Danske soldater har ikke meget tilovers for Kim Larsen

Screenshot fra Clement Direkte

I torsdags linkede vi på vores facebook-side til et link på Jyllands-Posten.dk, som handler om Kim Larsen med overskriften “Venstremand vil have undskyldning fra Kim Larsen“.
Han var gæst i Clemens Direkte på DR1 for at tale om sit nye album, hvor han udtaler : »Det er fuldstændig vanvittigt, at vi er med til at besætte et andet land. Ligesom det var vanvittigt, da tyskerne besatte Danmark,« sagde Kim Larsen i programmet.

“Kim Larsen skylder de danske soldater en undskyldning. En stor, dybfølt og alvorlig undskyldning.”

Det mener Venstres medlem af Folketinget, Michael Aastrup Jensen, der er »yderst forarget« over den danske nationalskjalds udtalelser om danske soldater i Afghanistan.
»Han har et moralsk ansvar som så fremtrædende kunstner. Og han skal ikke tilsvine de danske soldater. Det er ikke anstændigt, og han burde sige undskyld med det samme. Det kan ikke gå hurtigt nok,« siger Michael Aastrup Jensen til Jyllands-Posten.

Uvidenhed. : Det må ifølge Christian Richardson, overkonstabel af 1. grad og krigsveteran, der mistede begge sine ben i Afghanistan, være årsagen til, at Kim Larsen sammenligner de danske troppers krigsindsats med Nazityskland. Det siger han til B.T.
Christian Richardson er kun 26 år, men har allerede været udsendt til Afghanistan to gange. I august 2009 mistede han begge sine ben, da en IED eksploderede kun 200 meter fra lejren.

Ligeledes har der der været en livlig debat på krigeren.dk’s facebook side.

“Mig bekendt arbejdede nazisterne ikke for at piger kunne gå i skole uden at skulle halshugges. Eller for at bygge infrastuktur. Eller hjælpe et land med at få en regering op at stå – på egne ben, efter årtiers voldtægt fra religiøse fanatikere – af både befokningen og dittos rettigheder.
Eller blot det at man kunne lytte til musik i radioen, uden at skulle frygte for sit liv efterfølgende for det at lytte til hvad man nu måtte føle for (… ironisk når man tænker på Larsens bagrund og levebrød).
Kim Larsen, han er en klaphat af format, og understreger med alt tydelighed at man skal holde mund, hvis ikke man er bekendt med fakta” … Udtaler Claus på krigeren.dk’s facebook side

En anden udtaler “Han skal da ikke sammenligne vores soldater med nazisterne. Det svarer til at sammenligne modstandsbevægelsen med taleban…..”

Johnny på vores facebook-side udtaler “Han har jo på intet tidspunkt brugt ordene nazist eller nazister! Desuden har han jo ret til at have sin mening som alle andre..”

Kim Larsen får opmærksomhed, ved at nævne krigen i Afghanistan, og den danske deltagelse.
Kim Larsen fremførte nemlig sit synspunkt første gang i Morgenavisen Jyllands-Posten den 8. maj 2010, i forbindelse med udgivelsen af hans forrige album.

»Det er fuldkommen horribelt, at vi har besættelsesstyrker i Afghanistan. Det er jo, som da tyskerne besatte dette land. Det giver mig kuldegysninger af rædsel og skam over mit eget land,« sagde Kim Larsen til Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅ : Et brev til den danske helt

Men det ser ikke ud til, at Kim Larsen har tænkt sig at undskylde.

Det accepterer Christian Richardson, for selvom han er meget uenig i sangerens synspunkt, så synes han, at det er vigtigt med ytringsfrihed.
“Folk skal have lov til at sige, hvad de vil i det her samfund. Grunden til at man kan sige, som Kim Larsen gør, det er fordi, at der er nogen, der har kæmpet for den frihed. Det gør vi også i Afghanistan, og måske bliver det også sådan dernede en dag. Jeg håber det,” siger han til B.T.

[divider]Tilmeld vores nyhedsbrev[/divider] [wysija_form id="4"] [divider]---[/divider]