Farshad Kholghi
Farshad Kholghi

Skuespilleren og debattøren Farshad Kholghi, har netop skrevet en klumme til avisen MetroXpress. En klumme der samtidig er et brev og et kæmpe skulderklap til de danske soldater der yder en indsats i Afghanistan.

Klummen lyder som ord der bla. er blevet skrevet ned, efter at Kim Larsen sammenligner de danske troppers tilstedeværelse i Afghanistan med den nazistiske besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig.

»Det er fuldkommen horribelt, at vi har besættelsesstyrker i Afghanistan. Det er jo, som da tyskerne besatte dette land. Det giver mig kuldegysninger af rædsel og skam over mit eget land,« siger Kim Larsen til Jyllands-Posten i forbindelse med lanceringen af sit nye album.

Farshad Kholghi skriver blandt andet i sin klumme :
»Kære danske helt. Du skal vide en ting. Det, du gør, er rigtigt. Det er muligt, at dit arbejde i perioder virker håbløst; men blot ved, at du bygger en lille skole eller redder en kvinde fra en voldelig talebaner, har du allerede gjort meget mere end, hvad Kim Larsen og andre lommefilosoffer i et helt liv vil opnå af konkrete gode gerninger for verdens nødstedte. Du sætter dit liv på spil og handler, mens de bare nyder et liv i tryghed og går rundt og klovner.

Du skal vide en ting: Du er en helt. Alle I danske soldater i Afghanistan er ægte helte. Må guderne beskytte jer. Jeg ville ønske, at I for 25 år siden befandt jer i Iran, så jeg ikke havde behøvet at flygte fra mit hjem.
Du er den bedste danske ulandsbistand, Danmark nogensinde har kunnet bidrage med til omverdenen.«

Annonce

Læs hele klummen her


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

2 KOMMENTARER

  1. Mange tak Farshad Kholghi bare synd at klummen ikke er til at finde mere så den kom mere rundt i Danmark.. Men rart at vide at der er nogle der ude der har den mening om os selv om de er få…

EFTERLAD ET SVAR