Chefen for Hæren er sat i coronakarantæne

Hjemmekarantæne til generalmajor Michael Lollesgaard. Han har mødt Italiens hærchef, som er smittet med corona.

Generalmajor Michael Lollesgaard. Foto: Forsvarsgalleriet

Chefen for Hæren, generalmajor Michael Lollesgaard, er blevet sendt i karantæne på grund af risikoen for coronavirus, oplyser Forsvaret.

Det skyldes, at han har deltaget i et møde i Nato med Italiens hærchef, som er testet positiv for Covid-19.

LÆS OGSÅ :  Forsvaret trækker stikket på træningsmission i Irak

Desuden er en chef for Forsvarskommandoens kommunikationsafdeling sat i karantæne.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, som har vurderet, at de to skal placeres i hjemmekarantæne. Dette er sket søndag aften.

LÆS OGSÅ :  Sverige styrker coronaberedskab med felthospital i Stockholm

Begge personer har det godt og er uden symptomer, oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse.

På trods af hjemmekarantænen varetager generalen fortsat kommandoen over Hæren, hedder det.

LÆS OGSÅ :  Forsvaret inddrager udsendte soldaters leave

Mødet, hvor Italiens hærchef deltog, fandt sted fredag i Wiesbaden i Tyskland. Her mødtes repræsentanter fra en række Nato-lande. Efter mødet blev den italienske hærchef testet positiv.

 

 

/ritzau/

Skrevet af KrigerenDK

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loader…

0

Din reaktion / kommentar ? Du kan enten vælge at benytte via Facebook, eller nederst (standard kommentar)

0 kommentarer