Den seneste uge har stået på 12 overvågnings- og bombetogter for de danske kampfly i Irak og Syrien.

De danske kampfly i Irak og Syrien har i den forgangne uge sluttet sig til offensiven mod Islamisk Stats hovedby i Syrien, Raqqa. Det oplyser Værnsfælles Forsvarskommando på Forsvarets hjemmeside.

– Kampflybidraget deltager fortsat i kampene om befrielsen af Mosul. Kampene om Raqqa er nu indledt, og også her deltager danske F-16-kampfly, står der på hjemmesiden.

Det blev til samlet set 12 missioner for de danske kampfly i regionen i sidste uge. Her har flyene både været ude at overvåge og udføre bombninger.

Målene for bombeangrebene har været bygninger og morterpositioner under Islamisk Stats kontrol.

Flyene har brugt 11 præcisionsbomber i ugens løb.

Annonce

Opgaverne er foregået hovedsageligt i irakiske provinser, men der har som nævnt også være ture til Raqqa-provinsen i Syrien.

LÆS OGSÅ :  OVERBLIK: Disse missionstyper er danske specialoperationsstyrker ude på

Med sidste uges missioner er det danske bidrag af kampfly til koalition mod Islamisk Stat oppe på at have fløjet 223 missioner i al sin tid i Syrien og Irak.

På de missioner har flyene brugt i alt 319 præcisionsbomber.

/ritzau/


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

EFTERLAD ET SVAR