Forsvaret skal investere : Ubådsbekæmpelse, jordbaseret luftværn, panserværn, artilleri…

Foto: Christian Sundsdal - Krigeren.dk.

Partierne bag det nye forsvarsforlig er enige om, at Forsvaret fortsat skal kunne deltage i det fulde spektrum af militære operationer, herunder kollektiv afskrækkelse, genforsikringstiltag, terrorbekæmpelse, stabiliserings- og forebyggelsesindsatser samt øget tilstedeværelse i Arktis.

Under hensyntagen til løbende prioritering og i takt med at rammerne øges, vil Forsvaret som noget nyt eksempelvis kunne følgende:

 Hæren kan i tilfælde af en ekstraordinær sikkerhedspolitisk situation med et varsel indsætte en brigade (ca. 4.000 soldater) i rammen af NATO.

Annonce
Annonce

  Brigadens enheder kan, når brigaden ikke er indsat, udsendes som selvstændige styrkebidrag som led i internationale operationer.

  Hæren kan opstille en let infanteribataljon (op til 500 soldater) til løsning af nationale opgaver eller som bidrag til internationale operationer.

  Hæren kan med timers varsel stille enheder til rådighed for politiet.

Søværnets fregatter kan udrustes med missiler og vil kunne deltage i et områdeluftforsvar.

  Søværnet og Flyvevåbenet vil kunne bidrage til ubådsbekæmpelse med sonar og antiubådstorpedoer.

  De faste styrker fra Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Specialoperationskommandoen kan med kort varsel forstærkes med supplementsstyrker på op til 4.000 soldater. Herudover kan der mobiliseres et kompagni i hver af de tre kampbataljoner samt yderligere op til ca. 20.000 soldater i form af hjemsendte værnepligtige i Totalforsvarsstyrken og frivillige fra Hjemmeværnet.

 Etablering af en deployerbar brigade

Med udgangspunkt i Hærens nuværende operative kapaciteter opbygger Forsvaret en deployerbar brigade, der i rammen af NATO kan bidrage til at afskrække en mere ligeværdig modstander og indgå i kollektivt forsvar. Brigaden vil styrke Forsvarets samlede kampkraft og mobilitet og vil styrke evnen til at operere i NATO-sammenhæng. Elementerne i brigaden kan, når den ikke er indsat samlet, opdeles og udsendes i mindre enheder. Derved styrkes evnen til at deltage i internationale missioner.

Brigaden indeholder både nye og styrkede kapaciteter:

  Flere operative kampvogne.

  Jordbaseret luftværn.

  Panserværn til kampbataljonerne.

  Yderligere artilleri.

  En ny / ekstra opklaringseskadron.

  Yderligere materiel til elektronisk krigsførelse og nye sensorer.

LÆS OGSÅ :  Brave Lion - Årets største feltøvelse i Danmark

  En dronekapacitet.

  Logistik, føringsstøtte, ingeniørmateriel mv.

Styrkelse af fregatterne med områdeluftforsvar

Forsvarets fregatter klargøres og udrustes med missiler, så de eksempelvis kan forsvare en flådestyrke eller kystnære landområder mod fjendtlige fly og mod visse typer af missiler. Evnen til områdeluftforsvar er en del af en troværdig afskrækkelse og kollektivt forsvar, ligesom fregatterne også vil kunne udsendes til internationale missioner i en områdeluftforsvarsrolle. Som led i klargøringen af fregatterne indkøbes et antal SM-2 missiler, og der indledes forarbejder til anskaffelse af SM-6 missiler, som har længere rækkevide. Derved får Danmark en mere komplet fregatkapacitet, der opfylder NATOs styrkemål vedr. maritimt områdeluftforsvar.

Anti-ubådskrigsførelse

Forsvaret opbygger en effektiv anti-ubådskapacitet, der både kan spore og bekæmpe ubåde.

Antiubådskapaciteten består af følgende:

  Tre af Forsvarets fregatter og støtteskibe udrustes til at kunne deltage i anti-ubådskrigsførelse ved at udstyre dem med sonar, som kan opdage ubåde.

  Der anskaffes desuden anti-torpedosystemer, så skibe udrustet hermed kan forsvare sig mod fjendtlige torpedoer.

  Der indkøbes et antal dyppesonarer til Forsvarets Seahawk–helikoptere, så de kan deltage i antiubådskrigsførelse.

  Der indkøbes torpedoer til Seahawk–helikopterne. Forsvaret vil desuden prioritere et styrket samarbejde med andre lande vedrørende uddannelse og træning i ubådsbekæmpelse. Danmarks anti-ubådskapacitet opfylder dermed NATO’s styrkemål på området

Minelægning

Der startes et uddannelsesforløb for et mindre antal officerer, så den grundlæggende viden om minelægningsoperationer fastholdes.

Transportfly

Der tilføres yderligere to besætninger til Forsvarets transportfly C130J, og vedligeholdelsesstrukturen øges. Dermed øges transportflyenes mulige produktion af flyvetimer med ca. 20 pct.

Længererækkende præcisionsmissiler

Behovet for at anskaffe længererækkende præcisionsmissiler (strike-kapacitet) undersøges gennem et indledende analysearbejde med henblik på vurdering af en eventuel efterfølgende anskaffelse på mellemlangt sigt (2023-2026)

Let infanteribataljon

Der opbygges en let infanteri bataillon (op til ca. 500 soldater). Bataljonen kan indsættes med fly eller skib og kan indgå i kollektivt forsvar, visse internationale operationer eller national opgaveløsning, herunder til støtte for politiet. Den lette infanteribataljon består af stab, stabskompagni og tre stående lette infanterikompagnier og udstyres bl.a. med morterer samt panserværn til at bekæmpe pansrede køretøjer.

LÆS OGSÅ :  Konsekvenserne for tjenestestederne efter det nye forsvarsforlig

Støtte til den nationale sikkerhed

Forsvaret skal i højere grad bidrage til danskernes tryghed og sikkerhed. De samlede samfundsmæssige ressourcer udnyttes bedst ved, at Forsvarets evne til at støtte politiet styrkes markant på en række områder:

  Forsvaret vil fortsat bistå politiet med blandt andet grænsekontrol og bevogtningsopgaver, så længe politiet har behov herfor. I den forbindelse kan Forsvaret helt eller delvist varetage den operative støtte til grænsekontrollen, herunder med støtte fra Hjemmeværnet.

  Forsvaret etablerer et permanent helikopterberedskab i hovedstadsområdet på meget højt beredskab til politiets antiterrorberedskab.

  Den Kongelige Livgarde opstiller et ekstra vagthold med værnepligtige, som kan stilles til rådighed for politiet.

  Der afsættes midler til, at Forsvaret kan stille enheder på højt beredskab til rådighed for politiet i tilfælde af terror mv.

  Forsvaret overtager det operative ansvar for personbeskyttelse i højrisikoområder.

  Forsvaret opstiller ekstra specialoperationsstyrkepatruljer, som ligeledes vil kunne støtte politiet efter behov.

Forsvarsministeriet og Justitsministeriet gennemfører i 2018 en række analyser af muligheder for, at Forsvarsministeriet kan yde yderligere bistand til politiet. Desuden vurderes muligheden for at opnå potentielle synergieffekter mellem opgaveløsningen på de to ministerområder.

Specialoperationsområdet og nationalt luftoperationscenter

Specialoperationsområdet styrkes ved en række initiativer:

Specialoperationskommandoen omorganiseres for at styrke den operative kapacitet. Desuden
investeres i flere operatører til både Jægerkorpset og Frømandskorpset. I forligsperioden 2018 –
2023 øges antallet af specialoperationsstyrkepatruljer med mere end 50 pct. Det er ambitionen
at fordoble antallet af specialoperationsstyrkepatruljer i forhold til i dag i den efterfølgende forligsperiode.

Specialoperationskommandoen styrkes med materiel til et deployerbart specialoperationsstyrkehovedkvarter (Composite Special Operations Component Command), som Danmark samarbejder med Nederlandene og Belgien om.

Evnen til at planlægge og gennemføre indsættelse af luftmobile specialoperationsstyrkeenheder styrkes.

Desuden styrkes den nationale krisestyring ved, at der oprettes et nationalt luftoperationscenter.

 

Kilde: Forsvarsministeriet

51 kommentarer

Skriv et svar
  1. Har svært ved at se, hvorledes en forøgelse af antallet af soldater på 700 mand kan skabe både en let inf-bataljon og en kampklar brigade; men kan være det bliver forklaret senere… Så tænker jeg også der i voldsom grad mangler nærluftforsvar til Hæren, og kampfly. 20 (hvilket i bedste fald vil sige 15 kampklare) jagerfly er stort set det samme som et ikke-eksisterende Flyvevåben. Desværre! Havde også gerne set nedlæggelse af den ekstremt dyre garnison på Bornholm. Havde sparet mange penge, at have de samme (voldsomt dygtige) soldater i Oksbøl; men hér gælder jo desværre helt andre indenrigspolitiske hensyn…

    • jeg er enig med det meste af hvad du skriver, blot ikke hvorfor du vil fjerne forsvarets grundlag på bornholm, mig bekendt er OPKL derovre også rigtigt dygtige, men har en fordel i forhold til sammenhold i enheden som ikke forefindes i oksbøl. ?

    • Stig Christensen fordi det koster forsvaret en kæmpe ekstra regning at have folk derovre i forhold til transport omkostninger og løn mm. Man ville kunne drive det billigere andre steder med bedre faciliteter..

    • ja…det kan godt tænkes.
      Men omkostningerne ved at opretholde en garnison på Bornholm er totalt ude af proportion. Vedligeholdelse og især transport….
      Kunne jo håbe på de også ville kunne få et godt sammenhold i Oksbøl. Det er der da andre som har…

    • Heino nu ligger Fyn jo ikke som yderste danske bastion i Østersøen, kan efter min mening ikke sammenlignes. Tror at garnisionen på Bornholm er med til at sikre at der kommer “nyt blod” til Bornholm og derved er med til at sikre nye generation på øen!

    • Nu er jeg selv gammel bornholmer, og forstår ikke hvorfor du mener, at man med fordel kan placere opklaring i Oksbøl?
      Måske har jeg en farvet hat på, men hvorfor skulle det være dyrere at have en garnison på Bornholm ifht til vedligeholdelse (den er vel det samme hvorend du er?)

      I forhold til transport, så ja. Reservedele skal fragtes til øen og mandskab skal den anden ve, når vi skal på øvelse i Jylland.
      Det er vel det?

      Garnisonen på Bornholm bidrager både med aktivitet på øen (økonomi for et yderområde), den sikrer spredelse af styrker, den skaber unikt sammenhold – Det højner kvaliteten af enhederne (nej det får du ikke i Oksbøl, når man “bare” kan tage hjem efter arbejde).

      At der er øgede transport udgifter, er vel nærmest det eneste der kan siges.
      Alt skal ikke centraliseres et sted, det kommer der ikke noget godt ud af efter min personlige holdning.

      • Nu er det sådan at der faktisk lige en forordning fra 1947 om at så længe at Danmark har væbnet styrker (Forsvar) på Bornholm kan Russeland ikke gøre krav på Bornholm, men det øjeblikket som Danmark fjerner Forsvaret fra Bornholm kan Russeland gøre krav på øen.

        Så der for skal der være et forsvar på Bornholm uanset hvad det koster.

    • Thomas Hviid jeg forstod godt SSG ´s begrundelse mht det er dyrt at have garnisionen på bornholm, men det er for det første en af de største arbejdspladser i rønne for det andet er det en sammentømret enhed han vil bryde op og al erfaring viser at sammentømrede enheder kan ikke så let flyttes uden det koster på sammenholdet. for det tredje det er forsvarets bedste bastion i østersøen den slags skal man ikke bare opgive på grund af prisen.

  2. Hold nu kæft altså…

    Jordbaseret luftværn… det valgte man jo også kun at nedlægge for nogle år siden

    Og hvad fanden mener man med yderligere artilleri…?? Så vidt jeg husker udfasede men SKH M109 tilbage i 2005-2006 ca…?? Hvordan kan man kalde det yderligere artilleri..??

    Man har nedlagt de to grene af forsvaret og alle de gamle dygtige folk der var er enten stoppet eller sat i andre funktioner så nu er det helt forfra igen…

    • Thomas Munkø
      Så vidt jeg er orienteret er der ikke taget beslutning omkring ny pjece… og udover det så har det taget alt for lang tid…. man “skrottede” pjecer i vildskab tilbage i 2004-2005 og dem der var tilbage (7-10) stykker blev flyttet til Oksbøl hvor halvdelen var på værksted konstant og resten kun blev brugt til uddannelse som man alligevel ikke kunne bruge til noget fordi M109 var håbløst forældet….

      Samtidig valgte man også i 2010 og nedlægge artilleripejleradaren fordi man jo alligevel ikke havde noget artilleri tilbage….

      Nu kan man så indkøbe hele lortet igen og samtidig uddanne folk fra bunden…. Det er så grotesk at man i så mange år har skåret så meget ned og mistet gode dygtige folk og mange mange mange års erfaring blot for at starte forfra….

    • Super…

      Kun 13 år efter man begyndte udfasningen af M109…
      Du tror ikke alle vores dygtige artillerifolk er væk nu..??? Eller måske at de sidste få der er tilbage er væk i 2021 ???
      Og inden kampskolen har fået dem igennem deres tåbelige reglementer og Danmark har skulle genopfinde den dybe tallerken igen med et eller andet på de nye pjecer så lander de vel ved enhederne i 2025-2026 hvis man er heldig…

    • …….Og man kunne blive ved.!,!!
      En eller anden fra NATO har trykket Hjorten på den tykke mave og sagt det er nu det er nu…..!
      Lidt af en kovending fra Regeringen.

  3. Hahaha SM2 OG SM6 luftforsvsrsmissiler, har vi overhovedet råd til at træne med dem, for med en pris på mellem 500.000 til 4.000.000 us dollars pr stk alt efter version, ja så bliver det en kort skyde periode.

    • Det er i hele forligsperiodens fem år. Så omkring 2,5 milliarder om året. Det er da lidt, trods alt.

      Lige indtil man finder ud af, at F35 bliver væsentligt dyrere at flyve med end forudsat – og skal finde pengene i den eksisterende budgetramme

  4. Det ser helt sikkert pisse godt ud i Excel ;)

    Den kampklare brigade klares ved at give alle soldater, inkl værnepligtige en skråstregsfunktion – så er brigaden klar i Excel…

    Kunne være interessant at få et øjebliksbillede af, hvad Dk egentligt har af soldaterne i stående styrke…

    • Hov du glemmer hvad der blev sagt ordret i fremlæggelsen i dag den BDE er oprettet til at forsvare Danmark? Hvordan det så skal kunne lade sig gøre?? Havde det nu været d. 1 april så havde jeg været rolig

  5. Sådan som de har mishandlet forsvaret og dets ansatte hvordan vil de så fastholde folk? Skal alle de nye folk trækkes op af en høj hat eller ud af røven på en hvid kanin?

  6. Det minder faktisk lidt om ham tossen, der narrede nogle soldater til at betale for et 4-ugers kursus, så man kunne blive sikkerhedsvagt for ham…

    På kursusoversigten var der
    – Indsættelse i hotzones.
    – VIP-beskyttelse.
    – Køreuddannelse.
    – Skydning med sniper, pistol, smg mm. (hans ord).
    – Førstehjælp.
    – Og meget, meget mere…

    Der var mange fine ord, men på bare fire uger, ja selv fire måneder, ville det være umuligt at nå igennem…

    Lige som med forsvarsforliget, så må man da virkeligt tænke på Kejserens Nye Klæder… Eller den moderne omskrivning “Det virker i Excel”…

  7. Opklaringsbtn på Bornholm bør have de gamle mærkr tilbage.BV)) De bør herefter føres selvstændigt som marineinfanteri.

  8. Henter lige øl og popkorn……det her bliver morsomt :-)
    Måske man skulle lade tømrere lave tømrearbejdet og med al respekt for diverse lommefilosofer så burde de såkaldt eksperter med HJV baggrund eller personel med reservetitler nok tie en kende til de kender hele udspillet og de rammer det skal implementeres under.
    På forhånd tak…

  9. Typisk politisk “Ebberød bank” matematik. Hvornår indser tosserne på Christiansborg, vejledt af komplet virkelighedsfjerne DJØF’er, at virkeligheden er lysår fra de Excel fantasier de træffer beslutninger ud fra?
    Nuvel, der er klart nogle ting som styrkes med det nye forlig, men meget af det har ekstrem lange udsigter, og meget kan ske inden da. Desuden er vi stadig, også med et nyt forlig, ufattelig langt fra de 2% som vi faktisk har forpligtiget os til.

  10. Lidt Deprimerende at tænke på Alle de dedikerede kollegaer i Den Danske Internationale Brigade (DIB) som gerne ville have fortsat på kontrakt i forsvaret blev sparket ud og DIB nedlagt……..spild af Penge gennem ca. 10 år på øvelser, nyt materiel m.m OG NU over til en ny udvidet DIB version anno 2020. Det må give nogle Generaler og politikere ondt i saglig- og fagligheden af man smed alle de mange personaletimer ud med badevandet. Meen det gør det jo nok heller ikke denne gang.

  11. Noget at tænke over:

    Stoppt die Rüstungsexporte
    Im ZDF – von Lissy Eichert (kath.) am 3. Februar 2018

    Der Kampf um Gut und Böse geht weiter: Beim neuen Star-Wars-Film – im “Krieg der Sterne”, Teil acht  – muss der letzte Jedi-Ritter, ein Kämpfer für das Gute, die Schurken zur Strecke bringen und das Universum retten.  Nach heftigem Gekloppe – auch mit modernen Laser-Schwertern – gewinnen – na klar, die Guten. Das ist der Charme eines Fantasy-Films. In der Wirklichkeit ist das ja nicht immer so.

    Vor kurzem hat mich eine Dokumentation in der ARD richtig aufgewühlt: “Bomben für die Welt”. Eine Recherche über den deutschen Rüstungskonzern Rheinmetall und über den Handel mit Waffen.
    Ohne, oder sogar mit Genehmigung der Bundesregierung werden Milliardengewinne mit Kriegswaffen erzielt. Deutschland zählt zu den fünf größten Rüstungsexporteuren der Welt. Mit Lieferungen an Länder wie Saudi-Arabien und Katar, die schon lange im Verdacht stehen, den Islamistischen Terror mitzufinanzieren. Im Jemen, wo Millionen Menschen vom Hungertod bedroht sind, fallen Bomben aus deutscher Produktion.
    Und von der Türkei aus werden Panzer “Made in Germany” gegen Kurden eingesetzt. Muss ich das schicksalsergeben hinnehmen, weil: “is halt so”?

    Nein. Muss ich nicht. Aber mich damit beschäftigen. Nachdenken. Prüfen, was ich tun kann. Weil ich und Sie, wir alle, in Kriege verstrickt sind. Über die Gewinne aus dem Waffenexport sind wir mittelbar an den Kriegsfolgen beteiligt. Das ist doch irre!

    Natürlich weiß ich, dass die Vorstellung einer Welt ohne Waffen naiv erscheint. Aber das Problem ist: Waffen schlagen zurück. Jesus ist da ganz deutlich. Bei seiner Gefangennahme, wenige Stunden vor seinem Tod, haut einer seiner Freunde mit dem Schwert einem Soldaten das Ohr ab. Jesus weist das entschieden zurück: “Steck das Schwert weg! Wer das Schwert benutzt, wird durch das Schwert umkommen.” Freiheit und Frieden werden nicht mit Waffengewalt erreicht. Auch die Demokratie und unsere “westlichen Werte”, von denen wir so gerne reden, lassen sich nicht “herbei bomben”.

    Jesus sagt auch:  “Selig, die keine Gewalt anwenden, denn sie werden das Land erben.” Keine Gewalt: Das ist nicht feige, das ist stark. Mahatma Gandhi  hat diesen Satz aus der Bergpredigt bei sich getragen. Und sich kompromisslos für den gewaltfreien Widerstand entschieden.

    Und bei uns? Wo Geld verdient wird, an dem Blut klebt, braucht es Bürgerinnen und Bürger, die sich kräftig dagegen stemmen. Damit die deutsche Friedenspolitik wieder an Glaubwürdigkeit gewinnt! !”Brot statt Bomben für die Welt”!. Wird eine neue Bundesregierung zu solchen Schritten bereit sein? 

    Es gibt ja schon Verbündete. “Stoppt den Rüstungsexport – sofort“, fordern kirchliche Gruppen, Menschenrechts- und Hilfsorganisationen. Es braucht einen massiven gesellschaftlichen Druck, um die Rüstungsspirale zu stoppen. “Selig die Frieden stiften…”: entscheiden Sie und ich uns doch immer wieder dazu! Kämpfer für das Gute, im Kleinen wie im Großen wie die Helden bei Star Wars. Nur nicht mit Laser-Schwertern, sondern mit den “Waffen des Lichts”: Dazu gehören Wahrhaftigkeit, weltweite Gerechtigkeit und mehr Menschlichkeit. Ich wünsche Ihnen einen friedvollen Sonntag. 

  12. Minelægning! Hvor vil de finde minelæggere og miner henne? De røg da vi nedlagde 3. Eskadre, nu vil de oprette en ny 3. Eskadre, med hvad? P.S.Vil sætte mig på på kajen udenfor den arbejdsplads jeg kom på i knap 40 år og se hvad der sker, popcorn og Cola må medbringes. M.v.h. Jack Plum.

Skriv et svar til Jon Funder de Linde Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seksårigt forlig tilfører 12,8 milliarder til Forsvaret

Foto: Christian Sundsdal

Fagforening: Forlig sikrer færre høvdinge og flere indianere