Året der gik i Forsvaret 2015

I det efterfølgende vil jeg gøre præcis det vores forsvarsminister ikke vil have vi gør, nemlig giver en uforbeholden mening om det forsvar der snart ikke findes mere af. Det er samtidig et oplæg til en politisk diskussion om vores forsvarsevne, en diskussion der desværre fylder alt for lidt.

Forsvaret er igennem de seneste år nederst på listen over diskussionsemner da det kan virke tåbeligt at bruge penge på når kræftbehandlingen sejler, dagpengene må nedsættes og pensionsalderen forhøjes. Men prøv at anskue politi, beredskab og forsvar som livs-, ulykkes- og indboforsikringen. Glemmer man at betale regningen kan resultatet blive særdeles dyrt når uheldet er ude.
For at slippe for at skulle lave en række politisk upopulære prioriteringer har skiftende regeringer siden 1989, brugt forsvaret som kapital reserve når et politisk projekt skulle gennemføres, med det resultat at vi i dag bruger stadigt færre midler på personel og materiel.

De 20.000 mennesker der arbejder i forsvaret er for den største dels vedkommende ikke soldater der kan deployeres eller passe på Danmark og resten af Rigsfællesskabet. Når det tal dukker op igen og igen må det være for at dække over hvor få enheder vi i virkeligheden har, og det skal jeg gerne skrive igen.

“Skulle vi, i eller uden for forsvaret, ikke samlet, turde diskutere problemstillingen offentligt i stedet for at pille os selv i navlen og vægte egen karriere højere end vores egen integritet.“

Men først til det vi ikke har.
Den tidligere forsvarsminister Carl Holst fik udstillet en komplet uvidenhed om forsvaret da han proklamerede at vi råder over artilleri. De 3-4 kørende pjecer vi har (SKH), også kendt som ”Sjældent Kørende Haubitsere” er sat sammen af en kombination af ståltråd, tyggegummi og en ikke uvæsentlig mængde dele fra andre pansrede køretøjer. Til gengæld må udbuddet på nye pjecer gå om og risikoen for at pilen peger på samme fabrikant som tidligere er overhængende, hvilket muligvis ender med samme resultat, hvor udbuddet falder til jorden.

Evnen til at se hvad der foregår under overfladen inden for det danske søterritorium er ikke eksisterende, da vi både har skrottet ubådsvåbnet og i en spare iver har udeladt at indkøbe sonargrej til vores helikoptere. Hvis vi skulle finde en Russisk atomubåd i danske farvande er det fordi vi har lånt materiel af USA eller hvis den tilfældigvis skulle gå på grund tæt på Holmens kanal.

LÆS OGSÅ :  Dansk forsvars Waterloo
Annonce

På en god dag kan vi holde 25-28 kampvogne kørende. Resten er brugt til reservedele eller mangler akut mandskab.

Danmark har i skrivende intet jordbaseret luftforsvar. Læg det sammen med at vores kampfly er særdeles slidte efter mange missioner og mange års hjemlig brug i beredskabet.

Der er bygget tre fine fregatter, men personelbesparelser betyder at vi kun kan mønstre godt en besætning. Det kan godt være vi ikke skal være en international flåde supermagt men danske rederier fragter en ikke uvæsentlig del af verdens godsmængder og det kan vi ikke bare lade alle andre om at passe på.

Fra at have en militær struktur med regulære bataljoner er vi begyndt at benævne niveauet over kompagnier og eskadroner for kampgrupper, hvilket blot dækker over at vi fjerner kampenheder. Danmark råder i dag over 6 infanterikompagnier, eller rettere 18, delvist besatte delinger.

Efter 60 år går en del af vores pansrede mandskabsvogne på pension. Der blev ikke helt råd til det antal der var nødvendigt, men det forhindrede ikke ministeren i at udtale at det var handling bag ordene om et moderne og effektivt forsvar.

Hvis vi skal holde os til analogien vil det svare til at DSB stadig kørte med de gamle S-toge, fik 85% af det ønskede materiel (i 2018) og samtidig blev bedt om at køre med 5 minutters drift. Ville transportministeren turde kalde det en effektiv investering i fremtidens kollektive transport?

Vores aldrende F16´ere står til udskiftning og beslutningen er naturligvis igen udsat. Foruden at skulle vælge mellem en række forskellige flytyper skal vi afgøre hvor mange, eller få, vi skal investere i, ud fra en række helt saglige argumenter som danske arbejdspladser og hvor få vi kan klare os med. Man kan undre sig lidt over hvor den militærfaglige diskussion om hvad der er nødvendigt er henne. Når flyindkøbet falder på plads starter slagsmålet om finansiering, men det bliver med sikkerhed en løsning hvor resten af forsvaret udhules for at gøre plads til investeringen.

LÆS OGSÅ :  Rasmus Jarlov: Sådan bliver det kommende forsvarsforlig

Forsvarets nye HR strategi betyder en hidtil uset afgang af officerer, hvor indtaget på ingen måder står mål med afgangen. Tre HR målinger i streg viser en nedadgående tendens i tilfredsheden, hvilket har resulteret i en arbejdsgruppe der muligvis kommer frem til en række tiltag der skal standse blødningen. Må det i den forbindelse anbefales at ingen husker de snedige 66 tiltag der skulle fastholde personellet sidste gang den var rivende gal. Gratis frugt og fri kaffe er i sig selv ikke grund til at blive i uniformen.
Overvej hvordan tre herpå følgende tilfredshedsanalyser havde betydet radikale ændringer i en privatejet virksomhed. Chefen var givetvis blevet fyret, sammen med en række af dennes umiddelbare undergivne, hvorefter en samlet plan var lanceret inden for en overskuelig fremtid.

Listen af det vi ikke kan, er meget længere end ovenstående og desværre betydeligt længere end det vi reelt kan.
Den politiske disponering må vi leve med, da Danmark i skrivende stund kun ejer ganske få politikere med en vision horisont der rækker ud over næste valgperiode. Paradokset er blot at hele vores nationalstat, vores frihedsidealer og velfærdsmodel hviler på et fundament af sikkerhed, en sikkerhed der i bedste fald er falsk da vi ikke evner at passe på os selv.
Vi er medlem af NATO, men er det rimeligt at amerikanske, engelske og franske skatteborgere skal betale for vores sikkerhed, blot fordi vi ikke kan finde ud af at sikre grundpillerne i samfundet?

“Når flyindkøbet falder på plads starter slagsmålet om finansiering, men det bliver med sikkerhed en løsning hvor resten af forsvaret udhules for at gøre plads til investeringen“.

Danmark hverken er eller skal være en stormagt, men det må være rimeligt at vi allokerer de midler det kræves for at kunne indgå i en alliance på lige fod med de andre medlemslande. Måske vi ligefrem skulle låse forsvarsbudgettet til en procentsats af bruttonationalproduktet, for at undgå fristelsen til at gå på hugst i forsvaret når verden virker fredelig. For ganske få år siden virkede verden relativt fredelig og både højre og venstre side af salen på Borgen havde travlt med at fjerne uniformerne da de, i øjeblikket, ikke virkede relevante. Nu hvor vi skal bruge dem er de væk og vi kan hverken passe på os selv eller hjælpe ude i verden, hvor behovet er større end nogensinde. Norge, Sverige, Polen og England har set lyset, men Danmark vil hellere lave parker til stressramte mænd og være verdens bistands duks.

LÆS OGSÅ :  Dansk forsvars Waterloo

Kan vi leve med at skiftende politikere balancerer på grænsen af sandheden når de hævder at vi har et troværdigt forsvar eller skulle vi begynde, samlet og uanset partifarve, at stille krav om at vi ikke stiltiende vil acceptere en afvikling af vores forsvarsevne? Burde det ikke ligge implicit i jobbene som både minister og forsvarets øverste lag at aflevere sandheden om systemets tilstand og i det mindste aflevere en objektiv konsekvensanalyse, når villigheden til at investere i området er særdeles lille.
Skulle vi, i eller uden for forsvaret, ikke samlet, turde diskutere problemstillingen offentligt i stedet for at pille os selv i navlen og vægte egen karriere højere end vores egen integritet. Når chefen for Jydske Dragonregiment opremser udfordringerne mødes han med benægtelse og afvisning, i stedet for at bruge anledningen til at tage en offentlig diskussion om problemet.

Året 2015 var næppe det mest nådige for dansk forsvar og med en manglende politisk erkendelse af at der skal afsættes til ressourcer til området, bliver 2016 næppe en dans på roser.

Fra politisk side ønskes et konstant højt internationalt aktivitetsniveau, stadig flere tilmeldinger til reaktions bidrag samt et kronisk højt øvelses niveau. Det betyder at materiel og personel slides op og materiel efterslæbet bliver stadigt større. Den udgift rammer nu dobbelt hårdt hvor sparekniven er slebet skarp som et barberblad.

Skulle vi samlet prøve at gøre det til et politisk tema, i stedet for at lade vekslende ministre slippe afsted med at bilde befolkningen ind at vi har et nutidigt, kvalitativt og kvantitativt relevant forsvar?

Om man som jeg vælger at smide det gamle partimedlemskab i skraldespanden og engagere sig i et nyt eller tager kampen op i et af de eksisterende partier er virkeligheden underordnet, blot vi er mange nok der gør det.

af KLAUS KROLL
Kaptajn af reserven, Medlem Nye Borgerlige.


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

31 KOMMENTARER

  1. Der er jo ikke meget nyt, men det i sig selv er jo en smule skræmmende..
    Selv på hjemmeværnet spares der – og det med alles accept og glade ansigter. Desværre er vi danskere så autoritetstro at vi nikker glade og spændte, når ministeriet beder om ‘effektivisering’ og henviser til revisor rapport..

  2. Endelig en der kan og tør at skrive det der er problemet med forsvaret. Kom nu ud af busken og fortæl hvad vi skal og så finansiere jeres ønsker istedenfor at tro vi kan klare alt uden midler, material og, ikke mindst, personellet.

  3. Hvor er det rart, at der er en indefra, der tager blandt fra munden og beskriver det som det er. Det er bare synd, at der er et tykt lag uld mellem de yngre officerer, der siger tingene ligeud og de ældre officerer der bestemmer. Og navnligt, når karrierehensyn i forsvaret vejer lige så tungt som taburetklisteren i Folketinget. Selv for en halvstuderet røver er det åbenlyst, at både generalerne, politikerne og kaptajnerne kan have ret, så få nu fjernet sminken, så vi kan tage en rigtig debat om, hvad vi vil med forsvaret som nation og så afsætte et forsvarsbudget, der matcher ambitionerne. Nåh ja, måske skulle vi også lige spørge dem i den spidse ende, hvad der skal til for at de vil blive og hjælpe med opgaven.

  4. Velskrevet og godt belyst på problemerne!! Må flere personer både i og uden for Forsvaret få øjnene op for det!
    Og lad os da forhe**** håbe at cheferne herunder forsvarschefen taler ærligt ud.

  5. Jeg havde liket det, hvis det havde holdt sig til Forsvarets katastrofale situation, og ikke blandet andre politiske spørgsmål ind i det.

    Vi har tidligere haft råd til både forsvar, bistand og ulandsbistand. De behøver ikke udelukke hinanden, som det ellers gives udtryk for.

    Parker til stressede mænd opfatter jeg som et stråmandsargument, da de koster peanuts på finansloven. Desuden lider 20% af befolkningen af stress og tallet er stigende. Er det så slemt, at vi bruger en lille smule penge, på noget vi ved har en effekt? Mon ikke pengene til Forsvaret kunne findes andre steder? Eksempelvis kostede motorvejen til Holstebro det samme som vi skulle spare på sidste forsvarsforlig.

  6. Kan kun erklære mig enig, men der er jo ikke noget nyt i det manden skriver. Vi ved alle at Forsvaret er totalt udhulet og nedslidt. Håber ikke der bare er en platform for et nyt, ukendt parti?

  7. Alexander: “Man ikke bør blande politiske spørgsmål ind i det?” … siger du som aktiv politiker?

    Jøsses! Det står slemmere til end officeren her skriver om.

  8. Dette er uhyggelig læsning. Danmark er faktisk uden effektivt forsvar. Politikerne har svigtet der ansvar, om at kunne forsvare vores land på en betrykkende måde. Det er beskæmmende og på ingen måde tillidsskabende. Sørgeligt.

  9. Der er en ting, der slår mig, når jeg møder argimenter om, at vi løber hurtigere end midlerne rækker til og at ‘personel og materiel opslides’ og det er, at man kan kun ‘opslide’ i en vis periode. Ellers er det blot en permanent situation, hvor vi netop er så effektive som muligt.
    Hvis vi år efter år er slidt helt op, så passer det simpelthen ikke længere.
    Jeg føler også, at vi ‘er nød til at trylle’ for at få enderne til at nå sammen i min afdeling i forsvaret. Men det har vi nu gjort i årevis. Og så er spørgsmålet om det er trylleri, eller blot fordi vi medarbejdere faktisk er blevet gode til at udnytte ressourcerne bedre end vi burde kunne på papiret?

    Min største anke mod det nuværende forsvar og dets budget er, at vi bliver ved med at gå rundt og lade som om vi har midler til mere end vi har. Og dermed forbliver strukturen uhensigtsmæssig. Vi lader som om vi har xx kampvogne, men kan i virkeligheden kun køre med halvdelen. Men i stedet for at indse at det er en permanent situation, så bliver vi ved med at vedligeholde ‘garager’ til alle kampvognene. Og vi skifter troeligt olie i henhold til terminen på alle kampvognene (eller hvad man nu gør på en kampvogn) i stedet for at fokusere på de kampvogne der kan køre.

    • Kampvognene var et dårligt eksempel, for dem har jeg ikke forstand på.

      Vi vedligeholder tre skibe, selvom vi kun kan sejle med et ad gangen. Vi kunne næppe nøjes med ét, for det skal trods alt på værft af og til, men vi behøver ikke tre for at sejle med et, så hvis det er rigtigt at vi kun har besætning til et, så er det fjollet at flytte den besætning rundt i vildskab for ‘midlertidigt’ at holde den kørende, når det reelt er en permanent tilstand.

  10. Jeg er fuldstændig enig med Klaus, dette som er beskrevet her gik op for mig i 1990, og var medvirkende årsag til at jeg sagde stop efter 19 år, som tjenestegørende officer i hæren. Men måden hvorpå skiftende regeringer gennem tiderne har vildledt befolkningen er jo ikke ukendt. Skaden er sket og bliver umulig at rette op.

  11. Der er omkring 3.700 fuldtidsansatte officerer i Forsvaret, der alle er glade og tilfredse med Forsvarets tilstand (tror jeg, for man hører praktisk taget ikke fra den gruppe). Kun reserveofficerer som her Klaus Kroll og pensionerede linjeofficerer som Lars R. Møller og Michael H. Clemmesen er bekymrede. Er det fordi det reelt ikke er så slemt, eller er der mon også et problem med debatkulturen? Og hvis der er et reelt problem, hvad er det så?

  12. Det er ikke alene politikernes skyld. Der var nogle officerer i Forsvarskommandoen, der skulle være karl-smarte i 2003 og lavede den såkaldte “bar mark model”. Resultatet af dette ses i dag beskrevet her i Krigeren. De, der var bannerfører for dette, er enten pensioneret eller sidder på de højeste poster i forsvaret.

  13. Vel så på tide at året 2016 bliver ændringernes år – så “supertankeren” læs: Dansk Forsvar, igen kan sejle med værdighed :-)

  14. En virkelig fin og ærlig kronik. Men kunne I ikke godt lige læse korrektur på den igen, så den bliver taget alvorligt, hvis den bliver læst af folk, der har indflydelse?
    Det er især sammensatte navneord, der driller.

  15. Ja det er en skandale som det ser ud i øjeblikket, det er min holdning at enten har vi et forsvar der virker eller også har vi ingenting. Det bliver desværre nok Mogens Glistrup der får ret, for det ender vel op med at vi anskaffer en telefonsvarer der på flere fremmedsprog oplyser at Danmark overgiver sig.

EFTERLAD ET SVAR