Klokken 14.30 havarerede et af Fighter Wing Skrydstrups F-16 kampfly i Nordsøen. Piloten måtte skyde sig ud med katapultsæde og blev efterfølgende samlet op af en af Flyvevåbnets redningshelikoptere. Piloten har det godt, og hans pårørende er informerede.

Det var landingsstellet, der fejlede på flyet. Piloten fløj rundt i mere end en time, efter fejlen var opdaget. Her forsøgte han sammen med eksperter på jorden at løse problemet, men til sidst måtte de altså opgive.

»Problemet gjorde det alt for farligt at lande. Derfor gik han igennem sin tjeckliste og til sidst var det nødvendigt at foretage en kontrolleret udskydning«, fortæller Anders Rex,chef for Fighter Wing Skrydstrup til TV 2

Piloter kan risikere at blive 3 cm lavere, efter at blive udsat for den eksplosive belastning når han skydes ud med katapultsæde. Rygsøjlen presses sammen, da piloten kan nå helt op på 20 G. Katapultsæder er i dag så sikre, at ca. 90 procent af piloterne overlever en udskydning.

»Det vigtigste for mig er, at piloten er ved godt helbred. Vores piloter er trænede til det her, men det er en voldsom oplevelse, og han vil få al den opbakning, han har brug for, siger Anders Rex

I øjeblikket arbejdes der på at indsamle alle tilgængelige oplysninger om hændelsen. Nu går Forsvarets Havarikommission sammen og begynder at gennemgå tilgængeligt materiale.

Marinehjemmeværnet våger ved positionen for styrtet.

Annonce

Marinehjemmeværnets Flotille 131 Esbjerg, blev tirsdag eftermiddag indsat til at assistere Forsvaret. Flotillens fartøj MHV 904 LYØ var allerede til søs, da de var på patrulje med fire toldere fra SKAT, da de blev alarmeret omkring klokken 14.00, skriver Hjemmeværnet på deres hjemmeside.

Seneste melding klokken 17.15 er, at LYØ nu ligger ude på positionen for styrtet.

MHV 904 LYØ - Foto Hjemmeværnet
MHV 904 LYØ – Foto Hjemmeværnet

”Der lå flere mindre vragdele på vandoverfladen, da vi kom herud, og vi har samlet en del op. Det har alle været genstande på ikke over en meters længde”, forklarer fartøjsføreren på LYØ premierløjtnant Ole Thomassen og fortsætter: ”Vi ligger lige nu og leder i et søgemønster. Nu forsvinder lyset snart, men jeg tror også, at vi har fået det meste med”.

LYØs besætning på i alt otte frivillige, de fire toldere fra SKAT og deres hund må belave sig på en noget længere sejlads end først planlagt. 

”Vi er blevet bedt om at ligge herude til i morgen aften, hvor vi bliver afløst” fortæller Ole Thomassen, der ellers havde planlagt at være tilbage i havn klokken 17.00 tirsdag aften.

Kilde : Forsvaret.dk og Hjv.dk


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

11 KOMMENTARER

  1. Mener at huske, at en F16 på et tidspunkt måtte nødlande og faktisk let og elegant landede på den store droptank under flyet… Er der nogen der kan erindre hvor det var henne..???

EFTERLAD ET SVAR