Den britiske hær er ligesom Danmark på jagt efter nye pansrede patruljekøretøjer.

Og lige som Danmark har briterne valgt at kigge på muligheden for en Foreign Military Sales (FMS) case med amerikanerne i forhold til køb af Oshkosh Joint Light Tactical Vehicle (JLTV).

US Army netop har bestilt ca. 17.000 stk JLTV, og forventer at afgive en yderligere ordre på 55.000 stk.

Briterne fortæller at man forventer at indkøbe 750 stk. JLTV’s. Og at det er prisen og value for money som er årsagen til at valget faldt på dette køretøj.

“The price point the Pentagon had achieved for a (US) production run of up to 55,000‎ was not going to be matched by other contenders. On the basis of the assessment on price and value for money, we made the case to go the FMS route,” forklarer Maj. Gen. Robert Talbot Rice – director of land equipment ved Defence Equipment and Support arm of the Ministry of Defence.

Det britiske indkøb er en del af deres Multi-Role Vehicle-Protected (MRV-P) program, hvor JLTV’en indgår i Group 1 (pansrede patruljekøretøjer).

Annonce

Litauen, Holland, Polen, Kroatien og Norge er også på listen over potentielle JLTV købere.

Det danske udbud

Aktuelt har den danske hær et kampgruppe behov på 36 nye pansrede patruljekøretøjer (i PATROL konfigurationen) til beredskab. På sigt er det dog meningen, at det nye køretøj som Danmark vælger skal erstatte hele flåden af Eagle 4 køretøjer.

Da det danske udbud blev skudt i gang, var der i alt 11 producenter der søgte om prækvalifikation. Fem af dem blev prækvalificeret og ud af dem er der to ansøgere tilbage: OCELOT og Eagle 5. Begge fra General Dynamics.

Amerikanske Oshkosh blev også prækvalificeret i det danske udbud, men i stedet for at aflevere et direkte tilbud anbefalede de Forsvaret, at man kiggede på en”Foreign Military Sale” case. 
Vælger Danmark at hoppe på det indkøb, 
betyder det at Forsvaret skal købe gennem US Army og ikke direkte hos producenten Oshkosh.

Alene low-rate ordren på 17.000 køretøjer som US Army allerede har afgivet, er med til at presse prisen, som pt. ligger på ca. $258.000. En pris der anslås at være under halv pris af konkurrenterne i det danske udbud.

LÆS OGSÅ :  EAGLE 5 bliver Hærens nye pansrede patruljekøretøj

Det sikre holdepunkt i det danske udbud er Eagle 5 og Ocelot. De er udgangspunktet. Og de begge har været testet gennem 2 1/2 måneds hårdt forløb i Oksbøl. Nu er man i gang med at samle resultaterne, således der kan udarbejdes en rapport, som skal bruges i den samlede vurdering af de to køretøjer.

– Vi er endnu ikke helt skarpe på om Oshkosh programmet overhovedet lever op til de mindstekrav vi har sat på køretøjet. Så når vi er færdige med vores ordinære udbudsproces, ser vi på det tidspunkt hvordan FMS casen ser ud… og om det reelt er en option. Og afhængig af hvordan settingen er på det tidspunkt (foråret 2017, red.), så må vi forholde os til det, forklarede den daværende chef for landkapacitet ved FMI, oberst Anders Mærkedahl til krigeren.dk i december 2016. 

 

LÆS OGSÅ :  EAGLE 5 bliver Hærens nye pansrede patruljekøretøj

 


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

43 KOMMENTARER

  1. Vi ender nok med noget fra Alsandobredo som er helt nyt uprøvet og hvor man ikke kan få reservedele til samt kører et andet kommunikations system end de øvrige NATO styrker,hvis det er politikere der skal bestemme.

EFTERLAD ET SVAR