Dansk jægersoldat omkommer under træning i USA

En faldskærmsulykke kostede en dansk soldat livet under en træning i USA. Det oplyser Forsvaret.

arkivfoto: C. Sundsdal - Krigeren.dk

En dansk jægersoldat er omkommet under en træningsøvelse i USA. Ulykken er sket i forbindelse med et træningsspring.

Det oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse.

– Det er med stor sorg, at jeg i nat modtog melding om, at en af vores soldater er omkommet i forbindelse med et faldskærmsspring.

– Mine tanker går til de efterladte, og vi vil nu rykke sammen og støtte de pårørende i denne svære tid, siger chef for Specialoperationskommandoen, generalmajor Peter Boysen.

De nærmere omstændigheder er på nuværende tidspunkt ved at blive undersøgt, oplyser Forsvarets presseafdeling.

Forsvaret ønsker ikke at oplyse, hvor eller hvornår ulykken skete, eller fortælle nærmere om soldaten, der er omkommet.

Jægerkorpset har til opgave med kort varsel at blive sat ind i operationer, hvor konventionelle styrker ikke kan anvendes. Det gælder både i Danmark og internationalt.

/ritzau/

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loader…

0

Din reaktion / kommentar ? Du kan enten vælge at benytte via Facebook, eller nederst (standard kommentar)

0 kommentarer