Finland trækker soldater fra Nato-øvelse på grund af corona

Efter en norsk soldat onsdag blev smittet med coronavirus, har 1300 personer været i karantæne.

Cold Response - Arkivfoto : Forsvaret.no

Nato-øvelsen Cold Response får ikke deltagelse af omkring 400 finske soldater, som det ellers var planen. Soldaterne bliver hjemme på grund af situationen med spredning af coronavirus.

Det oplyser det finske forsvar ifølge det norske nyhedsbureau NTB. Afbuddet kommer dagen før, at de finske soldater skulle slutte sig til øvelsen.

LÆS OGSÅ :  Forsvaret inddrager udsendte soldaters leave

Der er forskellige meldinger om, hvor mange soldater det drejer sig om. Ifølge det finske forsvar skulle 400 finner have deltaget i Nato-øvelsen. Det norske forsvar oplyser, at 450 finske soldater skulle have deltaget.

En soldat i Norge blev ifølge NTB onsdag testet positiv for smitte med coronavirus. Siden har 1300 personer været i karantæne af den årsag.

LÆS OGSÅ :  Landets kaserner sender næsten alle soldater hjem

Cold Response omfatter i alt 15.000 soldater fra USA, Storbritannien, Holland, Belgien, Tyskland, Frankrig, Sverige, Norge og Danmark.

Den norske forsvarsminister, Frank Bakke-Jensen, har ifølge NTB fredag oplyst, at øvelsen gennemføres, da det alligevel er bedre, at soldaterne befinder sig i skov og mark, end at øvelsen aflyses.

LÆS OGSÅ :  Regeringen: Eks-forsvarsfolk med pleje-erfaring bør melde sig

Øvelsen har formelt været i gang siden 2. marts, men den del hvor soldaterne skal i felten, begynder torsdag.

 

/ritzau/

Skrevet af KrigerenDK

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loader…

0

Din reaktion / kommentar ? Du kan enten vælge at benytte via Facebook, eller nederst (standard kommentar)

0 kommentarer