Menu

Forsvaret skal investere : Ubådsbekæmpelse, jordbaseret luftværn, panserværn, artilleri…

Foto: Christian Sundsdal - Krigeren.dk.

Partierne bag det nye forsvarsforlig er enige om, at Forsvaret fortsat skal kunne deltage i det fulde spektrum af militære operationer, herunder kollektiv afskrækkelse, genforsikringstiltag, terrorbekæmpelse, stabiliserings- og forebyggelsesindsatser samt øget tilstedeværelse i Arktis.

Under hensyntagen til løbende prioritering og i takt med at rammerne øges, vil Forsvaret som noget nyt eksempelvis kunne følgende:

 Hæren kan i tilfælde af en ekstraordinær sikkerhedspolitisk situation med et varsel indsætte en brigade (ca. 4.000 soldater) i rammen af NATO.

Annonce
Annonce

  Brigadens enheder kan, når brigaden ikke er indsat, udsendes som selvstændige styrkebidrag som led i internationale operationer.

  Hæren kan opstille en let infanteribataljon (op til 500 soldater) til løsning af nationale opgaver eller som bidrag til internationale operationer.

  Hæren kan med timers varsel stille enheder til rådighed for politiet.

Søværnets fregatter kan udrustes med missiler og vil kunne deltage i et områdeluftforsvar.

  Søværnet og Flyvevåbenet vil kunne bidrage til ubådsbekæmpelse med sonar og antiubådstorpedoer.

  De faste styrker fra Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Specialoperationskommandoen kan med kort varsel forstærkes med supplementsstyrker på op til 4.000 soldater. Herudover kan der mobiliseres et kompagni i hver af de tre kampbataljoner samt yderligere op til ca. 20.000 soldater i form af hjemsendte værnepligtige i Totalforsvarsstyrken og frivillige fra Hjemmeværnet.

 Etablering af en deployerbar brigade

Med udgangspunkt i Hærens nuværende operative kapaciteter opbygger Forsvaret en deployerbar brigade, der i rammen af NATO kan bidrage til at afskrække en mere ligeværdig modstander og indgå i kollektivt forsvar. Brigaden vil styrke Forsvarets samlede kampkraft og mobilitet og vil styrke evnen til at operere i NATO-sammenhæng. Elementerne i brigaden kan, når den ikke er indsat samlet, opdeles og udsendes i mindre enheder. Derved styrkes evnen til at deltage i internationale missioner.

Brigaden indeholder både nye og styrkede kapaciteter:

  Flere operative kampvogne.

  Jordbaseret luftværn.

  Panserværn til kampbataljonerne.

  Yderligere artilleri.

  En ny / ekstra opklaringseskadron.

  Yderligere materiel til elektronisk krigsførelse og nye sensorer.

  En dronekapacitet.

  Logistik, føringsstøtte, ingeniørmateriel mv.

Styrkelse af fregatterne med områdeluftforsvar

Forsvarets fregatter klargøres og udrustes med missiler, så de eksempelvis kan forsvare en flådestyrke eller kystnære landområder mod fjendtlige fly og mod visse typer af missiler. Evnen til områdeluftforsvar er en del af en troværdig afskrækkelse og kollektivt forsvar, ligesom fregatterne også vil kunne udsendes til internationale missioner i en områdeluftforsvarsrolle. Som led i klargøringen af fregatterne indkøbes et antal SM-2 missiler, og der indledes forarbejder til anskaffelse af SM-6 missiler, som har længere rækkevide. Derved får Danmark en mere komplet fregatkapacitet, der opfylder NATOs styrkemål vedr. maritimt områdeluftforsvar.

Anti-ubådskrigsførelse

Forsvaret opbygger en effektiv anti-ubådskapacitet, der både kan spore og bekæmpe ubåde.

Antiubådskapaciteten består af følgende:

  Tre af Forsvarets fregatter og støtteskibe udrustes til at kunne deltage i anti-ubådskrigsførelse ved at udstyre dem med sonar, som kan opdage ubåde.

  Der anskaffes desuden anti-torpedosystemer, så skibe udrustet hermed kan forsvare sig mod fjendtlige torpedoer.

  Der indkøbes et antal dyppesonarer til Forsvarets Seahawk–helikoptere, så de kan deltage i antiubådskrigsførelse.

  Der indkøbes torpedoer til Seahawk–helikopterne. Forsvaret vil desuden prioritere et styrket samarbejde med andre lande vedrørende uddannelse og træning i ubådsbekæmpelse. Danmarks anti-ubådskapacitet opfylder dermed NATO’s styrkemål på området

Minelægning

Der startes et uddannelsesforløb for et mindre antal officerer, så den grundlæggende viden om minelægningsoperationer fastholdes.

Transportfly

Der tilføres yderligere to besætninger til Forsvarets transportfly C130J, og vedligeholdelsesstrukturen øges. Dermed øges transportflyenes mulige produktion af flyvetimer med ca. 20 pct.

Længererækkende præcisionsmissiler

Behovet for at anskaffe længererækkende præcisionsmissiler (strike-kapacitet) undersøges gennem et indledende analysearbejde med henblik på vurdering af en eventuel efterfølgende anskaffelse på mellemlangt sigt (2023-2026)

Let infanteribataljon

Der opbygges en let infanteri bataillon (op til ca. 500 soldater). Bataljonen kan indsættes med fly eller skib og kan indgå i kollektivt forsvar, visse internationale operationer eller national opgaveløsning, herunder til støtte for politiet. Den lette infanteribataljon består af stab, stabskompagni og tre stående lette infanterikompagnier og udstyres bl.a. med morterer samt panserværn til at bekæmpe pansrede køretøjer.

Støtte til den nationale sikkerhed

Forsvaret skal i højere grad bidrage til danskernes tryghed og sikkerhed. De samlede samfundsmæssige ressourcer udnyttes bedst ved, at Forsvarets evne til at støtte politiet styrkes markant på en række områder:

  Forsvaret vil fortsat bistå politiet med blandt andet grænsekontrol og bevogtningsopgaver, så længe politiet har behov herfor. I den forbindelse kan Forsvaret helt eller delvist varetage den operative støtte til grænsekontrollen, herunder med støtte fra Hjemmeværnet.

  Forsvaret etablerer et permanent helikopterberedskab i hovedstadsområdet på meget højt beredskab til politiets antiterrorberedskab.

  Den Kongelige Livgarde opstiller et ekstra vagthold med værnepligtige, som kan stilles til rådighed for politiet.

  Der afsættes midler til, at Forsvaret kan stille enheder på højt beredskab til rådighed for politiet i tilfælde af terror mv.

  Forsvaret overtager det operative ansvar for personbeskyttelse i højrisikoområder.

  Forsvaret opstiller ekstra specialoperationsstyrkepatruljer, som ligeledes vil kunne støtte politiet efter behov.

Forsvarsministeriet og Justitsministeriet gennemfører i 2018 en række analyser af muligheder for, at Forsvarsministeriet kan yde yderligere bistand til politiet. Desuden vurderes muligheden for at opnå potentielle synergieffekter mellem opgaveløsningen på de to ministerområder.

Specialoperationsområdet og nationalt luftoperationscenter

Specialoperationsområdet styrkes ved en række initiativer:

Specialoperationskommandoen omorganiseres for at styrke den operative kapacitet. Desuden
investeres i flere operatører til både Jægerkorpset og Frømandskorpset. I forligsperioden 2018 –
2023 øges antallet af specialoperationsstyrkepatruljer med mere end 50 pct. Det er ambitionen
at fordoble antallet af specialoperationsstyrkepatruljer i forhold til i dag i den efterfølgende forligsperiode.

Specialoperationskommandoen styrkes med materiel til et deployerbart specialoperationsstyrkehovedkvarter (Composite Special Operations Component Command), som Danmark samarbejder med Nederlandene og Belgien om.

Evnen til at planlægge og gennemføre indsættelse af luftmobile specialoperationsstyrkeenheder styrkes.

Desuden styrkes den nationale krisestyring ved, at der oprettes et nationalt luftoperationscenter.

 

Kilde: Forsvarsministeriet

Skriv et svar