flagdagen 2010
Billede fra Flagdagen 2010 - Foto: krigeren.dk -

For første gang tager statsministeren uden for København for at fejre flagdag for de internationale soldater.

Det var overkonstabel Kim Eg Thygesen, der i 2009 tog initiativ til at holde en særlig flagdag for udsendte danske soldater. Han er selv veteran fra Kosovo og Afghanistan.

Siden den første flagdag er markeringen bare vokset og vokset. I år vil dagen blive markeret i mere end 80 af Danmarks 98 kommuner (se liste nederst). Det sker 5. september.

Samtidig vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for første gang deltage i markeringen uden for København.

Statsministeren deltager på Rådhuspladsen i Slagelse klokken 12.15, hvor der vil være parade med Gardehusarregimentets Hesteskadron.

Her vil Lars Løkke Rasmussen holde tale for soldater, veteraner, pårørende og kommunens borgere.

Herefter tager statsministeren til København, hvor der normalt er parade på Christiansborg Slotsplads med deltagelse af dem, der har været udsendt siden sidste års flagdag.

LÆS OGSÅ :  Veteranforslag effektløst uden ny praksis

På grund af den igangværende ombygning på Christiansborg er paraden dog i år flyttet til den nærliggende Thorvaldsens Plads klokken 16.00.

Lars Løkke Rasmussen udtaler forud for flagdagen:

– De udsendte til internationale opgaver forlader deres familier for vores sikkerhed. De går glip af at opleve hele kapitler i deres børns liv for at kæmpe ude i verden for Danmark og for fred og frihed. Som nation skylder vi vores helte i uniform en stor tak.

– Flagdagen er en højtidelig måde at hylde vore veteraner på og mindes og ære de, der vendte sårede tilbage eller mistede livet for Danmarks skyld, siger Lars Løkke Rasmussen.

Dagen omfatter alle, der er eller har været sendt ud fra Udenrigsministeriet, Forsvaret, Redningsberedskabet, Politi og Sundhedsvæsenet.

I 2017 er det niende gang, flagdagen afholdes.

LÆS OGSÅ :  Skadede soldater genfinder gejsten på sportstur

Program for det officielle arrangement (i København)

I København gennemføres Flagdagen efter følgende program for det officielle arrangement:

Kranselægning ved Monumentet over Danmarks internationale indsats i Kastellet. Deltagere er en paradestyrke fra Forsvaret, Hjemmeværnet, Politiet, Beredskabsstyrelse og veteraner. Derudover deltager Kongehuset, folkevalgte, repræsentanter for Forsvarets, Politiets og Beredskabsstyrelsens ledelse samt pårørende og efterladte. Danske Veteraner deltager med faner.

Gudstjeneste i Holmens Kirke for de efterladte til dræbte i international tjeneste med deltagelse af Kongehuset, regering, Folketing, ledelse fra Forsvar, Politi og Beredskabsstyrelsen samt øvrige særligt inviterede gæster. Derudover deltager soldater fra årets udsendte enheder. 

Parade på Thorvaldsens Plads for årets udsendte, de efterladte til dræbte soldater, Kongehuset, regering, folketing, ledelse fra Forsvar, Politi og Beredskabsstyrelsen, samt øvrige særligt inviterede gæster. 

Reception ved Christiansborg for samtlige årets udsendte, efterladte til omkomne, pårørende samt andre deltagere i aktiviteten på Christiansborg. Folketingets Præsidium er vært.

 

LÆS OGSÅ :  Skadede soldater genfinder gejsten på sportstur

Se herunder om din kommune markerer flagdagen

Aarhus
Albertslund
Allerød
Assens
Ballerup
Billund
Bornholms
Brøndby
Brønderslev
Dragør
Egedal
Esbjerg
Favrskov
Faxe
Fredensborg
Fredericia
Frederiksberg
Frederikssund
Furesø
Faaborg-Midtfyn
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Greve
Gribskov
Guldborgsund
Haderslev
Halsnæs
Helsingør
Herlev
Herning
Hillerød
Holbæk
Holstebro
Horsens
Hvidovre
Høje-Taastrup
Ikast-Brande
Ishøj
Jammerbugt
Kalundborg
Kerteminde
Kolding
Københavns
Lolland
Lyngby-Taarbæk
Mariagerfjord
Middelfart
Morsø
Norddjurs
Nordfyns
Nyborg
Næstved
Odder
Odense
Randers
Rebild
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Rødovre
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Slagelse
Solrød
Sorø
Struer
Svendborg
Sønderborg
Thisted
Tønder
Tårnby
Vallensbæk
Varde
Vejle
Vesthimmerlands
Viborg
Vordingborg
Ærø
Aabenraa
 

/ritzau/

 


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

15 KOMMENTARER

  1. her burde man bruge clickbait som overskrift, og dernæst liste dem. Disse 17 kommuner markere ikke flagdagen. Jeg er normalt ikke fan af at udstille folk, eller lignende, men det burde faktisk være en national dag. De kan holde 1 maj i deres parker, men flagdagen??? shame on them.

  2. Til info – ikke helt opdateret liste der er.
    Så markere Frederikshavn kommune også flagdagen.
    Borgmester deltager i flagparaden på Flådestation Frederikshavn.

    Mvh

    Carsten Sørensen
    Byrådsmedlem, Frederikshavn byråd
    Hjemmeværnsmedlem

Skriv et svar til Carsten Sørensen Drop svar