Folketinget åbner på tirsdag. Ovenpå en forsvarspolitisk rodebutik, som jeg fremover bare kalder “Carls Kaos”, håber jeg, at politikerne igen kan få taget nogle af de vigtige beslutninger, der efterhånden må ligge i store papirbunker på kontorerne i Forsvarsministeriet. 

“Det lød, som om metallet skreg”

Den nye forsvarsminister, Peter Christensen (V), får travlt. Både indenfor landets grænser og derude, hvor riflerne stadig er varme efter den seneste ildkamp.

Når Folketinget åbner på tirsdag vil Enhedslisten forsøge at presse regeringen til at genåbne Irak- og Afghanistankommissionen. Kampfly skal købes. Vi har soldater på Mali, det nordlige Irak syder, og i Syrien er millioner af mennesker på flugt, hvilket vi mærker helt herop.

For nylig hørte jeg, at endnu to soldater, som i 90’erne var udsendt til Kroatien, har mistet livet – for egen hånd. Kroatien-soldaterne har længe været de veteraner, som har været hårdest ramt af psykiske efterreaktioner. Og det fortsætter.

Jeg modtager ugentligt mails, beskeder og telefonopkald fra frustrerede Balkan-soldater, der føler sig sat udenfor. De fik ikke hjælp dengang – det var samfundet og dermed også Forsvaret ikke gearet til – og nu står de tilbage og savner de samme rettigheder, som eksempelvis jeg, en Afghanistan-veteran, får.

Annonce

Det er det eneste, de efterlyser.

“da flyet ramte, gik trykket ned gennem elevatorskaktene og blæste dørene op. Alle i nærheden blev antændt”

Jeg har været stærkt optaget af Irak- og Afghanistankommissionen. Det er jeg stadig, men jeg fornemmer på mine kilder (som journalister elsker at skrive, for så slipper vi for at skrive lange navne eller røbe, at vi bare har talt med vores far), at kommissionen nok aldrig bliver til noget.

Jeg håber noget andet, men den kommission kan jeg nok skyde en, ikke hvid, men ildrød pil efter.

Politikerne vil ikke. De vil ikke modbevise alle konspirationerne om krigene i de to ørkener. De vil ikke afhøres under ed. De vil ikke. De tør ikke. Jeg ved det ikke.

Mit problem med at lukke Irak- og Afghanistankommissionen kan koges ned til ét spørgsmål: Hvorfor er jeg som tidligere udsendt soldat overladt til mine egne spekulationer om, hvad der er foregået hos dem, der sendte mig ind i kampen mod terror?

Irak- og Afghanistankommissionen skulle ikke svare på alle de spørgsmål, som jeg og mange andre pusler med. Men det var en god begyndelse på den samtale, som jeg synes, at vi skylder hinanden, og som politikerne skylder os.

“Jeg tilgiver ikke, hvad der skete, Men jeg er kommet videre. Mit hjerte er ikke længere fuld af had”

I DR1-dokumentaren “Jimmys Krig” vil/tør/kan Anders Fogh Rasmussen, Per Stig Møller, Jesper Helsøe, Søren Gade ikke tale med mig.

Måske har de hver især tænkt: Der er nok en af de andre, som sætter sig ned og taler med den lille krigerjournalist.

Det var der bare ikke.

Så nu er jeg, ligesom i debatten om Irak- og Afghanistankommissionen, overladt til at spekulere i, hvorfor de ikke vil snakke og svare på mine spørgsmål.

Et nyt folketingsår begynder på tirsdag. Politikerne skal igen diskutere og tage beslutninger i Folketingssalen.

Derfor vil jeg kaste en line tilbage til 11. september, 2001.

Dengang det hele begyndte for mit vedkommende og tusindvis af andre soldater og pårørende, afghanere og irakere, talibanere og politikere – og andre banditter.

Dengang “Krigen mod Terror” begyndte.

Den smukkeste måde at gøre det på er at dele et link til Radio24syvs dokumentar: “Dusting off Ground Zero”, som blev sendt for få uger siden.

Det er historien om to velkendte tårne, der styrtede i grus en klar septemberdag på Manhattan. Fortalt af et øjenvidne, der kun lige akkurat overlevede og som nu forsøger at pille støvkornene ud af folderne i tøjet.

Han hedder Donald Sadowy og arbejder i dag som guide på World Trade Center Momerial.

“Jeg FØLER MIG FREDFYLDT heR, hVOR MINE VENNER BLEV DRÆBT. jEG GIVER EN STEMME TIL DEM, DER IKKE LÆNGERE HAR EN”

– dONALD sADOWY


(Findes også som podcast på din smartphone)

 


 

Krigeren.dk har givet mig lov til at strø nogle tanker ud her på siden.

Jeg vil løbende give et kig ind i mit journalistiske krigerhoved, skrive om Danmarks krige, veteran-politikken og servere de røverhistorier, som jeg ikke får plads til andre steder.

Sidder du inde med noget, som du synes, jeg skal se eller høre, så sender du bare en mail.

Vi tales ved.

Jimmy

 


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

2 KOMMENTARER

  1. Hvad er det mon for nogle spørgsmål, som Solgaard ville stille den forhenværende statsminister, udenrigsminister, forsvarsminister og forsvarschef?

    Har de ikke udbredt sig en hel del om Afghanistan og Irak allerede?

    • Du syntes måske ikke de skylder os nogle svar?
      Selvfølgelig er det mest sandsynligt at vi, hvis de skulle vælge at tage bladet fra munden, ville få tudet ørene fulde af det sædvanlige politiske plidder pladder, men man har da lov at håbe at der på et eller andet tidspunkt er bare i det mindste én af de politikere der bærer hovedansvaret for vores deltagelse der har “cajunes” nok til at stille sig op og sige “der klokkede vi sq i det – det må i fan’me undskylde svenne og sveninder”
      Hvis man ikke er villig til at se de fejltagelser i øjnene som man har lavet – hvordan skal man så lære af det og undgå at begå dem igen….???
      Der er to super vigtige spørgsmål – hvorfor gik vi med ind i Irak – en krig der er så tæt knyttet til situationen i Nord Irak er som den er idag, med ISIS/DAESH i førertrøjen i kampen om udøvelse af umenneskelig adfærd, i et land der blev efterladt som et puslespil i hænderne på inkompetente sekteriske politikere — vi, som nation, bærer en del af skylden for det rod!
      Det er sq meget fair at vi forventer nogle rigtige svar!!!

      Dernæst er der det andet vigtige spørgsmål vi mangler fuld afklaring på – og det er i virkeligheden nok der det bliver rigtig ubehageligt, men sandheden skal sq frem…
      Udleverede Danske soldater fanger der senere blev tortureret af vores allierede!?
      (og det spørgsmål mener jeg ikke anklagende i forhold til de soldater der stod for tilfangetagelse eller overdragelse, men mere af interesse for hvilken rolle de Danske myndigheder spillede – hvad vidste man højere oppe i systemet som kunne have ændret proceduren for varetagelse af fanger).
      Danske soldater gjorde sig muligvis skyldige i forseelser der tangere krigsforbrydelser – det skete fan’me ikke fordi at det var en intention fra soldaterne, næh, skylden findes højere oppe i systemet!
      Lad os for helvedes få kortene på bordet – ikke mere fedtspilleri – er der ikke noget at skjule/noget at være flov over – så er det da bare dejligt!
      Er det modsatte tilfældet, så lad os få syn for sagen, se tingene i øjnene – og give hinanden håndslag på at det må fan’me ikke ske’ igen!!!

EFTERLAD ET SVAR