Dagbog : 3 HRUESK – uge 4 – 2010

Det er underligt og en smule trist, at de nu forsvinder ud i det civile flimmerliv, og at vi ikke længere skal dele vores hverdag på kasernen med dem. Samtidig er den afsluttede værnepligt også den officielle overgang for os, fra at være værnepligtige til at være konstabelelever – hvilket vi selvfølgelig alle har set frem til!

Ugen har endnu engang budt på funktionsuddannelse, funktionsuddannelse og atter funktionsuddannelse. Nogle har fortsat deres uddannelse i TMG og DYKN, andre har prøvet kræfter med pistolskydning, er blevet undervist i TSE (taktisk sanitet for enkeltmand), er gået i gang med omskoling til PMV (pansret mandskabsvogn), har tørtrænet nærkampskydestilling til brækstadiet, har uddelt slag og spark i hallen osv. osv. Dagene bliver aldrig kedelige; der altid noget nyt at lære, noget nyt at prøve.

Annonce
Annonce

Noget af det helt nye i denne uge har været, at vi alle har stiftet bekendtskab med forsvarets nærkamp, der er en særlig udgave af den israelske kampsport Krav Maga. Alle havde i weekenden fået til opgave at tilpasse en lækker tandbeskytter, og udrustet med den samt skridt- og armbeskyttere kunne det jo næsten ikke gå galt. Således er der i kasernes hal, under kontrollerede forhold (!!), blevet uddelt et ikke uvæsentligt antal slag og spark, der som udgangspunkt skulle ramme fremholdte blå puder. De forskellige slag og spark blev gennemgået enkeltvis af to engagerede instruktører, hvorefter der var “fri leg”. Længere inde i modulet blev slag og spark sat sammen, så det hele fik en mere realistisk betoning af en reel kampsituation. Alle fik fyret en masse energi af både som angriber og “boksepude”, der blev slået igennem og det var super rart at bruge kroppen på en helt anden måde. Selvfølgelig er grunden til træningen alvorlig – det er langt det meste herinde, når det kommer til stykket – og det blev da også flere gange understreget, at vi som udgangspunkt bruger nærkamp som selvforsvar, når andet ikke er muligt. Men derfor kan man jo godt have det sjovt i indlæringsprocessen! Onsdag aften var HRU blevet tilbudt at komme til midnatspremiere på den danske dokumentarfilm Armadillo. Filmen følger en gruppe unge soldater, fra de siger farvel til familien i Danmark til de ankommer i den støvede og stærkt befæstede Camp Armadillo, og til de fem måneder senere genser deres familier i Kastrup. Vi gør os alle uundgåeligt nogle tanker om, hvordan det er at være udsendt i Afghanistan, og derfor var det også rigtig spændende at få et indblik i soldaternes tilværelse dernede.

Filmen indeholdt flere hårde scener, men viste også i stor stil det helt specielle kammeratskab, der er blandt soldater, og som gør, at et halvt år i Afghanistan ikke virker hverken uoverskueligt eller skræmmende. Dertil var det opløftende at se, hvordan kampeksercitser, kommandoforplantning og den generelle kommunikation fungerede selv i de mest pressede situationer. Der er jo en grund til, at vi øver og øver. Filmen gav uden tvivl stof til eftertanke. Nogle blev lidt overraskede, andre fik mere eller mindre bekræftet deres forventninger, men ingen virkede skræmte. Dog snakkede flere om, at scenen i Kastrup lufthavn, hvor soldaterne siger farvel til familie, kærester og venner, gik rent ind – enkelte turde sågar indrømme en tåre i øjenkrogen.

Torsdag aften stod i et helt andet tegn. En stor del af soldaterne fra GHR havde fået frit lejde til at afgå til afslutningsfest i Slagelse med deres gamle værnepligtskammerater. Soldaterne fra JDR havde det lidt nemmere, og nød den sidste aften med de gamle gutter og gutinder i Holstebro’ glade natteliv. Dog var alle “klar til kamp” fredag morgen, og fredag eftermiddag kunne alle i god ro og orden gå til weekend med en masse stof til eftertanke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *