Danske soldater faldet i tjenesten 2011

Online Mindetavle

Til ære & minde om de faldne danske soldater.
[box_light]Indholdet er gengivet med tilladelse fra webside “Drabssager i Danmark“, der har samlet og skrevet alt dette materiale.[/box_light]

Søndag den 9. januar 2011 om morgenen, var den 23 årige konstabel Samuel Enig på patrulje til fods, vest for Patrol Base Line, 6 kilometer nordøst for Gereshk i Helmandprovinsen i Afghanistan, da han pludselig blev ramt af en vejsidebombe ( improviseret sprængladning ).
Samuel Enig blev kort efter evakueret i en helikopter til felthospitalet i Camp Bastion, hvor lægerne erklærede ham for død ved ankomsten.
Samuel Enig var den 40. soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Søndag den 16. januar 2011 kl. 10.30, ankom et af militærets Hercules 130-J transportfly til Karup Lufthavn med Samuel Enig’s kiste.
Onsdag den 19. januar 2011, fik Samuel Enig en militær begravelse fra Nørremarks Kirke i Vejle, med efterfølgende jordfæstelse på Nordre Kirkegård.


SAMUEL ENIG – BLEV DRÆBT AF EN VEJSIDEBOMBE I AFGHANISTAN.

**************************************************************************

Søndag den 10. juli 2011 tidligt om morgenen, var den 23 årige konstabel Alexander Biune ( 8. marts 1988 – 10. juli 2011 ) på patrulje til fods, vest for Patrol Base Line, 6 kilometer nordøst for Gereshk i Helmandprovinsen i Afghanistan, da han pludselig blev ramt af en vejsidebombe ( improviseret sprængladning ). Alexander Biune kom fra Charlie-kompagniet, som var udsendt af Jydske Dragonregiment i Holstebro til krigen i Afghanistan.
Alexander Biune blev kort efter evakueret i en helikopter til felthospitalet i Camp Bastion, hvor lægerne erklærede ham for død ved ankomsten.
Alexander Biune var den 41. soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Torsdag den 21. juli 2011, ankom et af militærets Hercules 130-J transportfly til Roskilde Lufthavn med Alexander Biune’s kiste.
Fredag den 22. juli 2011 kl. 13.00, fik Alexander Biune en militær begravelse, da han blev bisat fra Holmens Kirke i København.

ALEXANDER BIUNE – BLEV DRÆBT AF EN VEJSIDEBOMBE I AFGHANISTAN.
**************************************************************************

Lørdag den 3. september 2011 om eftermiddagen, var den 22 årige konstabel Jacob Sten Lund Olsen på patrulje til fods, vest for Patrol Base Line, omkring 6 kilometer nordøst for Gereshk i Helmandprovinsen i Afghanistan, da han ved undersøgelse af en bygning, pludselig blev ramt af en luremine ( improviseret sprængladning ).
Jacob Sten Lund Olsen blev kort efter evakueret i en helikopter til felthospitalet i Camp Bastion, hvor lægerne erklærede ham for død ved ankomsten.
Jacob Sten Lund Olsen var den 42. soldat, som blev dræbt i Afghanistan.
Han kom fra Garderhusarregimentet i Slagelse.

JACOB STEN LUND OLSEN – BLEV DRÆBT AF EN IED I AFGHANISTAN.