Første udlændinge får dansk medalje

hjv-fortjenestemedelje
Major John Vintar modtager Hjemmeværnets Fortjensttegn. John Vintar er canadisk officer men arbejder til daglig i National Guard Bureau i Pentagon

To amerikanere og en canadier har som de første udlændinge fået Hjemmeværnets Fortjensttegn. Fortjensttegnet er givet for et stort arbejde med at skabe et samarbejde mellem Hjemmeværnet og amerikanske National Guard.

Normalt er det kun medlemmer af Hjemmeværnet og værnets samarbejdspartnere, der får tildelt Hjemmeværnets Fortjensttegn. Men i år er hæderen også tilfaldet tre udlændinge i forlængelse af øvelse Golden Coyote, hvor både Hjemmeværnet og Ingeniørregimentet har deltaget.

Medaljerne blev overrakt af chefen for Hjemmeværnet, generalmajor, Finn Winkler ved en ceremoni på den Danske Ambassade i Washington. De tre modtagere har alle været med til udbygge samarbejdet mellem Hjemmeværnet og National Guard samt sætte formelle rammer for et endnu større samarbejde i fremtiden.

”Det er enestående ære at være den første canadier, der modtager denne medalje,” sagde den ene af modtagerne, major John Vintar. En af de andre modtagere, oberst Edward Gaylord tilføjer: ”Ikke bare for mig – men det betyder en masse for fremtiden for vores reserveenheder, at vi gør det muligt at træne samarbejdet. Det er det, det virkelig handler om.”

Har opbygget samarbejde mellem Danmark og USA
De tre modtagere har været med i arbejdet med at opbygge en samarbejdsaftale mellem Danmark og USA om træning og samarbejde af reserveenheder. Indtil videre har samarbejdet betydet, at Hjemmeværnet to gange har deltaget i øvelsen Golden Coyote i South Dakota. Samtidig skal enkeltpersoner fra Hjemmeværnet udsendes til Afghanistan med et Agro-Business Development Team (landbrugsudviklingshold) fra Nebraska National Guard.

LÆS OGSÅ : Hjemmeværnet på stor øvelse i USA

Mere international tjeneste i Hjemmeværnet
Samarbejdet betyder dermed også at Hjemmeværnets internationale profil fastholdes nu hvor bevogtningsopgaverne i Afghanistan og Kosovo igen er overtaget er Hæren.
Blandt andet er 40 hjemmeværnssoldater netop hjemkommet fra årets udgave af øvelse Golden Coyote.

[box_info]Hjemmeværnets Fortjensttegn:

Indstiftet 11. februar 1959

Tildeles personer, som har ydet en særlig fortjenstfuld og uselvisk indsats til gavn for det frivillige hjemmeværnsarbejde samt ved ulastelig vandel i sit private liv har gjort sig værdig til at bære et offentligt vidnesbyrd om denne indsats.

[/box_info]

[box_info]National Guard:

Svarer på nogle punkter til Hjemmeværnet. Den knap halve million medlemmer har for de flestes vedkommende et civilt job – dertil kommer en struktur med fastansatte. Hver amerikansk stat betaler selv for statens enheder. Som medlem af National Guard gør man tjeneste en weekend om måneden plus to sammenhængende uger om året

[/box_info]

[divider]Tilmeld vores nyhedsbrev[/divider] [wysija_form id="4"] [divider]---[/divider]

 

Skrevet af Simon Møller

Uddannet journalist

Comments

Skriv et svar
  1. Bliver den medalje ikke devalueret i værdi, hvis det skal være en tivoli medalje der bare uddeles fordi vi lige stod og manglede et kors og bånd

    Tildeling kan ske efter en særlig fortjenstfuld indsats til gavn for hjemmeværnet samt pletfri vandel i tjenesten og i privatlivet

  2. Når man tænker på at den medalje skulle være noget af det fineste at få i hjv, syntes jeg godt nok at der er mange der får kastet den i nakken hele tiden…

  3. Det er IKKE rigtigt. For ca. 10 år siden modtog nuværende OL Ainars Azasis fra det Lettiske Hjemmeværn (Zemmessarze) fortjenstegnet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loader…

0

Din reaktion / kommentar ? Du kan enten vælge at benytte via Facebook, eller nederst (standard kommentar)

0 kommentarer