Foto: krigeren.dk
Arkiv foto: krigeren.dk

Udsendte danske soldater har ikke større risiko for selvmord end andre danskere.

Det er ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag konklusionen i en ny stor undersøgelse af selvmord blandt flere end 30.000 danske krigsveteraner, der i perioden 1992 til 2014 var udsendt til internationale missioner i bl.a. Afghanistan, Irak og Balkan.

I alt begik 56 hjemvendte soldater selvmord, svarende til 0,18 pct. af alle veteraner. Det svarer til tallene i den almindelige befolkning, viser undersøgelsen, som Veterancentret offentliggør torsdag. Dog er soldater, der var udsendt til Kroatien i 1990’erne, mere selvmordstruede end de øvrige veteraner.

Undersøgelsen blev igangsat efter sommerens tragiske begivenheder, hvor tre krigsveteraner begik selvmord, mens en veteran slog sine forældre ihjel.

»Den nye undersøgelse er med til at slå hul i myten om, at der skulle være en bølge af selvmord blandt danske krigsveteraner,« siger oberst Jette Albinus, chef for Veterancentret, som er et behandlings- og videnscenter under Forsvarsministeriet.

LÆS OGSÅ :  Veteranforslag effektløst uden ny praksis

Hos Veteranalliancen, som kæmper for bedre forhold for syge og skadede veteraner, peger talsmand Claus Stenberg på, at rapporten også viser, at de fleste selvmord sker mere end 11 år efter udsendelsen, og advarer om, at der senere kan komme en bølge af selvmord blandt veteraner fra krigene i Irak og Afghanistan.

Annonce

Han betragter mest af alt undersøgelsen som et »hold kæft-bolsje« og et forsøg på at lukke debatten om selvmord.

Forsvarsminister Peter Christensen håber, at den styrkede veteranindsats, som regeringen fremlagde i september, kan bidrage til endnu færre selvmord fremover, men vil ikke udelukke, at det kan gå den anden vej.

»I forhold til vores veteraner fra Afghanistan og andre missioner i nyere tid har vi måske endnu ikke set det fulde billede, hvad angår mulige psykiske efterreaktioner. Det skal vi naturligvis holde os skarpt for øje og være klar med støtte ved behov,« siger Peter Christensen til Jyllands Posten.

LÆS OGSÅ :  Skadede soldater genfinder gejsten på sportstur

 

/Ritzau


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

12 KOMMENTARER

  1. Men det er kun de udsendte man har målt på mht. Selvmordstendens? Ikke generelt for at afveje andre aspekter af arbejdsmiljø mv. Ind i det undersøgelsen har kørt på? er der egentligt noget “raw” data på den undersøgelse man kan se?

  2. Al erfaring fra andre lande viser tydeligt, at der er en rimelig lang forsinkelse på veteraners tid for udsendelse og til deres selvmord..
    Mange har eller har været igang med at tage 22 push ups.
    Hvis man var i tvivl er 22 det antal soldater/veteraner der tager sit liv om dagen i USA.
    Hvad der er “interessant” er, at en meget stor del af dem er Vietnam Veteraner.
    Den krig stoppede i 75! Altså for 41 år siden..
    Man ved også at PTSD ofte tage 20-25 år for at manifestere sig, hvilket igen giver god mening ifht det forholdsvis store antal Balkan veteraner ifht Irak og Afganistan.

  3. Må indrømme at jeg slutter op om ‘tidsforsinket’ faktor.
    Sidste udsendelse for mig var i 2000, Kosovo. Mine udsendelser er begyndt at fylde mere i tankerne de sidste par år. Det er noget man er nødt til at forholde sig til dagligt.

  4. Jeg er bange for, at ikke alle de unge gutter der drager afsted, er klar over hvad de kommer til at opleve elle hvilke konsekvens det kan få efterfølgende, derfor er jeg også stærk modstander af deres unge alder som jeg mener skal være mindst 25 år
    Og inden jeg får på puklen så har vi også mistet en kær dreng til den tjeneste , min venindes søn som lige opnåede sin 20 års fødselsdag
    Der går ikke en dag hvor han ikke er i manges tanker

    • Jeg tror som sådan ikke, at der er nogen tvivl om hvad man kommer til at opleve. Det er mit indtryk at de fleste har eftervirkninger, der ikke passer perfekt på en enkelt oplevelse.
      Vi skal huske på at mange veteraner bliver styrkede af deres oplevelser, og at man godt kan føle at udsendelsen var en god ting, selvom den har kostet et par sjælelige knubs.

    • Jeg tror det er meget svært at sætte en aldersgrænse for, hvornår man kan blive udsendt. Vi kan sagtens blive enige om at 19 og 20 er en meget ung alder at opleve sådan nogle ting i, men det er så sindssygt individuelt hvad man kan holde til psykisk uafhængigt af ens alder. Tror mere på at en bedre psykologisk undersøgelse inden udsendelse vil være mere gavnligt end en aldersgrænse, for på en eller anden måde at få en ide om den enkeltes psykiske robusthed. Gør mig ondt med din venindes søn!

  5. Øh den holder vist ikk helt stik. 80% af pårørende ønsker ikke at det skal registreres som selvmord. Og læs evt om Irak. Har vist kostet mange liv de efterfølgende år.

EFTERLAD ET SVAR