Danmark klar med yderligere bidrag til de østlige NATO-allierede

I dag på et NATO-møde i Bruxelles, tilkendegav Forsvarsminister Nicolai Wammen, at Danmark er klar med yderligere bidrag til de østlige NATO-allierede.

Danmark har allerede bidraget til de tiltag som NATO har sat i værk, for at vise solidaritet med de østlige allierede bl.a. med fire danske F-16 kampfly til Baltic Air Policing og støtteskibet ESBERN SNARE til ledelse af en NATO’s stående flådestyrker.

Nu tilbyder Danmark yderligere et skib til støtte for NATO’s stående minerydningsgrupper samt støtte med et maritimt observationsfly til indsættelse i Østersøen.

Annonce
Annonce

“Derudover er jeg i dag blevet enig med min tyske og polske kollega om at igangsætte en proces med forslag til, hvordan vi kan øge beredskabet i det multinationale korpshovedkvarter i Stettin (MNC NE)”, siger Nicolai Wammen.

Multinational Corps North East, MNC NE, er et fælles dansk-tysk-polsk NATO-korps, oprettet i 1999 med hovedkvarter i den polske by Szczecin.

LÆS OGSÅ :  Forsvaret får kritik: Har manglet udstyr og søfolk

Det er fortsat regeringens holdning, at der ikke er en militær løsning på krisen i Ukraine. NATO’s tiltag har alene til formål at demonstrere solidaritet i Alliancen, ikke at eskalere situationen. Danmark har, som et lille land, en klar interesse i en stærk og solidarisk Alliance udtaler Nicolai Wammen i en pressemeddelelse.

I øjeblikket foregår der en stor NATO øvelse i Estland, kaldet “Steadfast Javelin”. 6000 mand fra 9 NATO lande deltager. Belgien, Danmark, Estland, Frankrig, Letland, Litauen, Polen, Storbritannien og USA.

5 kommentarer

Skriv et svar
  1. Self vil de have en stærk alliance så de kan trække på dem da vi ikke selv er nok til at kunne løse en kommende opgave fordi de stadig sælger alt hva der hedder militæret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *