Dagbog : En flok nyudklækkede sygehjælpere

Mandag formiddag mødte alle GV3, signalmand og enkelte GV2 atter i UMAK lokalerne på Ålborg kaserne klar til anden og sidste uge af sygehjælperuddannelsen. Vi var om fredagen blevet varslet om en skriftlig eksamen mandag morgen, og således var vi alle gået til weekend med bogen under armen og de bedste intentioner om at bladre et par af siderne igennem inden mandag. Det er tungt stof og der er mange ting at huske, så klasseværelset var præget af dyb koncentration i de halvanden timer prøven stod på. Således var stemningen også bare det lettere da prøverne var indsamlet og endnu lettere, da vi senere på dagen fandt ud af, at de fleste havde klaret det ganske udmærket.

 

Annonce
Annonce

Mandag eftermiddag var vi tre og tre ude på minihandlebaner rundt omkring på kasernen. Én agerede sygehjælper, en anden TSE mand (soldat, der har gennemført TSE uddannelsen, men ikke sygehjælperuddannelsen, og derved kan hjælpe til) og den tredje figurant. Således blev der behandlet skader efter slagsmål, skader efter fald og så videre, og vi blev sporet ind på, hvad de næste tre dage skulle forløbe med.

Tirsdag og onsdag iklædte vi os fuld udrustning og fattede geværer, for derefter at køre ud i Ålborgs øvelsesterræn. Tirsdag og onsdag morgen og middag blev vi på skift bedt om at stille i “sminken” så vi kunne klargøres til en halv dags tjeneste som moment. Vi gik alle friske og frejdige ind i den lille garage, der fungerede som sminkerum, for derefter at komme ud med store “huller” i torsoen, pulserende blødninger fra lysken, amputerede lemmer og kæmpe forbrændinger. En noget dramatisk forvandling! Ude i felten skulle sygehjælper med hjælp fra TSE manden efterfølgende ordne disse skavanker og få figuranterne på ret køl igen, alt imens mortergranater (kanonslag) med videre haglede ned om ørerne på os og tvang os til at nødflytte de sårede, sørge for vores egen sikkerhed og besvare ilden. De fleste havde sved på panden og pulsen en anelse over det normale efter en sådan øvelse. For yderligere at stresse os lidt måtte vi ofte løbe en lille tur eller slæbe figuranten ekstra langt før “området var sikkert”, inden vi kunne påbegynde behandlingen. Den ene handlebane foregik sågar omme bag i en GD, hvor både moment og behandler blev slynget rundt på ganske lidt plads, mens en instruktør (der burde have haft ekstra undervisning i brug af kobling, speeder og bremse!!) tonsede udover øvelsesterrænet. Både behandler og moment var væsentlig blegere i hovedet, når de fortumlede kravlede ud af bilen end de var, da de kravlede ind, og enkelte så sig nødsaget til at gense morgenmaden både inde og uden for bilen. Lækkert!

Torsdag var det tid til praktisk eksamen. Atter måtte hvert sygehjælper/TSE-mand par ud på handlebaner og efter bedste evne behandle de sårede figuranter. Hver mand skulle igennem tre handlebaner som sygehjælper, hvor der ved hver handlebane blev givet en karakter mellem et og fem. Kravet for en bestået praktisk prøve var et gennemsnit på tre eller derover. De fleste fik lukket de huller, der skulle lukkes og forbundet det, der skulle forbindes og således kunne et veloverstået sygehjælperkursus fejres med manér i gaden i Ålborg samme nat.

Fredag forløb stille og roligt med nogle enkelte restant prøver, en masse oprydning og lidt evaluering, og klokken tolv var vi alle klar til at sige farvel og tak, med et uddannelsesbevis og et par intense og meget lærerige uger i bagagen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *