Dagbog : Tilbage på skolebænken

Alle GV3, signalmænd og enkelte GV2 har i denne uge gennemført første halvdel af et tougers sygehjælperkursus i Ålborg. Det har været en lang og intens, men også spændende uge, hvor vi har fået kendskab til alt det stof, der senere skal være med til at kvalificere os til at kunne fungere som sygehjælpere i henholdsvis gruppe- og delingsramme.

Efter at vi alle havde bestået en fysisk og en skriftlig prøve, der skulle give os adgang til kurset, gik instruktørerne mandag middag lige på og hårdt med lektioner om undersøgelsesmetodik, overlevering af patienter og medicin. Dertil fik vi alle udleveret et såkaldt actioncard. Dette lille laminerede kort – der er som skabt til en brystlomme – har igennem hele ugen været vores allesammens redningsplanke, når makkeren ved siden pludselig blev erklæret “såret” og behandling skulle påbegyndes. Actionkortet beskriver i korte vendninger undersøgelsesmetodikken, under følgende inddelinger:

Annonce
Annonce

A – Airways
B – Breathing
C – Circulation
D – Disability
D – Drugs
og E – Environment

Således har vi i ugens løb praktisk og teoretisk gennemgået hvert enkelt af disse punkter i forhold til skadestyper, symptomer derpå, behandling deraf og så videre. Dertil har vi foret vores sygehjælpertasker med alverdens ting og sager, hvor kun fantasien satte grænser. For at holde motivationen og indlæringsprocessen i top har vi hele ugen startet dagene ud med hyggelige morgentests i tidligere indlært stof, og afsluttet dagene med gruppegennemgang af disse tests. Således fik vi fra morgenstunden banet nervevejene, og ved aftentide reflekteret over de nye ting, vi var blevet introduceret til i dagens løb. Ganske smart må man sige. Helt dumme er de jo ikke de instruktører!

Tirsdag eftermiddag var vi i gang med undervisning i punkt A og herunder anvendelse af NPA (langt plasticrør, der skal indføres gennem næsen, og benyttes som luftvej), også kendt som grisetryne. Instruktørerne havde her en skør ide om, at vi skulle følge devisen “learning by doing” og således fik vi alle til opgave at anlægge en NPA på os selv. En noget grænseoverskridende oplevelse, der fremkaldte både blod, sved og tårer. Fy for h…… en ubehagelig oplevelse!

Så var der “stilhed” et par dage; vi kunne jo kalde det stilhed før stormen. Fredag formiddag kørte vores kære instruktører atter efter tankegangen, at vi skulle vide hvad vi snakkede om. Denne gang skulle vi på egen krop mærke, hvad det vil sige at få hedeslag (metode: tonse rundt efter en vanvittig instruktør iklædt termotæppe og fuld udrustning) og hvordan mild hypotermi føles (metode: ligge afklædt på asfalt og blive overspulet med iskoldt vand fra brandslanger). Nu skal ingen komme og sige, at vi ikke ved hvad vi taler om!

Således har det har været en ganske intens uge med masser og masser af teori (indimellem død ved power point!), tests og praktisk udførelse. Vi har alle lært en farlig masse relevant stof (hovedet er lige nær bristepunktet) og har kæmpet hver vores kampe med at holde hoved og hale i skader, symptomer, behandling og så videre. Men alfa omega er, at når man ved, at det i sidste ende kan risikere at betyde alt, så er motivationen og lysten til at lære automatisk i top!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *