Et bredt flertal i folketinget har tirsdag vedtaget at sende 200 soldater til Estland. Enhedslisten kalder det ‘En gave til Putin’.

Danmark har i mange år haft et tæt forhold til de baltiske lande og blandt andet bidraget med kampfly til forsvaret af luftrummet.

Nu tager Danmark endnu et skridt for at hjælpe de tre baltiske lande samt Polen, der føler sig truet af Rusland.

Et bredt flertal bestående af alle partier undtagen Enhedslisten stemte tirsdag for regeringens forslag om at udsende cirka 200 danske soldater til Natos fremskudte tilstedeværelse i Baltikum og Polen i 2018.

Soldaterne udsendes til Estland, hvor de i rammen af en britisk bataljon skal være udsendt i 12 måneder.

Udenrigsminister Anders Samuelsen siger i en pressemeddelelse:

– Jeg er glad for, at vi igen kan støtte op om sikkerheden for de baltiske lande og i vores nærområde. Det er et klart signal til omverdenen om, at Danmark står vagt om vores internationale forpligtelser i Nato.

Annonce

– Og det sender samtidigt et lige så klart signal om solidaritet til vores allierede i Nato, samt at Danmark aktivt vil bidrage til Alliancens sikkerhed, siger Anders Samuelsen.

Det danske bidrag, som udsendes til Estland, er en del af en bredere Nato-indsats, som blev besluttet på Nato-topmødet i juli sidste år.

Anders Samuelsen henviser til, at det blandt andet er Ruslands ulovlige annektering af Krim-halvøen, der har fået Nato-landene til at styrke Alliancens “afskrækkelses- og forsvarsprofil”.

Enhedslisten stemte som det eneste parti imod udsendelsen. Partiets udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, mener, at dansk deltagelse i “oprustningen i Østersøen”, vil øge faren for åben konflikt.

– Det er ikke alene farligt for befolkningen i Baltikum, men også for os her i Danmark.

– Natos udsending af soldater er en gave til Putin. Han har brug for en ydre fjende for at fjerne fokus fra korruption og social uro. Vi mener ikke, at Danmark skal bidrage til at styrke Putin på den måde.

– Tværtimod bør Danmark målrettet forsøge at presse det russiske regime økonomisk gennem en afvisning af Nord Stream 2-gasledningen i Østersøen, siger Nikolaj Villumsen.

Han ærgrer sig over, at SF og Alternativet støtter den danske deltagelse i “våbenkapløbet”.

– De to partier har tidligere kritiseret både Rusland og Natos oprustning sammen med Enhedslisten og den nordiske venstrefløj. Desværre har de to partier nu valgt at støtte forslaget fra Løkkes regering, siger Villumsen.

Det er Storbritannien, der skal lede den fremskudte Nato-bataljon i Estland. Canada vil samtidig lede en bataljon i Letland, Tyskland i Litauen, mens USA tager føringen i Polen.

Samlet ventes de fire Nato-bataljoner at bestå af mellem 3000 og 4000 soldater.

/ritzau/


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

112 KOMMENTARER

    • Nej da.Det skal tages inden for budgettet som sædvanlig og derved er der ikke penge til at beskytte Rigsfællesskabet,da støvleslikkermissioner er vigtigere!!!!

  1. Vi så tilbage i 1945 hvor lidt der skulle til for at Rusland smadrede de to største byer på Bornholm, nemlig en tysk kommandant som ikke ville kapitulere overfor russerne, dette medførte også en 11 måneder lang besættelse af Bornholm så krigen sluttede først på Bornholm i april 1946

  2. 6mdr. Hvor der sikres på Estlands svar på “Grærupkrydset” og hvor man på daglig basis skal rense den estiske udgave af “Brikby” imens man kun lever af halvkogte kartofler og dild fra værtsnationen.
    Gætter på at det ikke bliver på time/slag eller Ø-døgn, men på den billigste taks forsvaret har råd til (uden FN-tillæg)…. Drenge, I har min dybeste respekt hvis i ikke drikker jer fra sans og samling minimum hver anden dag….

    Tror også at psykologerne fra Svanemøllen får fast arbejde derovre de næste 12 mdr.

  3. jubii,,det vil jo også hjælpe meget,,,,,de skulle hellere sættes ind i storbyer og få rydet op så folk kan gå på gaden igen uden at blive bestjålet,voldtaget,eller slået til lirrekassemand af indvandre grupper og africanere og undertrykte muslimer som jo ikke kan gøre for det

  4. Oliver Holst Nielsen Jonas Emil Pedersen Christopher Nagel Jespersen Daniel Rasmussen Joakim Nielsen Toke Grostøl Johan Dabros Sølving Niels Belling Bojesen fantastisk sted Ibberdrengen har valgt.

  5. Min såret soldat fra Afghanistan kan heldigvis ikke komme med … Heldigvis siger jeg fordi det er ikke det værd
    Hvis du kommer til skade så er der ingen hjælp at hente i dk .. Og du mister blot dit arbejde som tak for hjælpen

  6. Er der nogen her der ved hvem der opstiller de 200 mand der skal til Estland? Jeg vil nemlig gerne med, men kan ikke se hvor man skal søge hen?

Skriv et svar til Phillip E. Gorgin Drop svar