Debat: Irak kommissionen

Dansk soldat i Irak 2004

Den lukkede Irak kommission har været genstand for en hel del debat og i tiltagende grad genstand for påstande, der ikke nødvendigvis holder vand, i øvrigt på begge fløje.

Irak krigen blev vedtaget med et ganske lille flertal i folketinget, hvilket brød med tidligere tiders beslutninger hvor man i langt højere grad søgte konsensus, ved krigsdeltagelse, uagtet om det var i FN eller NATO regi. Netop i det lys bør man først og fremmest se Irak kommissionen. Ligesom krigen blev vedtaget med et snævert flertal, blev kommissionen nedsat med et smalt flertal og i øvrigt lukket med ganske få stemmers flertal. Derfor er det nærliggende at antage at kommissionens arbejde måske ikke i sig selv er politisk orienteret, men brugen af kommissionen og dets konklusioner risikerede at blive det.
Argumenterne for at oprette kommissionen har været mange og stukket i en hel del retninger. En del af argumentationen har været at man skulle finde bevis for at krigen var ulovlig, hvilket betyder at nogen allerede har draget konklusionen og andre at vi skal lære af krigen.

Irak krigen blev ganske rigtigt indledt på et snævert flertal, men demokratiet fungerer vel ved at dem der sidder med flertallet bestemmer? Hvis vi skal lære af Irak krigen er en kommission på ingen måder stedet at gøre det. Grundlaget og beslutningen bør være en politisk diskussion og det operative gennemgås i forsvaret, da det næppe er egnet til offentlig gennemgang. Irak krigen havde en lang række uhensigtsmæssigheder men læren derfra kan ikke direkte overføres til andre fremtidige krige da forudsætningerne med garanti ikke er de samme, hvis vi involverer os andre steder. Hvis læren af Irak eksempelvis er, at vi ikke tør have støvler på jorden og kun vil bombe fra luften, er Libyen et strålende eksempel på at erfaringerne ikke anvendes hensigtsmæssigt.

Annonce
Annonce

LÆS OGSÅ : Regeringen vil nedlægge Irak- og Afghanistankommissionen

Kritikere af nedlæggelsen fremfører at der ikke har været et FN mandat, men hvem siger at det er nødvendigt. FN har talrige bevist at de som organisation er handlingslammede. I Bosnien forsøgte man gennem en række år at tale sig ud af en blodig borgerkrig, der først sluttede da amerikanerne greb ind. Hverken FN eller for den sags skyld europæerne magtede at lukke ned for den konflikt.
På de afrikanske kontinent er FN ligeså handlingslammede og til trods for at FN største militær indsats i Congo har kørt i årtier er freden ikke indtruffet, snarere tværtimod.

LÆS OGSÅ :  Forsvarsministeriet anker dom om overgreb på 18 irakere

Følgerne af Irak krigen er blandede. Modstanderne af krigen vil hævde at ”vi har ødelagt det hele og destabiliseret regionen”. Men der findes også en række positive elementer, man belejligt overser. De kurdiske selvstyre områder i Nordirak blomstrer ligesom det Shia dominerede sydlige Irak ikke skal se sig over skulderen i angst for en af Saddams utallige hemmelige tjenester eller for hans sønners ungdomsorganisationer, der var mindst lige så bestialske som Daesh (også kendt som IS). Hvis det arabiske forår havde nået Irak inden den amerikansk ledede koalition, var Saddam måske faldet alligevel eller Irak endt i en ligeså giftig situation som Syrien eller Libyen. Det svar får vi aldrig da historien formede sig anderledes.

Irak 2004 (Foto: HOK)
Irak 2004 (Foto: HOK)

Tilhængerne af kommissionen bruger ofte udtrykket at vi efterlod et Irak i kaos, hvilket argument jeg ikke nødvendigvis køber. Koalitionen forlod måske Irak for hurtigt da krigen ikke var populær og alle politikere med lys og lygte ledte efter en exitmulighed. Man lykkedes med at smide AL Qaeda ud af store dele af Irak, man lykkedes med at skabe en rimelig ro i Kurdistan og det lykkedes at træne den irakiske hær til en rimelig størrelse. Den sekteriske vold blussede derimod op og mange af fortidens uløste spændinger blev frigjort men en række af dem kan næppe tilskrives koalitionens tilstedeværelse. Læren af Irak indsatsen er langt mere kompleks end den fremstilles og en Irak kommission ville næppe have haft held til at anskueliggøre de problemstillinger. Nok snarere tværtimod da politikere på begge fløje ville have fremhævet de enkelte passager i konklusionerne der nu passede deres argumentation bedst.
Som soldat tog jeg (endda flere gange) afsted til Irak med bevidstheden om at jeg som alle andre var frivillig og i øvrigt blot en del af et instrument der er styret af politikere. Når jeg står i stemmeboksen er jeg med til at bestemme hvilke politikere jeg tror på og dermed er jeg også med til at forme den indenrigspolitiske kurs, helt på linje med alle andre med stemmeret i Danmark. Det er demokratiet i en nøddeskal.

LÆS OGSÅ :  Iraker kræver erstatning - var mistænkt for drab på dansk soldat

LÆS OGSÅ : Danmarks nye forsvarsminister hedder Carl Holst

Når vi vælger at gå i krig, er følgerne ofte fatale, hvilket er krigens natur. Selvom vi holder os indenfor konventionerne og i enhver henseende forsøger at være det gode eksempel er magtanvendelse en del af redskaberne i værktøjskassen, hvilket de fleste soldater burde være bevidst om. Når politikere udsender os i international tjeneste vælger jeg at tro på at det ikke sker med personlig vinding for øje, eller med skumle motiver. De politikere der udsender forsvaret gør det efter bedste evne og intention, i Iraks tilfælde på informationer der ikke holdt vand.

Vi ved at Saddam lystigt anvendte kemiske våben under Iran/Irak krigen, gassede mindst 6000 kurdere i Halabja og nægtede konsekvent at samarbejde med FN´s våbeninspektører. At han så enten nåede at destruere, eller fjerne de påståede masseødelæggelsesvåben inden invasionen, fjerner vel næppe den viden om at han tidligere havde dem.

Irak kommissionen risikerede at blive et politisk instrument, langt mere end den ville have afdækket nyt. Hvis den politiske scene fremover skal blive styret af kommissioner – der har al den tid i verden den ønsker, modsat de politikere der skal beslutte om vi skal i krig på ganske kort tid – bliver den politiske handlefrihed fjernet. Derudover er risikoen overhængende for at konflikter hvor vi bør gribe ind, aldrig bliver effekturede da berøringsangsten er for stor. Havde vi ikke grebet ind i Kosovo eller Bosnien fordi russerne nedlagde veto eller var imod, havde områderne enten været etnisk udrenset eller stadig dybt hensunket i en blodig borgerkrig.

Indlæg skrevet af Klaus Kroll
Tidligere udsendt til Irak.


Ovenstående er skrevet som privatperson og repræsenterer ikke nødvendigvis partipolitiske interesser, kollegaers meninger eller Forsvarets holdning.

Klaus Kroll

Skrevet by Klaus Kroll

Gæste/ kronikskribent, kaptajn af reserven, forfatter, selvstændig

36 kommentarer

Skriv et svar
  1. Jeg er meget enig med Klaus i hans kommentar til regeringens beslutning om nedlæggelse. Beslutningen efterlader dog et vakuum. Vi har brug for at lære. Vi har brug for at drage de smertelige erfaringer på hvert enkelt niveau der bragte os i krig, i såvel Irak og som en del af del i Afghanistan. Skal det foregå som en politisk heksejagt på de “skyldige” – nej! Har man begået eller man mistænkt for at have begået noget strafbart har vi domstole der skal tage sig af det. Netop jagten på de skyldige er Nikolaj Willumsens (EL) tilgang og så sent som i dag ærgrede han sig over at Ander Fog og Per Stig dermed ikke kom i anklagebænken. Det er netop derfor at kommissionens bør lukkes. Dette er ikke måden og det er ikke en at erfaringsbearbejde de sidste 20 års krigsdeltagelse. Det er ikke værdigt overfor dem der ikke kom hjem og det er ikke værdigt overfor dem som er ramt a konsekvenserne. Vil vi som samfund og demokrati lære skal det foregå udenfor det politiske cirkus og med et lærende sigte som fundament. Det ville der aldrig være kommet ud af kommissionen efter min opfattelse. Vi har lært de fleste og de mest smertelige lektioner på det taktiske niveau. Som en del af Hærens Aktionsgruppe ved jeg at der også er handlet på dem. Det der udestår er at lære på det militært strategiske i interaktionen imellem dette niveau og det politiske Danmark. Sandheden er jo at vi stillede styrker til rådighed og at det først sent egentlig gik op for skiftende regeringer at man både kunne påvirke indsatsen og at man skulle. Eksempelvis var beslutningen om at demontere hele det irakiske sikkerhedsapparat en beslutning som var og er helt uden sidestykke i nyere historie. End i ikke i Nazityskland valgte man den løsning. Dette påvirkede efter min opfattelse koalitionens evne til at stabilisere landet og udløste den sekteriske konflikt som lå under overfladen og som kun ventede på at blive tændt. Tilsvarende burde vi aldrig have været indsat i Patrol Base Line som endte med at blive et nærmest middelalderligt belejringsscenarie der kun kunne går en vej. Vi mistede vores mobilitet og dermed også vores største og eneste virkelige fordel. Var den beslutning hjemme og vende eller blev den i virkeligheden taget af en afghansk guvernør uden vi reelt gjorde modstand? Det ved jeg ikke, men det er et eksempel på nogle af alle de erfaringer vi SKAL lære af, og som understreges at det faktum, at vi politisk først efter over 10 års indsættelse valgte at lave en politisk plan for indsatsen i Afghanistan, der kunne koordinere samtænkningen og hele Danmarks indsats. Konsekvenserne af den manglende plan kan man spore i de udsving der løbende var når politikere skulle argumentere for hvorfor vi var i Afghanistan og hvad målet med indsatsen var……..! Jeg er enig i lukningen af den nuværende kommission men håber en anden funktion bliver sat i stedet for lære skal vi. Mvh. Steen

    • Du kan da ikke mene de små penge her er noget der gør skade på økonomien, forhelvede det kommer til at koste mindre end skatte kommisionen eller latterlige kulturale oplevelser vi laver.

    • Hvad ska man tærske lange løg på en krig som er overstået. Det er det ikke for vores veteraner
      Og kom ik og sig det indtil nu har været BILLIGT !
      ET OVERSTÅET KAPITEL. KOM VIDRE

    • En af de sager veteranerne kæmper med er at få en endegyldig afslutning på krigene. Skyd huld i hvem har ansvar for hvad og hvorfor men krigende i hhv Irak og Afghanistan har også haft en stor effekt på hvordan forsvaret / politikere tolker successer og nederlag. Hvad har vi lært, og de huller som belastede veteraner har i deres film ville kunne blive fyldt ud som endelig afklaring. Om det vil ske vil vi aldrig få at vide.

    • Vi kunne få samme effekt ved at åbne arkivere for historikere og lade dem forske…vi kommer ingen vegne ved at tale skyld.. Vi skal lukke den krig på en ordentlig og værdig vis, men som ved alle krige bliver vi aldrig færdig med den.

  2. Man nedsætter en undersøgelseskommission – hvis der er emner, hvor der er en rimeligt begrundet usikkerhed om ubelyste forhold af væsentlighed kan belyses – kommissionens primære problem er sådan set at der ikke findes sådanne ubelyste forhold.

    Grundlaget for dansk militær deltagelse i Afghanistan og Irak – er kendt og blev fremlagt i Folketinget – vi behøver ikke en kommissison til at fortælle os, at Saddam i 2003 ikke længere havde operative WMD.

    Så er der nogle – der har beskyldt Fogh-regeringen for at have vidst, at Saddam ikke længere havde WMD, men der er intet belæg for sådan en beskyldning, som kan bære en kommissionsundersøgelse – og havde Fogh-regeringen vidst, at man ingen operative WMD ville finde i Irak, da tilsiger al politisk fornuft, at Fogh-regeringen ikke ville have brugt faren fra Saddams WMD i den offentlige debat op til beslutningen, men lagt vægt på andre aspekter ved truslen mod den internationale fred og sikkerhed udspringende fra Irak under Saddam.

    Der er ikke simpelthen intet, der rimeligvis antyder, at den daværende regering forsætligt skulle have misinformeret Folketinget om dette eller andet vedr. Afghanistan eller Irak.

    Så er der beskyldningerne mod danske udsendte om tortur og medvirken til tortur – men disse fremstår så ringe underbygget, at der ikke kan findes nogen rimelig befundet usikkerhed om beskyldningernes valør – desuden er det beskyldninger om kriminelle forhold, der bør undersøges i det retlige system, ikke en politisk nedsat kommission – bemærk iøvrigt, at de sager om tortur eller medvirken til tortur, der er blevet ført i retssystemet er alle endt med pure frifindelser – man må antage, at det politiske flertal bag kommissionen er utilfreds med det danske uafhængige retssystem siden de ikke mener torturanklager hører hjemme i et uafhængigt retssystem, men en af dem nedsat kommission.

    Endeligt er der spørgsmålet om Irakkrigen havde et FN-mandat – og det er et faktuelt forhold, at det havde den – nemlig resolution 678 (magtanvendelsesmandatet fra første Golfkrig), der med resolution 1441, hvori det eksplicit anføres, at Irak har brudt resolution 687 (våbenstilstandsaftalen fra første Golfkrig) finder genanvendelse – altså hvis man anlægger den juriske vurdering, at den ene part ikke længere er bundet af en våbentilstandsaftale, hvis den anden part bryder den – det er et juridisk argument nogle folkeretsjurister afviser med henvisning til den kendte uenighed i Sikkerhedsrådet og at Sikkerhedsrådet er den eneste myndighed, som kan give et mandat.

    Men her er det værd at bemærke – at Sikkerhedsrådet ikke har vedtaget nogen resolution mod den militære intervention samt at Sikkerhedsrådet efterfølgende vedtog resolution 1511, hvori alle medlemsstater blev opfordret til at stille militære styrker til rådighed for den multinationale styrke i Irak – hvad Danmark som bekendt gjort.

    Det bør tilføjes – at dansk lov ikke kræver at Danmark overholder FN-pagten, og altså kun fører krig med et FN-mandat eller iøvrigt i overensstemmelse med FN-pagten – om Irakkrigen havde et dækkende eller ikke dækkende FN-mandat er altså uden betydning for lovligheden af den danske deltagelse i forhold til dansk ret.

    Desuden er det åbenbart ikke et vigtigt sprøgsmål for det politiske flertal bag kommissionen – om Danmark har overtrådt FN-pagten eller ej – da man har valgt ikke at undersøge det folkeretslige grundlag for Nyrup-regeringens beslutning om militært at støtte operationerne mod Saddams Irak i 1998 eller operationerne mod Serbien i 1999.

    Så nedlæggelsen af kommissionen som den var – med dets sammensætning og med dets kommissorium – synes ikke at være noget stort tab, men det er muligvis en taktisk fejl af det nuværende flertal at gøre sig åben for frådende beskyldninger om at ville skjule sandheden og dække over krigsforbrydelser.

    • Ha ha her er sgu da en der åbenbart ved alt der bør vides om dansk udenrigspoliti under VKO….hvorfor sagde de andre europæiske lande nej, hvorfor erkendte Blair at det var en fejl og på et urigtigt grundlag… Hvilket også medvirkede til mandens derut….Dette indlæg er præget af din politiske holdning og ikke en skid faktuel viden viden ….du er åbenbartbange for resultatet …venlig hilsen en der var med dernede og som kan se hvormeget det har destabiliseret Mellemøsten og skabt fundamentet for ISIL

    • Ja, det som blev fremlagt for Folketinget er kendt, det ved vi alle og det er det som Anders Fogh blev ved at hage sig fast i. Men det interessante er hvad regeringen vidste, men valgte at holde for sig selv, og det er pinligt at se hvor mange der ikke kan eller vil se den pointe.

    • Jan Sørensen

      Ignorance kan jeg tolerere, men villet ignorance tåler jeg dårligt.

      Nuvel – hvis du ønsker jeg skal forholde mig motiverne til andre europæiske landes politikker i forhold til Irak – så må du være noget mere præcis. De forskellige lande har givetvis haft forskellige motiver for deres forskellige politikker – ligeså de nogleogtredive, der bidrog med styrker i Irak – Danmarks motiv var klart og blev fremlagt i den offentlige debat. Hvis nogen ikke fulgte med dengang eller ikke er i stand til at genkalde sig debatten fra dengang – så hjælper en kommission næppe på forståelsen – måske vi blot må acceptere, at vi ikke kan få alle med.

      Og Bliar har bestemt ikke sagt det var en fejl, at UK deltog i operationen mod Saddams Irak – tværtom holder Bliar hårdt på det var den rigtige beslutning – uagtet Saddam ikke havde operative WMD på tidspunktet.

      Og så er det ikke interventionen mod Saddam, der har skabt den nuværende situation i Mellemøsten eller i Irak – fjernelsen af Saddam og indførelsen af et flertalsstyre i Irak skabte blot et handlerum for irakerne – det handlerum valgte de desværre at bruge til at indlede en ny runde i den knap 1.400 år gamle etnoreligiøse konflikt mellem sunnierne og shiaerne.

      Og du er ikke den eneste, der har været i Irak – og det undskylder selvsagt ikke ignorance – forstår du nok?

    • Morten Rasmusen

      Problemet der, er stadigvæk, at der intet rimeligt belæg er for din mistanke.
      Hvad er det du tror regeringen muligvis skulle have skjult for Foketinget, som en kommission kan opklare?

      Og vil du ikke have noget mod det, hvis det nuværende flertal nedsatte en kommission, der skulle undersøge det tidligere politiske flertal for pædofili eller narkohandel? Jeg mener, hvis de ikke har noget at skjule kan de vel ikke have noget mod at blive undersøgt af en kommission nedsat af det nuværende politiske flertal, eller hvad?

  3. En del af formålet med kommissionen var at finde ud af om regeringen løj om grundlaget for beslutningen. Hvis det var tilfældet, og vigtige oplysninger blev tilbageholdt, er det uinteressant om der var 90 eller 179 mandater bag beslutningen. Det handler om hvem der vidste hvad, og hvornår. Og de oplysninger er der nogen som meget gerne vil have bliver liggende under gulvtæppet. Tænk hvis hele veteranproblemet i virkeligheden kunne være undgået fordi Folketinget havde afvist at deltage i Irakkrigen.

    • Problemet er så bare, at der rimeligvis intet som tyder på det var tilfældet – at regeringen har løjet for folketinget om grundlaget – men hvis det var tilfældet ville der skulle nedsættes køen rigsretsag, hvad afhænger af et flertal i folketinget – så det er aldrig uinteressant om der er 90 mandater for eller mod. Men fortæl gerne, hvad det er du tror den daværende regering muligvis skullehave løjet om?

    • FE sagde i sin egen rapport at der ikke kunne konkluderes noget sikkert om forekomsten af operative masseødelæggelsesvåben i Irak. Regeringen påstod at det var der helt sikkert. Men samme regering sørgede omhyggeligt for at begrundelsen i det fremlagte beslutningsforslag ikke havde noget med påstanden om masseødelæggelsesvåben at gøre, med udelukkende handlede om manglende samarbejde med våbeninspektørerne. Så man sang med på sangen fra Bush & Blair, men sørgede for at dække egen røv med et beslutningsforslag som var helt frakoblet i forhold til argumenterne for at gå i krig. Og hvis der virkelig ikke er noget at komme efter, burde Venstre jo glæde sig over at Fogh og andre får renset deres gode navn og rygte.

    • Nej – regeringen påstod ikke det var helt sikkert – Fogh udtalte til pressen, at det ikke var noget vi (han) troede, men vidst – og der tog han jo fejl – hvad vi ikke behøver nogen kommission til at konstatere. Og hvis du ikke har noget at skjule, har du vel ikke noget mod du bliver efterforsket og sigtet for en forbrydelse, der tager din tid, og hvor du skal stille til afhøring, selvom der intet rimeligt belæg er for anklagen?

    • Sådan kan almindelige kriminelle jo også sige. Hvis man har taget fejl er det en ærlig sag, men det er stadig ikke det sagen hanler om. Det handler om at kaste lys over hvad regeringen vidste og om den har holdt oplysninger hemmelige for at komme med på den vindende side i krigen. Hvis regeringen har løjet og det kan afdækkes, må kommissionen arbejde færdigt. Det er som om du ikke har fantasi til at forestille dig at en regering kan lyve for folketinget. Og det har i hvert fald Anders Fogh jo tidligere vist at han kunne finde på.

    • Jo – jeg har skam fantasi til at forestille mig en regering kan lyve for Folketinget – der er dog intet, der rimeligvis tyder på det har været tilfældet her. Og derfor ingen rimelig grund til at nedsætte en kommissionsundersøgelse med det formål. Men del gerne din mistanke, hvad er det du tror regeringen har skjult eller løjet om over for folketinget – du må have en konkret mistanke siden du mener det skal undersøges af en kommission.

    • Så du mener altså, at Fogh, Blair og Bush med følge var komplette idioter, der løj om WMD, selvom de nødvendigvis ville blive afsløret og måtte vide de ville blive det, når man fik væltet Saddam – det giver ingen mening – og savner al logik, fornuft og sans for politik. Fogh var ikke typen der satte politiske fælder for sig selv.

    • Jeg siger ikke at de var idioter. Men hvis de har kalkuleret med at kunne starte en krig på en løgn og slippe godt fra det, kan vi jo konstatere at det er lykkedes. Ingen af dem er blevet straffet, og de klarer sig til syneladende stadig godt i det de selv anser for det gode selskab.

    • Men hvorfor skulle de dog tage den chance – man behøvede ikke lyve om WMD for at få et politisk flertal bag krigen – lande er jo blevet udsat for vestlige interventioner uden WMD har været del af beslutningsgrundlaget. Saddam var jo ikke en fjende af vesten alt efter om han aktuelt havde operative WMD eller ej.

    • Det kan vi alle spekulere over. Jeg ved kun at vores egen regering gjorde alt hvad den kunne for at undgå indsigt i de ting den vidste, men ikke fremlagde for at komme med i Irakkrigen, og det kan ikke godtages i en demokratisk retsstat. Napoleon sagde det meget rammende: Totalitære regimer kan vælge at tie en pinlig sag ihjel. Demokratiske regimer er nødt til at lyve.
      Men hvad motivationen angår, har hele USA’s politik i området rettet sig mod større kontrol med olie- og gasreserver. Det gælder både Irak og de forskellige stan-lande omkring Afghanistan. Og Afghanistan var sjovt nok også glimrende egnet som opmarchområde langs Irans østlige grænse.

    • Alt hvad den kunne, siger du. Det er ikke min oplevelse – her er alt der burde fremlægger blevet fremlagt – jeg oplever mig på ingen måde ført bag lyset af hverken Fogh-regeringen ifb. Afghanistan og Irak eller ført bag lystet ifm. Libyen eller Mali.

      Og din forsimpling af USA’s motiv deler jeg ikke – der blev interveneret i Afghanistan fordi Afghanistans regime åbenlyst husede og støttede udfarende militante grupperinger, der udførte terrorangreb mod USA og amerikanske mål – Afghanistan er ikke et vigtigt strategisk landområde at holde for at kunne kontrollere væsentlige energiressourcer eller nødvendige for eventuelle operationer mod Iran eller andre lande i regionen. Det er ikke et vigtigt centerfelt, men et omkostningstungt kantfelt – i skak termer.

      Og USA søgte ikke at kontrollere Iraks olie – olie er en strategisk ressource, men Iraks olie er til salg på verdensmarkedet som de andre oliestaters olie (dog underkastet deres oliekartels, OPIC, markedsforvridninger, der strider mod bl.a. Europa, USA, Kina, Indien og Japans nationale interesser). Der hvor Iraks olie spillede ind var primært i vurderingen af truslen fra Saddam – primært alle de penge Saddam fik i sin krigskasser som følge af olien – pengene gjorde truslen fra Saddamiraks fjendskab større end hvis havde Saddam kun sand at gøre godt med.

      Bemærk at USA eller amerikanske selskaber ikke kontrollerer Iraks olie – Iraks olie er fortsat nationaliseret og under Iraks kontrol – de der tegneserieagtige superskurke ideer om USA forsøgte at røver Irak olie er ren fantasi uden belæg i de faktiske forhold.

  4. Kommision eller ej, man skal blot ikke have en illusion om at en konklusion skal bruges til meget andet end at slå politiske modstandere med, for at fremme egne politiske interesser…..det er jo ikke en afklaring der skal komme hverken ofre eller efterladte til gode…

  5. Jeg synes vi igen bliver trukket igennem løgn og spin. Det gør åbentbart ingenting så længe det er blå blok der står bag. Og at drage de svageste ind i denne sammenhæng er sgu lavmålet, veteranerne skal sgu have den hjælp de skal have uanset hvad!!!!! Og vi skal vide om alt er som vi har fået fortalt, eller om det hele er et stort flop og slikken røv på Bush….

  6. Synes det er synd at denne kommision nu er blevet til en hekse jagt på de danske soldater, Der blev sendt til et krigs hærget land uden ordentlig våben udstyr og materiel, men gjorde sit bedste og selvom vi mistede mange brødre og søstre, så udviste vi en styrke som imponerede vores allierede…

    Hvis man som udsendt soldat har brug for en politisk kommisions afgørelse til at finde ud af om kampen var det hele værd, så mener jeg man har taget afsted til at starte med for de forkerte årsager…

    Jeg er kun stolt af alle de handlinger jeg gjorde i Afghanistan på hold 7, det eneste jeg fortryder var at jeg ikke brugte længere tid på at omgåes med de lokale og lære dem at kende. Jeg har ikke den mindste tvivl til mine handlinger jeg udførte i missionen… Så et stykke papir fra kommisionen der måske sagde at DANMARK var taget af sted på forkert grundlag, vil ikke påvirke min stolthed over at have deltaget..

    Det altid super let at være bagklog efter man har taget af sted og ikke kunne finde WMD, alle dengang sagde at Sadam havde WMD’s, og udgjorde en trussel for resten af verden så hvis nogen skulle have løjet og misledt os , så er det den amerikanske efterretningstjeneste som stort set alle vores efterretninger kom fra på det tidspunkt, og i såfald er det noget politisk der skal køre i baglandet, som det skete da Angela Merckel blev sur over telefonaflytningerne af hende.

    Vi fandt ingen WMD, men til gengæld masser af kemiske våben , og anlæg til at lave dem, vi fik ryddet op i al-Qeadas ranker i Irak (AQI) og med terrorangrebene på world trade center, Madrid, og London, samt alle tidligere har vist at den organisation kan ramme når som helst og hvor som helst … Og derved også var en trussel imod os… Efter man især nakkede Osama Bin Laden, så har AQ været på et tilbagetog, haft interne stridigheder, og ikke på samme måde været i stand til at planlægge og organisere så grusomme terrorhandlinger som overnævnte… Ja det er korrekt at fjernelsen af Sadam har skabt grundlag for at en række organisationer inklusiv ISIL kunne opstå, men er det ikke mere et spørgsmål i at vi som international Koalition tog alt for tidligt hjem fra et land hvor vi havde fjernet den magtstruktur landet og dets befolkningsgruper kendte til, og erstattet det med et koncept de ikke rigtig ved hvordan man skulle håndtere? Og omvendt med alle de befolkningsgruper Sadams Baath parti havde trådt på igennem årene, så er spørgsmålet også om en blodig borgerkrig i det hele taget kunne have været undgået.. for alle de andre gruper vil jo pludselig være dem der havde det godt og var pisse ligeglade med de andre grupper …

    Det eneste den Kommission kan bruges til er at der en politiker der kan pege fingre af en anden politiker

  7. tænk hvis alle soldaterne i ww2 havde opført sig ligesom nogle veteraner/soldater gør lige nu så havde der stadig været krig!! Er man soldat så er man ansat til at udføre et stykke arbejde som i disse tilfælde er at tage i krig, det er et job som alle andre job og så stiller man ikke spørgsmål om hvorvidt det man gør er rigtigt eller forkert ..når man får en ordre så udføre man den så længe dette måtte være en lovlig ordre, kan man ikke følge en ordre skal man ikke være soldat. Det er pisse ligegyldig om det er olie masseødelæggelsesvåben eller alt muligt andet man føre krig for, så klapper man hælene sammen siger javel og går ud og slår fjenden ihjel, det er det job man får sin løn for…det er det man bliver forplejet for..det er derfor man bygger sikre baser soldaten kan hvile for… det er det man får udleveret sit grej for … det er derfor forsvaret bruger millioner på udstyr..så soldater kan udføre deres arbejde. Brokkede soldater sig lige så meget i en civil virksomhed ville de blive ikke holde længe. Det er utroligt at man kan melde sig FRIVILLIGT til den ene mission efter den anden og så BAGEFTER svine og brokke sig over hele missionen! det kan godt være det hele er spildt og ikke hjalp en skid men det kan du skide på du fik dine penge for at udføre et job ikke for at værre støttepædagog for befolkningen i det land du kom til …soldat vær nu glad for du endelig fik brug for alt det du har trænet til og lært og ikke mindst komme hjem i live det var der andre af dine soldaterkammerater der ikke gjorde. Man kæmper ikke for nogen sag ..man kæmper for den mand ved siden af dig.

    • Lidt hårdt skrevet, men er faktisk helt enig med dig. Jeg var selv i Irak og jeg var på det tidspunkt meget bevidst om at jeg IKKE var nødhjælpsarbejder.
      Jeg kan huske nogle af kammeraterne havde en fortvivlelse over de civile irakeres manglende vilje til at tage ansvar for deres lokalområde (uddannelse, sikkerhed, infrastruktur, osv…). Jeg var sgu lidt ligeglad. Dejligt hvis vi kan hjælpe med at få rent vand til en landsby, men det er overhovedet ikke det der afgør hvordan jeg har det med udsendelsen bagefter.
      Det er som om nogle få soldater selv tror de arbejder for Røde Kors eller Red Barnet. Man er ikke krig for at hjælpe fremmede mennesker. Man er i krig fordi staten beder én om det, og så tager man nogle gange “Nødhjælpsarbejder”-hatten på.

    • Hvad nu hvis hele missionen dybest set var ulovlig, fordi den byggede på en løgn, og tegeringen godt vidste det, men kun fremlagde oplysninger som støttede samme løgn? Så har vil al mulig grund til at lade kpmmissionen blive færdig, og al mulig ret til at beklage os over at gode folk er døde og lemlæstede for et ideologisk eller politisk projekt. Derfor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *