Casper forlader Forsvaret: Nedskæringerne påvirkede hans arbejde [DR]

Premierløjtnant Casper Borgens forlader Forsvaret

Casper Borgen er nu fortid i det danske forsvar og begynder til oktober i et civilt job. Nedskæringerne, der fulgte i kølvandet på forsvarsliget fra 2013, påvirkede hans arbejde i en sådan grad, at det gik ud over den faglige stolthed.

Der var engang, hvor danske officerer undrende spurgte kolleger, hvorfor de dog søger ud af Forsvaret.

Annonce
Annonce

– Hvorfor søger du ud, hvad vil du ude, lød det.

Sådan er det ikke mere, forklarer Casper Borgen.

Nu er den vendt om.

– Hvorfor vil du blive, hvorfor søger du ikke ud. Det er meget bedre ude, lyder det i dag

Ser sort ud

Med udgangen af 2015 forventer Hovedorganisationen af Officerer i Forsvaret (HOD), at op imod 220 officerer alene i indeværende år vil have sagt farvel til uniform og udsendelser, fordi de bevidst har fravalgt Forsvaret.

Dags dato har 134 officerer allerede vendt ryggen til Forsvaret. Tallet for hele 2014 lød på 129.

Ifølge Casper Borgen er stemningen i store dele af officerskorpset på nulpunktet.

– Mange er aktivt i gang med at søge ud, og flere og flere taler om det, så den generelle opfattelse er, at folk gerne vil ud. Folk synes, at besparelserne rammer så hårdt, at det er begyndt at se sort ud. Folk bliver ramt på deres professionalisme, siger han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *