Lars R. Møller kalder omdiskuteret P1-dokumentar om Operation Bøllebank for “et journalistisk selvmål”.

DR indrømmer nu en række alvorlige fejl i den omdiskuterede P1-dokumentar ‘Løgnen om Operation Bøllebank’.

Det skriver bt.dk.

Programmet handler om det berømte danske slag i Bosnien 29. april 1994, hvor danske kampvogne nedkæmpede serbiske tropper og deres artilleri. Slaget gav genlyd i verdenspressen og gik over i dansk militærhistorie med navnet ‘Operation Bøllebank’.

Men i P1’s dokumentar fortæller en række danske soldater fra kampvognsdelingen, at slaget ikke blevet ledet forsvarligt. At oberst Lars R. Møller udsatte soldaterne for unødvendig fare. At den officielle fortælling om slaget slet ikke stemmer overens med virkeligheden.

Oberst Møller klagede til DR over dokumentaren, og nu erkender chef for P1 Dokumentar Judith Skriver en række fejl:

– Det var en klar fejl at bruge ordet ‘løgn’ i titlen.oberstløjtnant

– Det var forkert og krænkende at påstå, at Lars Reinhardt Møller havde et alkoholproblem – og det var en fejl, at Møller ikke blev forelagt påstanden.

– Der var ikke en fair balance af valg af kilder i programmet. Ud over Lars Reinhardt Møller skulle en anden kilde også komme til orde og bekræfte den officielle udlægning, så lytterne kunne vide, at der var andre end Møller, der havde samme opfattelse.

Den forhenværende oberst Lars Reinhardt Møller mener, at der er foregået en regulær tilsvining af hans person.

»Det er et journalistisk selvmål. Nu har de erkendt, at de er nogle fæpander. De burde have givet mig en undskyldning, så lå der ikke mere i det,« siger han til bt.dk

Balladen om dokumentaren har fyldt meget i medierne, og Lars Reinhardt Møller mener, at DR bør gøre mere ud af at informere om fejlene.

»De brugte så meget tid og plads på at hype det her, og når det nu viser sig – som jeg godt vidste – at være ubegrundet, så kunne man godt gøre mere ud af at sige ‘okay, vi kvajede os’,« siger Møller.

Men uanset hvad er der jo stadig en række soldater fra kampvognsdelingen, der mener, at de blev sat i en sårbar position?

»Jo, men det er noget vrøvl. De stakkels soldater brokker sig over, man ikke laver det, der hedder ild og bevægelse. Men det kan man ikke lave mod artilleri og morterer, og det var jo det, vi blev beskudt af,« mener Lars R. Møller.

Dokumentaren ‘Løgnen om Operation Bøllebank’ der blev sendt den 5. januar på P1, er ikke længere tilgængelig online i DRs arkiver.

Men i forbindelse med radiodokumentaren, lavede Radio24Syv i december 2016 et program, hvor de medvirkende er Kasper Søgaard journalist, Jakob Hansen, der var med i 2. deling under operationen, oberst Lars Møller og Carsten Rasmussen,

Fuldt interview med Lars R. Møller


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

45 KOMMENTARER

  1. Og det er så DRR (de rødes radio) der er helt oppe i det røde (ha ha) felt når de taler om “fake news” og Trumps udtalelser.
    Iøvrigt ikke overraskende, men det bliver spændende at se, om denne erkendelse kommer på som “Breaking news” i TV-avisen

  2. Synd for alle involverede i denne Bøllebank operation, der fik vist at man fucker ikke med danske vikinger……heller ikke selvom UN er involveret. Specielt synd for Carsten og Lars der blev udset som skydeskiver for dette underlige program – men skudene sad som forventet langt fra skiven

  3. Med den info jeg har vedr denne opration, så er det et klasse eksemble på hvordan en kampvogns besætninger opererer og at vi er så heldig at have sådanne selvtænkene drenge i vores forsvar.

  4. Nej hvor er jeg træt af det der røde lejesvende m.m. Jeg og en del andre røde som i kalder os, har stået på Møllers side, siden d. 29 april 1994 og der bliver vi.
    Hvor var i d. 29 april 1994

  5. DR burde idømmes en dumme bøde på 5 mill. Disse penge kunne meget passende gå til veteranstøtten, alternativt kunne Oberst Lars R. Møller, slæbe DR i retten og kræve en tilsvarende erstatning, for den tilsvining af ham og de svende der deltog i kamphandlingerne. Det er for nemt bare at erkende fejl og så skal alt være glemt. Disse røde lejesvende er en flok æreløse gammelsocialister, med alt for høje lønninger.

  6. Jeg ville personligt gerne give de som har bragt vore soldaterkammerater i Miskredit , et kæmpe spark i røven,og sender samtidig et trøstende ord til de involverede = så kom sandheden endelig frem,nu mangler så kun sparket i røven !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! )<;

  7. Det er meget lidt ok, at helte og veteraner som Lars Møller bare perifært er blevet svinet til. Vi skylder dem verdens største krammer for godt soldaterarbejde, så jeg bliver møgsur og ked af det på deres vegne at de skulle lægge ryg til det her. Jeg ved ikke, hvad vi som samfund skal gøre mod den her slags hærgen på dem, der giver sig selv i krig, men vi burde alle som én støtte 100% op om dem

  8. Jeg har ikke stor tiltro til hverken hr. Møller eller hr. Rasmussen. Har fået hele forløbet gennemgået af en der var med, og dette stiller ikke de to herrer i det bedste lys.

  9. De dr mennesker fra DR der fylder offentligheden med løjn skal da fyres det er skattekroner de bruger til at fylde os med løjn det er måske fordi de er lidt røde det er utroligt vi finder os i det

  10. Der er ingen helte, ingen kujoner, ingen vinder eller taber i den historie, men en flok soldater der udførte deres job efter bedste overbevisning i den givende situation……” Sket er sket, end of story !

  11. Skide være med at det hele er løgn og pure opspind, bare det er spændende og kan tiltrække seere. Typisk danske medier at hænge mennesker ud. DR burde i offentlig gabestok i den bedste sendetid. Her tilsviner man en af Danmarks fineste officerer. En mand der om nogen har været med de danske veteraner i tykt og tyndt. Jeg foreslår at Danmark udstyrer disse løgnagtige kujoner med et automatvåben og en uniform og sender dem en tur til Helman eller Mosul. Måske de så forstår at der er en virkelig verden udenfor deres små fimsede kontorer.

  12. Problemet er i sig selv gentaget i krigeren.dk’s artikel her, den er ensidig i sin dækning og Møllers udtalelser bliver tilpasset situationen (om det så er journalisten eller Møller skal jeg lade være usagt) meget belejligt er kun medtaget krumbaneilden og de direkte skydende våben udelades i argumentationen imod ild og bevægelse. Møller nævner ellers disse i sin egen bog der flittigt citeres. Jeg ved ikke hvad det er der gør at folk er så satans meget imod at der er nogen der rejser kritik af bøllebank, men jeg glæder mig til at se resultatet af mere end et halvt års research når Jens Buch går i luften med bøllebank.dk

  13. Der venter nok en lederstilling til produceren og alle de andre implicerede for denne dødsyge udsendelse. Jeg spildte over en time på at høre det og ventede, og ventede, og ventede på at den rygende pistol, men den kom aldrig.
    Det var jo så også lige meget når DR allerede havde udpeget og tilsvinet dem de nu skulle i deres medie.

    Men det går nok lige som med guldbrandsen der jo også stod bag en tåbelig anklagende og usaglig dokumentar, som så blev journalistisk chef på DR 2.

  14. hvor mange af jer har rent faktisk læst hvilke kritikpunkter DR beklager i denne sag?

    Og hvor er det da fløjtende ligegyldigt for hvad den her sag handler om… I har vist ikke fulgt med IMO. renser et par fodfejl Møller og ledelsen?? nej vel

    -Man skulle ikke have kaldt det “løgnen” om bøllebank… selv om at det er det soldaterne siger det er

    -Man skulle ikke have sagt at Møller havde et alkohol problem… selv om at der var et generelt alkoholproblem på det her hold

    -Man skulle have interviewet flere fortalere for Møllers version… ja det skulle man nok, det må da være fair.. men denne fejl er specifik for P1 dokumentaren “Usandheden om Bøllebank” Og er jo irrelevant for sagens videre forløb (andre artikler o.lign.)

    DR’s dementi afviser jo ingen af anklage punkterne!!

    Det er da sjovt at langt hovedparten af de soldater der rent faktisk deltog i operationen er enige i anklagerne mod ESK ledelsen og Møller… Jeg er en af de soldater, Jeg var på en af de KVG der faldt i bagholdet.. operationen var amatøragtigt planlagt, den var elendigt/slet ikke ledet, hvad i himlens navn havde Møller tænkt sig at han kunne bidrage med i en gammel PBV (PMV) i et område som alle vidste var dødsens farligt… i mørke??

    grunden til at den 29 april ikke blev den sorteste dag for forsvaret siden 9 april og 1864 er en blanding af:

    -rent held

    -dårlig planlægning af serberne (det er fandme dumt at kæmpe mod nogen “I MØRKE” der har termiske sigtemidler når man selv kun har IR, lysforstærkning eller slet ingen ting… Havde de udført bagholdet i dagslys var min deling og jeg sandsynligvis blevet udslettet)

    -At OS Kirk og hans DEL, turde gøre det rigtige og åbne ild på eget initiativ

    Den CH der fejlede totalt på det her hold og under denne opration er fucking general i dag, jeg tror der er mange der troede at han var blevet glemt på et kontor i HOK el.lign.

    • Robbert, jeg tror ikke helt du forstår pointen. Det her handler ikke om hvad der faktisk er sandt eller falsk, men at der er nogen journalister det er forudindtaget og har en holdning til sagen. Og for at støtte deres holdning kommer de en udokumenteret påstande. Jeg var ikke med, men har efterfølgende arbejdet sammen med nogen der var med, deriblandt SKIN, og jeg har ikke hørt dem fortælle noget der støtter dit udsagn!

    • påstandene er jo ikke mere udokumenterede end Møllers historier…

      Det er jo ikke Journalisten der har opfundet denne sag.. den kommer fra soldaterne til at starte med

EFTERLAD ET SVAR