Partiet Venstre kommer nu med et – mener de selv – nyt udspil til, at tidligere udsendte soldater skal sikres et job eller uddannelse, når de vender hjem fra krigen. Det er Morgenavisen Jyllands-Posten som har talt med partiet omkring deres nye veteran-udspil.

I udspillet står der at forsvaret skal have som pligt, at sikre at alle hjemvendte soldater bliver sluset tilbage ind i det civile samfund, hvis ikke de fortsætter i Forsvaret. I det civile samfund skal forsvaret sikre sig at soldaterne får et job eller en uddannelse.

Den nye danske veteranpolitik, som partierne bag forsvarsforliget om kort tid går i gang med at forhandle, kommer forhåbentligt til at indeholde langt bredere overvejelser om den såkaldt tredje fase. Tredje fase er selve udslusningen fra det militære system, og tilbage til det civile. Det er en fase i soldaternes proces som er blevet overset i årtier. Indtil for ganske nyligt havde forsvaret end ikke en officiel politik på området. Det ændrede sig igennem flere forskellige forsøg, bl.a. forsøget med tre måneders ophold i “lempelig” tjeneste på en kaserne, efter hjemkomst fra et missionsområde.

“I dag er der meget fokus på uddannelse af soldaten og på selve missionen. Forsvarets forløb med soldaten må ikke slutte, før man har sørget for, at soldaten kommer godt videre, og at man ikke bare sender folk hjem på kontanthjælp”, siger formanden for udenrigspolitisk nævn, Eva Kjer Hansen.

Venstre vil have den nye veteranpolitik nedfældet i en særlig veteranlov, der gør det helt klart, hvad de hjemvendte soldater har ret til, og hvem der har ansvaret.

Hovedtankerne i udspillet fra Venstre får bred støtte fra partierne bag forsvarsforliget. Enhedslisten er eneste parti der ikke støtter forsvarsforliget.

Kommentarer

kommentarer

Related posts:

  1. Forsvaret skal forklare sig efter oplysninger om dræbt barn
  2. Civil efter filmen Armadillo: Jeg skal til hjemkomstparade fremover
  3. Flere inspektioner inden udsendelse
  4. Danske udsendte soldater skal undersøges
  5. Afghansk bataljon skal afløse danske soldater