Fagforening: Forlig sikrer færre høvdinge og flere indianere

Nyt forsvarsforlig betyder færre ledere og flere soldater, og det er godt, lyder det fra fagforeningsformand.

Det nye forsvarsforlig betyder flere soldater og færre ledere, og det glæder Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening.

– Jeg synes, det er positivt, at vi har fået et forlig, der betyder, at vi på sigt bliver flere og får flere penge.

– Det er også godt, at balancen forrykkes, så vi får færre høvdinge og flere indianere så at sige. Det er godt for opgaveløsningen og vil aflaste presset i hverdagen, siger Flemming Vinther.

Annonce
Annonce

Forsvaret styrkes med op mod 700 nye stillinger. Det fordeler sig på op mod 400 nye arbejdspladser i Region Syddanmark, 200 i Region Midtjylland og 100 på Bornholm.

Derudover øges antallet af værnepligtige med 500.

Samlet set sker der ifølge Flemming Vinther en ændring af balancen, så der kommer flere soldater, mens der skæres i de ledende stillinger.

LÆS OGSÅ :  Claus Hjort kritiserer Natos mål for forsvarsudgifter

Spørgsmål: Har der været et overflødigt ledelseslag i Forsvaret?

– Der har måske nok været en tendens til, at der gennem årene, hvor man har skåret og flyttet rundt på opgaverne, har været en oplevelse af, at der er blevet skåret mere i bunden end i toppen.

– Det er en lang og følelsesladet diskussion. Men Forsvaret har selv påpeget, at balancen ikke er, hvor den skal være, og det kan jeg godt genkende fra mine medlemmers hverdag, siger Flemming Vinther.

Forsvarsforliget betyder, at der samlet set tilføres 12,8 milliarder kroner til Forsvaret frem mod 2023.

Jesper K. Hansen, formand for Centralforeningen for Stampersonel, deler kollegaens tilfredshed med styrkelsen af Forsvaret.

Der er dog et problem, som forliget ikke tager højde for, mener han.

LÆS OGSÅ :  FAKTA: Se Nato-ledernes aftale om øget forsvarsbudget

– Der er problemer med at fastholde og rekruttere medarbejdere. Specielt i Søværnet.

– Der ikke er tilstrækkelig mange på de skibe, man sender ud, og så sender man folk ud igen og igen.

– Det gør, at de unge melder fra, fordi de ikke synes, det er den hverdag, de ønsker, siger Jesper K. Hansen.

– Så der er stadig udfordringer, der ikke bliver adresseret i det forlig, der nu er indgået, siger forbundsformanden.

/ritzau/

En kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *