Veteranhjem København – En oase i storbyen

Der er god plads til at hygge sig i hjemmets stue.
Der er god plads til at hygge sig i hjemmets stue.

Godt gemt bag en høj hæk, et højhus og en kirkegård ligger Veteranhjem København som en oase i storbyen.

Her er der adgang for alle tidligere udsendte – både fra forsvaret og det øvrige beredskab.

– Der er altid kaffe på kanden, siger hjemmets leder, John Olsen, som har en fortid i Fremmedlegionen.

Han udstråler ro, og hans godt to meter høje skikkelse er med til at skabe tryghed på stedet.

– 98 procent af vores besøgende er veteraner fra Forsvaret, og af dem er de fleste mænd. Men alle tidligere udsendte er velkomne til at besøge os, understreger John Olsen og tilføjer:
– Det er en udbredt opfattelse, at veteranhjemmet kun er for syge veteraner, men det passer ikke. Alle er velkomne.

I 2011 var der i gennemsnit 3,2 overnatninger i døgnet, men da havde hjemmet kun to-tre gæsteværelser. Tillige blev der samme år registreret 3.600 besøgende. Allerede nu ser det ud til, at overnatningerne vil stige med 50 procent i 2012, og nu har hjemmet fem værelser at gøre godt med. Prisen for en overnatning er enten en times arbejde på hjemmet eller en halv times motion. Til det formål har John Olsen kontakt med motionscentre i nærheden.

Hjemmet drives af cirka 60 frivillige, hvor “nogle laver mere end andre”.

John Olsen er leder på Veteranhjemmet i København.

Der arbejdes stærkt på at arrangere mange forskellige arter for aktiviteter, og John Olsen nævner i flæng:
– Fisketure, overlevelsesture, besøg på skydebanen, forskellige idrætsprojekter.

– Som princip arbejder vi ud fra tanken om, at veteraner hjælper veteraner. Det skaber større tryghed og tillid.

I forbindelse med den demonstration, som en større gruppe veteraner planlægger den 23. oktober i København for at protestere mod Arbejdsskadestyrelsens vilkårlige håndtering af psykiske skader under udsendelser, har Veteranhjemmet valgt at yde støtte i form af husrum før og efter demonstrationen.

Veteranhjemmet i København får en halv million kroner om året fra Forsvarsministeriets budget. Det skal dække husleje og den øvrige drift af huset.

[box_info]Adressen : Veteranhjem København, Roskildevej 54, 2000 Frederiksberg,
Døgnbemandet telefon : (+45) 66 11 00 66[/box_info]

[divider]Tilmeld vores nyhedsbrev[/divider] [wysija_form id="4"] [divider]---[/divider]

Tekst og fotos: Hanna Munkebo

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loader…

0

Din reaktion / kommentar ? Du kan enten vælge at benytte via Facebook, eller nederst (standard kommentar)

0 kommentarer