktiviteter.

ANBEFALINGER – HJEMMEVÆRNET

▪ Integrere Hjemmeværnskommandoen i den Værnsfælles Forsvarskommando på niveau med Hærstaben, Marinestaben, Flyverstaben m.fl. Det vil være afgørende at bevare Hjemmeværnets karakter som en frivillig og folkeligt forankret organisation. Herudover kan der opretholdes en civil kommitteret i Hjemmeværnets struktur samt en særlig lov om Hjemmeværnet.

▪ Opretholde en separat hovedkonto for Hjemmeværnet på finansloven.

▪ Integrere og samtænke Hjemmeværnets stabiliseringsindsatser yderligere med øvrige danske stabiliseringsindsatser, jfr. afsnit 5.2.4.

ANBEFALINGER – ARKTIS

▪ At en særlig økonomisk ramme til styrkelse af forsvarets opgaveløsning i Arktis på mindst 120 mio. kr. årligt videreføres i det kommende forsvarsforlig.

▪ At forsvaret videreudvikler sine kapaciteter til overvågning for at skabe et forbedret situationsbillede til brug ved blandt andet suverænitetshåndhævelse, redning og håndtering af miljøopgaver. Det anbefales i den forbindelse at undersøge mulighederne for at etablere en nedtagestation for satellitdata i Grønland for løbende at kunne få et mere opdateret situationsbillede og bedre mulighed for at udveksle data med partnerlande.

▪ At styrke forsvarets kommunikationsplatforme i det arktiske område. Mulighederne bør således undersøges for et offentligt/privat partnerskab om en satellitbaseret løsning i Arktis til forsyning af både forsvaret og det civile samfund med bredbåndsforbindelser og forbedrede kommunikationsløsninger i øvrigt. Et første skridt vil være at udarbejde en business case, som afdækker det fremtidige civile og kommercielle behov samt forsvarets fremtidige behov for kommunikationsløsninger.

▪ At styrke ArktiskKommandoved med hjemmel i Hjemmeværnsloven og i samarbejde med de grønlandske myndigheder at etablere en frivillig enhed i Grønland, som organisatorisk forankres i Arktisk Kommando. Sideløbende hermed anbefales at etablere en frivillig meldetjeneste og havmiljøvogterordning, hvor der i Arktisk Kommando etableres kapacitet til at modtage meldinger i forbindelse med eftersøgninger, miljøopgaver og øvrige observationer fra civilbefolkningen.


Baggrund/Info: Taksøe-Jensen og den udenrigspolitiske udredning

Regeringen besluttede i september 2015 at iværksætte et udenrigspolitisk udredningsarbejde, således som det fremgår af regeringsgrundlaget.

Ifølge kommissoriet skal udredningen:

▪ Afdække Danmarks strategiske interesser
▪ Præsentere et samlet strategisk bud på kerneopgaver og prioriteter til fremme af Danmarks interesser
▪ Præsentere et samlet bud på en stærkere koordinering og samtænkning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, forsvarspolitik, handelspolitik og eksportfremme samt udviklingspolitik

Formålet er at samtænke Danmarks udenrigs-, sikkerheds-, handels-, forsvars- og udviklingspolitik for at prioritere indsatsen de næste 10-15 år.

Den udenrigspolitiske udredning er forfattet af ambassadør Peter Taksøe-Jensen.

Ideen om at lade én person gøre arbejdet blev lanceret under valgkampen 2015 af Lars Løkke Rasmussen.

Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet har ydet sekretariatsbistand til udrederen.

En ekstern følgegruppe med 20 medlemmer fra forsk-ningsmiljøet og organisationer har desuden bidraget med input til rapporten.

Derudover har udrederen afholdt en række debatarrangementer om arbejdet og afholdt møder med ordfø-rerne fra de politiske partier.

Udredningen skal bl.a. indgå i de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig efter 2017 og i grundlaget for en ny udviklingspolitisk strategi i 2016.

Det er den første sammenfattende analyse af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik siden den såkaldte Dyvig-rapport kom i 1984.

Rapporten er 90 sider lang og blev presenteret 2. maj som 'et oplæg til politisk debat'.

Udredning: Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid (Fuld rapport - 16mb PDF)

Bilag: Udredning: Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid (6,7mb - PDF)

Sammenfatning: Udredning: Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid (3,2mb - PDF)

7 kommentarer

Skriv et svar
  1. tl;dr:
    Brug flere penge, få flere folk, uddan bedre.

    Det lyder rigtigt nok.
    Problematikken ligger nok mere i processen med at få det gjort. Det er som regel der det halter.

  2. En skam man ikke har lavet en analyse af alternative løsninger når det kommer til ‘Air Power’. Mange overvågningsopgaver kunne fint løses med UAV eller bemandet turboprops. Hjemmeværnets Britten Norman Defender har ihvertfald mere end nok at se til. Men et ekstra Hercules lyder fornuftigt. Dem er der altid arbejde til. Men hvad med helikopter kapaciteten? Jeg vil mene et par ekstra TTT’er er nødvendig, hvis vi skal bruge dem internationalt. Også ville en mere potent afløser til Fennec give en del mening, set med SOKOM og AKS’ øjne.
    Og hvad med træningsfly. Kan T-17 virkelig blive ved som en anden evighedsmaskine?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *